Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Maud Lervik
Foto: Maud Lervik

Torben Andersen har været elektriker 42 år og ser det som sin pligt at uddanne nye elektrikere til fremtiden. I sit og kompagnonens firma har han uddannet 27 elektrikerlærlinge.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Torben uddanner fremtidens elektrikere: Nye lærlinge aner ikke, hvad de skal, når de begynder

Nogen nye lærlinge kan være rapkæftede, mens andre er forsigtige og skal have et kærligt skub, når de starter. Torben Andersen, der har været elektriker siden 1976, har også haft lærlinge, hvor han kan mærke, at de ikke bliver gode elektrikere. De skal læse videre. Fordi deres hænder sidder forkert, men hovedet er godt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Torben Andersen, 63 år, indehaver af Fyns Elteknik i Odense sammen med en kompagnon, hvor han siden 2005 har uddannet 27 nye elektrikere.

Han fortæller sin historie til Tine Kirkensgaard.

Nye lærlinge aner ikke, hvad de skal, når de begynder. De ved lidt om el fra grundforløbet på skolen. De ved bare, at de skal arbejde med el-installationer. Det er det.

Før lærlingen starter, har han været til samtale hos mig. Jeg udvælger lærlinge ud fra deres personlige fremtiden. Om de har karakter. Jeg er sgu ligeglad med, om de kan skrive en ansøgning, det er ikke det, vi skal bruge dem til.

Vi kigger da lige på ansøgningen, men det er de personlige henvendelser, der betyder noget.

Nogle gange kender vi lærlingen inden. Hvis to virker lige gode, vil vi nok tage den person, der har en relation til os. Men hvis den anden er bedre, så tager vi den anden.

På første dag møder lærlingen klokken 7 om morgenen ligesom alle vi andre gør. Når han kommer, siger jeg til ham, at nu sætter du dig på stolen på kontoret og venter, indtil en af svendene kommer og tager dig med. Som regel får han lidt at vide om de forskellige regler i firmaet og hvis jeg husker det, giver jeg ham en velkomstfolder til firmaet, den kan han så studere.

Mens han sidder pænt på stolen og venter, kommer de andre svende ind og siger godmorgen. Hos os er det ikke sådan, at vi så starter dagen med rundstykker, bare fordi de har første dag. Dagen er som hvilken helst anden dag.

Når de sidder på stolen og venter, kan jeg sige: »Du skal med Henrik i dag«, og så kommer Henrik og henter den nye lærling. Og fortæller ham om, hvilken opgave, de skal ud på sammen, eller hvordan de bestiller materialer eller, hvad det nu kan være. Og så skal lærlingen bare lytte og suge til sig.

Lidt hektisk

Nogle gange kan første dag godt være hektisk, især hvis det er mandag morgen. Og det kan godt være, at nogen nye lærlinge bliver skræmt af det og tænker: Det her skal jeg bare ikke. Men de vender sig hurtigt til, at det kan være nogle hektiske dage. For planerne kan godt blive ændret i løbet af dagen, og så skal de måske ud på en anden opgave, end den de først bliver stillet.

Nye lærlinge kan godt være lidt rapkæftede og have sådan en ‘her-kommer-jeg’-attitude, når de starter. Men så skal vi nok sørge for at sætte dem på plads, i en pæn tone selvfølgelig, og fortælle dem, at de er her altså for at lære.

Andre lærlinge er i den modsatte grøft. De er meget ydmyge over at komme i lære. Og næsten undskyldende. Men dem får vi også sat skub i. Det gør vi ved at give dem et kærligt skub i den rigtige retning, så vi giver dem troen på sig selv.

Når vi har haft drenge på 16 år og direkte fra 9. klasse, kan vi mærke, at vi skal være lidt mere over dem. De skal vide, de ikke længere går i folkeskole. Det her er en arbejdsplads.

Vi havde for eksempel en lærling, der ikke sagde særligt meget i starten. Han er ansat her i dag, og han kører ude på store arbejdspladser uden nogen problemer. Vi fik ham sparket fremad ved at give ham mere ansvar.

Vi prøver at få dem til ikke at være så ydmyge - eller, vi skal alle sammen være ydmyge over for arbejdet - men at de ikke skal være så forsigtige og undskyldende over for sig selv.

Men jeg kan godt lide lærlinge, der kan - og også gerne vil - tage noget initiativ. Der er hurtigt nogen lærlinge, der helt af sig selv begynder at rydde op i lageret og feje lidt. Uden at jeg siger til dem, at de skal gøre det.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tommel op

Så får de lige en tommel op. Og så siger jeg til dem, der måske ikke laver noget og står og venter: prøv lige at se hvad din kollega gør, det kunne du også godt lære noget af.

Nogle gange får jeg lærlinge, hvor jeg kan mærke, at de bliver ikke gode elektrikere. Fordi de er overkvalificerede.Jeg havde på et tidspunkt en lærling, hvor jeg sagde til ham: »Du bliver aldrig en god elektriker«. Jeg kan se det - det er bare intuition. Jeg kan se, at hænderne sidder forkert. Men hans hoved var rigtig godt.

Jeg sagde til ham, at han skulle læse til stærkstrømstrømsingeniør og så videre til civilingeniør. Han blev dog elektriker først. Det er da super, at vi også kan udlære sådan en som ham. Hvis han ikke havde læst videre, havde vi jo nok tænkt, at ham her, han bliver aldrig til noget.

At have lærlinge handler nemlig også rigtig meget om at give dem noget selvtillid. Jeg skal både give dem ros og ris. Når de laver noget godt, får de besked på det, og når de laver noget mindre godt, får de også besked. Så kan de godt få en røffel inde på mit kontor.

Når de starter, siger jeg til dem, at hvis de laver fejl, skal de komme med det samme og fortælle det. Enten til den svend, de er ude med, eller til mig. Man kan altid fejle, men vi kan også altid fikse det igen. Uanset om fejlen er ude hos Fru Jensen, eller hvis de har lavet en bule på bilen, skal de lære, at de selv skal komme og sige det.

Jeg vil ikke ringes op af en sur kunde uden at vide, hvad der foregår. Det gælder for alle ansatte, også de nye lærlinge, det kan jo ske at man glemmer det, men sker kun én gang.

Når vi har haft drenge på 16 år og direkte fra 9. klasse, kan vi mærke, at vi skal være lidt mere over dem. De skal vide, de ikke længere går i folkeskole. Det her er en arbejdsplads.

De unge drenge skal vi lige hanke lidt op i. For det er ikke sikkert, at de får samme skældud derhjemme som den skældud, de kan få her. Jeg tror, at de unge drenge har en anden respekt for mig, end de har for deres mor og far. Jeg tror, det er fordi, jeg er deres arbejdsgiver, jeg har jo en vis magt på den måde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er også meget opdragelse i at have lærlinge. Det er der altid. Det er jo sådan noget med hatten af, hatten på, goddag-goddag, ikk’? Både lærlinge og svende skal altid sige pænt goddag, når de er ude og arbejde. De skal opføre sig pænt og høfligt over for kunderne, og det er bare nødvendigt at minde dem om det.

De fleste af lærlingene her hos os kommer efter 10. klasse. Og vi kan virkelig se, at vores lærlinge bliver voksne på de fire år, de er her. Vi kan tydeligt se forskel fra dag ét og til den sidste dag. Vi kan se det på måden, de opfører sig på, og hvordan de handler. De bliver mere modne. Det er derfor, de er en guldgrube.

Jeg synes, det er et must, at vi har lærlinge. Hvis ikke vi uddanner lærlinge, ender det med, at vi ikke har nogen elektrikere. Vi skal holde hjulene i gang. Det er jo et krav fra samfundet at uddanne de unge mennesker.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden