Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: Rune Pedersen
Danmark

Unge redder klimaet en bøf ad gangen

De unge dyrker i højere grad at genbruge gammelt kluns og blive fleksitarer. De har skåret mere i forbruget end de andre aldersgrupper, men de flyver stadig lige meget.

Danmark

De sparer mere på kødet, køber mindre tøj og bor oftest i de største byer. De unge i alderen 18-29 år overhaler tilsyneladende resten af befolkningen, når vi taler klima.

En undersøgelse, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2 viser, at de unge i noget højere grad bekymrer sig om, hvordan vi kan skade kloden med vores høje og luksuriøse forbrug.

»Det med, at man skærer sit almene forbrug ned og er skeptiske over for eget forbrug, har mere fat i den yngre aldersgruppe. De køber mindre tøj, og det er især blevet et moralsk projekt for dem, at de skærer ned på kødforbruget af hensyn til klimaet«, fortæller Anders Blok, klimasociolog ved Københavns Universitet.

35 procent unge i alderen 18-29 år svarer til Megafon, at de har skåret ned på deres kødforbrug det seneste år på grund af klimadiskussionerne. For de 30-39 årige gælder det 20 procent. Tallene understreger en tendens til, at kødet er blevet et omtalt problem i klimadebatten, som de unge handler på, siger Anders Blok, men tendensen har endnu ikke fat i alle unge:

»Det er en minoritet blandt unge, der grundlæggende har større klimabevidsthed end alle andre. De er dog en jævnt voksende minoritet, som jeg på tidligere undersøgelser kan se er blevet større end for bare fem år siden. De er typisk under uddannelse og bor i en af de større byer«, siger Anders Blok.

Unge vil handle på problemerne

Hos Concito har projektchef Synnøve Kjærland meget tæt kontakt til den unge målgruppe om klimaet. Hun har gennem projekter, snakke og undersøgelser set, at unge frygter meget mere for klimaændringerne end de andre aldersgrupper.

»Det er gået op for dem, at det er en udfordring, som kommer til at påvirke deres liv og fremtid, og det derfor er deres generation, der skal forholde sig til det. Og jeg oplever, at de har brug for at handle på det, så derfor søger de viden om, hvad de kan gøre«, siger hun.

De fleste unge ændrer på eget forbrug, fordi det er det letteste og mest oplagte sted at starte for dem, siger Synnøve Kjærland: De spiser mindre kød, køber mindre tøj, genbruger mere og er mere villige til deleøkonomi.

»Mange har fået en viden eller har oplevet klimaødelæggelser ved at rejse et sted hen. Nogle har dykket et sted, som de senere er kommet tilbage til, hvor koralrevene så er døde. De bekymrer sig på en anden måde, fordi de ser, at problemet ikke er noget, der bare forsvinder, men noget der bliver værre, hvis ikke vi gør noget«, siger Synnøve Kjærland.

Umuligt at flyve mindre

Trods frygten for, at alt ændrer sig og bliver ødelagt af forurening, flyver den unge gruppe lidt mere end de andre, viser undersøgelsen. 69 procent af de unge har fløjet mindst én gang om året de seneste tre år, mens det gælder 54 procent for de 30-39 årige. Synnøve Kjærland forklarer, at det ikke er tegn på mindre bekymring. Det er tegn på, at priser og afgifter på de mest svinende transportmidler skal sættes op, og det skal politikerne hjælpe med, siger hun:

»Jeg er omgivet af unge, som gerne vil flyve mindre, men det er svært, når man er ung og gerne vil opleve verden, og især når flybilletterne er blevet så billige. Den globale verden er svær at forene med, at man ikke skal ud og opleve den. Her kan det være nemmere for de ældre at begrænse sig, fordi mange af dem har rejst og derfor ikke har samme eventyrlyst«.

I Den Grønne Studenterbevægelse er Frida Simon Jahn meget enig med Synnøve Kjærland. Hun mener heller ikke, at klimasnakken kan tage rejseglæden fra de unge, hun mener i stedet, at det skal blive mere klimavenligt at opleve verden.

»Det handler ikke om, at vi skal holde op med at rejse, men om hvordan, hvorhen og hvor meget vi rejser. Vi skal investere massivt i, at vi kan rejse på en mere bæredygtig måde, og det har vi brug for politikernes hjælp til«, siger Frida Simon Jahn.

Når det er sagt, hersker der i følge Frida Simon Jahn en kæmpemæssig bekymring for fremtidens klode blandt unge. I Den Grønne Studenterbevægelse taler de meget om, at det måske ikke er smart at få børn, når de ikke er sikre på, hvilken opvækst de kan tilbyde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi ser det også som en rettighedskamp – retten til et bæredygtigt liv. Men vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, og det bekymrer mig bare helt vildt. Det er en ukendt fjende og tåge i fremtiden. Så vi ved egentlig ikke, hvad vi kæmper imod andet end status quo«, siger hun.

Lækkert uden kød

De unge er ifølge Frida Simon Jahn enormt bevidste om at skære i eget forbrug, fordi de vil ændre på, hvad den gode levestandard egentlig skal indeholde. De er blevet klogere på, at et lækkert måltid godt kan være uden kød, og at de sagtens kan rejse på en bæredygtig måde, siger hun.

Nu kæmper Den Grønne Studenterbevægelse for at udbrede den viden.

»Selvfølgelig kan man for egen samvittigheds skyld ændre på egne vaner, men for os er det bare ikke nok at ændre på individuel adfærd, det handler også om at ændre noget strukturelt«, siger Frida Simon Jahn.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce