Siden regeringen trådte til i 2015, er andelen af nye danske statsborgere, der kommer fra muslimske lande, raslet ned.
Det viser en analyse foretaget af Politiken Research, som for perioden fra 2013 til 2018 har kortlagt, hvor stor en andel af nye statsborgere der kommer fra muslimske lande. I 2015 kom omkring 70 pct. af de nye danske statsborgere fra muslimske lande. Siden er andelen faldet. Statsborgerskab tildeles ved lov, og på det seneste lovforslag fra foråret 2018 udgjorde personer fra muslimske lande kun 21 pct.

























