0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forhandlinger sat på pause: »Det er en dybt alvorlig situation, vi står i, og det ser meget svært ud«

Forhandlerne på det regionale og kommunale område skal forhandle videre tirsdag. Staten skal mandag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Endnu en lang dag i Forligsinstitutionen resulterede heller ikke i en aftale søndag. Igen er overenskomstforhandlingerne for 745.000 offentligt ansatte sat på pause.

Bente Sorgenfrey, formand for organisationen FTF, skriver søndag aften klokken 22.45 på Twitter, at forhandlingerne er sat på pause.

»Så er der pause i forhandlingerne på det kommunale og regionale område til tirsdag klokken ti«.

»Det statslige område fortsætter forhandlingerne mandag klokken 14 i Forligsinstitutionen«.

Forhandlerne har hele weekenden forhandlet intensivt i Forligsinstitutionen, og natten er også blevet taget i brug.

Parterne har forhandlet siden fredag formiddag klokken 10. Lørdag morgen kort før klokken tre og søndag morgen klokken fem fik de dog lov til at komme hjem og sove i kort tid.

I begge tilfælde blev forhandlingerne genoptaget klokken 10 samme dag.

Ikke meget udvikling søndag

Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd, der forhandler for de regionalt ansatte, fortæller søndag aften på vej hjem, at der ikke har været meget bevægelse søndag.

»For vores vedkommende må man sige, at hele dagen har været ventetid«, siger hun foran TV2's kamera.

»Det vigtigste element er at sikre sig, at vi ikke laver nogle forringelser i det regionale system«, lyder det.

På den anden side i forhandlingerne om overenskomsten i regionerne står regionernes chefforhandler, Anders Kühnau.

»Vi lægger heller ikke op til forringelser«, forsikrer han, da forhandlerne er på vej på pause.

På vej ud

At dagen har budt på meget ventetid kan socialpædagogernes formand Benny Andersen bekræfte, men han er dog fortsat fortrøstningsfuld.

»Der har været meget ventetid på både det kommunale og regionale område i dag. Det har helt sikkert været staten, der har fyldt mest i dag«, siger Benny Andersen til Politiken.

»Forligsmanden har vurderet, at vi nu holder en pause, og så skal vi møde op igen tirsdag klokken 10. Det ser jeg som et positivt tegn, og at der fortsat er en mulighed for at lande en aftale«, siger han.

Innovationsminister Sophie Løhde (V), der forhandler på vegne af staten, er knapt så optimistisk og siger på vej ud af Forligsinstitutionens lokaler, at det ser meget svært ud at lande en aftale.

»Vi har de her mange dage og nætter, jeg har befundet mig i forligsinstitutionen, forsøgt en masse muligheder«.

»Det er en dybt alvorlig situation, vi står i, og det ser meget svært ud«, siger hun til TV2 News.

»Jeg må bare kommentere, at det på nuværende tidspunkt unægteligt ser meget svært ud«.

»Vi bør være i slutfasen nu«

De statsansattes chefforhandler Flemming Vinther vil imidlertid ikke forholde sig til innovationsministerens udlægning af forhandlingerne.

»Det har jeg ikke noget grundlag for at dele eller lade være. Arbejdsgiverne har bedt om tid til i morgen klokken 14, og det har vi noteret. Vi har igen i dag afleveret vores positioner, og så må vi se, hvad der sker i morgen. Vi bør være i slutfasen nu«, siger han til TV2 News.

Anders Bondo Christensen, Formanden for Danmarks Lærerforening, virkede noget forundret over den seneste udvikling i forhandlingerne.

»Jeg ved ikke, hvorfor vi bliver afbrudt«.

»Vi skal møde klokken 14 i morgen, men vi ved ikke, hvad vi skal møde ind til«, siger han.

Parterne har frem til 1. maj til at blive enige. Sker det ikke, kan en strejke træde i kraft 6. maj, mens en lockout kan starte 12. maj.

Forligsmand Mette Christensen, som mægler mellem parterne ved bordet i Forligsinstitutionen, kan dog til hver en tid erklære et sammenbrud. Hvis det sker, kan en konflikt - fra begge sider - starte fem dage herefter.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.