De udlændingestramninger, regeringen og DF fredag aftalte, er blevet udlagt som et decideret paradigmeskifte. Andre har dog udlagt aftaleteksten som mere ord end reelle forandringer. Politiken har interviewet udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der ikke mindst har fremhævet, at der fremover vil blive lagt mindre vægt på eksempelvis arbejdstilknytning, sprogkundskaber og børns tilknytning, når det skal vurderes, om en flygtning skal hjemsendes, hvis der er blevet roligt i vedkommende hjemland.
Er sandheden ikke, at den største hindring for at kunne inddrage flygtninges opholdstilladelser – forholdene i hjemlandet – er I ikke rigtig herre over?


























