Lyt til artiklen
I 1968 så verden radikalt anderledes ud end det indtryk, eftertidens fortællinger, fortrængninger og filtre efterlader. Den lignede ikke heltebilledet af Rudi Dutschke, den tyske 68-revolutionsfigur, der 3. april holdt folketale til studenter og lærere ved det gamle Karlsuniversitet i Prag. Det er en ikonisk fremstilling, der passer som hånd i handske til vores tunnelsyn.
Den del af verden, der ligger tæt på Danmark, så mestendels ud som den, en hjemmegående husmor befandt sig i, da far var kørt på arbejde på folkevognsfabrikkerne, og hun mutters alene nussede om sit blomsterbed i baghaven i Detmerode, en forstand til Wolfsburg. Hendes rækkehusbebyggelse ligner et fængsel, om end af den mere civiliserede art.
