0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stub Michael
Foto: Stub Michael

Københavns Politi forsøgte i flere tilfælde at forhindre demonstranter i at vise det tibetanske flag til den daværende kinesiske præsident Hu Jintao, der var på besøg i København.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Betjente står frem: »Det har altid været en uskreven regel, at kinesiske delegationer ikke skulle se demonstranter«

Udtalelser fra betjente samt en taktisk befaling fra 2011 rejser alvorlige spørgsmål om politiets håndtering af demonstrationer ved Kina-besøg, siger justitsministeren, der nu vil lade Tibetkommissionen granske statsbesøg tilbage til 1995.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den gennedsatte Tibetkommission skal granske kinesiske statsbesøg tilbage til 1995.

Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse, efter politiet onsdag har givet nye oplysninger om et kinesisk statsbesøg i 2011.

Samtidig kan Berlingske og DR afsløre, at det ifølge tidligere politibetjente i årtier har været fast praksis at krænke fredelige Tibet-demonstranter grundlovssikrede rettigheder.

»Det har altid været en uskreven regel, at kinesiske delegationer ikke skulle se demonstranter,« siger den pensionerede politikommisær Ole Kahr til Berlingske.

En anonym betjent tilføjer:

»Det handlede ikke om sikkerhed. Det var noget med kinesisk kultur, at det var en fornærmelse, hvis højtstående kinesere blev konfronteret med demonstranter. Alle, der har været mere end 20 minutter i politiet, ved, at det er sådan, vi gør, når der er kinesere på besøg«.

Oplysningerne rejser ifølge justitsministeriet nye spørgsmål ved politiets håndtering af mulige demonstrationer under de pågældende besøg.

»Tibetsagen var i forvejen en skandale, og nu viser det sig måske at stikke endnu dybere«, udtaler justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i en pressemeddelelse

»Derfor har jeg besluttet, at der skal gennemføres en kommissionsundersøgelse af forholdene omkring samtlige kinesiske besøg tilbage til i hvert fald 1995. Vi kan ikke stoppe arbejdet, før vi har fået belyst hvert et hjørne, så tilliden til vores politi kan genskabes. Samtidig har jeg i dag bedt rigspolitichefen og PET-chefen om en redegørelse for de tiltag, der allerede er taget og bør tages på baggrund af Tibetkommissionen og de nye oplysninger, der er kommet frem. Myndighederne skal kort sagt sikre, at det her aldrig sker igen«.

Utaktisk befaling

Sideløbende med betjentenes forklaringer har Rigspolitiet genfundet en operationsbefalinger fra to kinesiske statsbesøg, der sår tvivl om politiets ageren.

Der er tale om besøg af premierminister Zhu Rongji i september 2002 og i forbindelse med ASEM-topmødet og besøg af udenrigsminister Yang Jiechi i oktober 2011, skriver Rigspolitiet i en notits, der er overleveret Justitsministeriet.

Centralt i operationsbefalingen fra 2011 er feltet Efterretninger. Her står der:

»Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete trusler mod den kinesiske Udenrigsminister. Opmærksomheden henledes dog på, at hvis besøget eksponeres tidligt i pressen, vil det øge kendskabet til besøget blandt personer eller grupper som f.eks. støttekomiteen for Tibet, som måtte have en intention om at demonstrere mod besøget«.

Formuleringen er en ordret gengivelse af en skrivelse, PET fremsendte til politiet med anbefalinger til sikkerhedsforanstaltninger under besøget.

Tibetkommissionen skal nu undersøge, hvorfor PET og politiet blandede sig i forhold om demonstranters aktiviteter, når de ifølge tjenesterne ikke udgjorde en trussel. Det skriver justitsminister Søren Pape Poulsen i et brev til Folketingets Retsudvalg:

»De nye oplysninger giver selvsagt anledning til overvejelser om en udvidelse af kommissoriet for den kommende undersøgelseskommission. Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet desuden har fået oplysninger om, at der er rejst spørgsmål om politiets håndtering af demonstrationer i forbindelse med officielle kinesiske besøg i 1995 og 2002«, skriver ministeren.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?