Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Thomas Ahrenkiel, der har haft en lang karriere i Udenrigsministeriet, Statsministeriet og været chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, før han blev departementschef i Forsvarsministeriet, har beklaget, at han ikke 'har haft godt nok styr på reglerne om inhabilitet'. Arkivfoto
Foto: Finn Frandsen

Thomas Ahrenkiel, der har haft en lang karriere i Udenrigsministeriet, Statsministeriet og været chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, før han blev departementschef i Forsvarsministeriet, har beklaget, at han ikke 'har haft godt nok styr på reglerne om inhabilitet'. Arkivfoto

Danmark

Departementschef tav om lønforhøjelse og bonus til kæreste

Forsvarsministeriets øverste chef slap for tjenstlig sag, fordi han havde taget sin kollega i Statsministeriet med på råd. Men Statsministeriet kendte intet til lønforhandling, som førte til, at kæreste fik 75.000 kr.

Danmark

Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen, fik ikke den fulde historie, da han sagde god for, at Forsvarsministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel, undlod at informere sin minister om, at han gennem fire-fem måneder havde haft et forhold til ministeriets pressechef.

Thomas Ahrenkiel fortalte, at pressechefen var på vej ud af ministeriet, men han fortalte ikke noget om, at han stod over for den årlige drøftelse af engangsvederlag og lønforhøjelser til kontorcheferne. En drøftelse, der endte med, at Thomas Ahrenkiel på et ledelsesmøde var med til at godkende, at hans hemmelige kæreste fik et engangsvederlag på 75.000 kroner og en lønforhøjelse på 1.500 kroner om måneden.

Det fremgår af oplysninger, som Politiken har fået fra Statsministeriet som svar på en anmodning om aktindsigt.

Samtalen mellem de to departementschefer er central, fordi den var med til at afværge, at der indledtes en tjenstlig sag mod Thomas Ahrenkiel.

Kammeradvokaten har konkluderet, at Thomas Ahrenkiel var inhabil, da ledelsen behandlede sagen om lønforhøjelsen til hans kæreste og de andre chefer i Forsvarsministeriet. Og at han derfor efter forvaltningsloven skulle have informeret sin minister, som så skulle have taget stilling til, hvad der skulle ske.

Men når Kammeradvokaten ikke mente, at forseelsen var så grov, at den skulle udløse en tjenstlig sag, skyldes det blandt andet, at Thomas Ahrenkiel »drøftede en henvendelse til ministeren med Statsministeriets departementschef, og at der her var enighed om, at der ikke skulle ske en sådan henvendelse. Fokus var på, at kontorchefen søgte væk fra ministeriet«.

Politiken har flere gange forsøgt at få Statsministeriets departementschef til at forklare, hvad der blev sagt under samtalen, og hvordan han tilsyneladende kunne give et råd til sin kollega, der førte til, at denne brød forvaltningsloven. Men Christian Kettel Thomsen har ikke ønsket at svare på spørgsmål.

Dokumentet fra Statsministeriet, som Politiken har fået udleveret, viser dog, at Statsministeriets udlægning af samtalen er en anden end den, Kammeradvokaten har fået fra Thomas Ahrenkiel.

Årlig lønforhandling

Statsministeriet skriver, at Thomas Ahrenkiel orienterede »om forholdet til kontorchefen efter sommerferien 2016«.

»Han orienterede samtidig om, at kontorchefen påtænkte at fratræde sin stilling. Herefter var der enighed om, at det ikke var nødvendigt at orientere forsvarsministeren om forholdet. Statsministeriets departementschef var imidlertid ikke orienteret om Forsvarsministeriets departementschefs deltagelse i behandlingen af tildeling af engangsvederlag og tillæg til den pågældende kontorchef«, hedder det i notatet.

Kort tid efter samtalen – i slutningen af september 2016 – deltog Thomas Ahrenkiel i det første af fire ledelsesmøder om engangsvederlag og lønforhøjelser til ministeriets chefer, herunder pressechefen. Der var, fremgår det af Statsministeriets notat, tale om »den årlige drøftelse af sådanne spørgsmål«. Ledelsens godkendelse af de enkelte beløb skete 6. december.

Statsministeriet afviser at have været med til at »skjule inhabiliteten« ved at erklære sig enig i, at det ikke var nødvendigt at informere forsvarsministeren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kan der imidlertid ikke have været tale om, da spørgsmålet om Forsvarsministerens departementschefs deltagelse i behandlingen af tildeling af engangsvederlag og tillæg til kontorchefen ikke var en del af samtalen mellem Forsvarsministeriets departementschef og Statsministeriets departementschef og i øvrigt slet ikke var aktuel på det tidspunkt, da det foregik i november og december 2016. Der forelå således ikke noget spørgsmål om inhabilitet på dette tidspunkt, da det ikke i sig selv er i strid med nogen regler, at en departementschef har et forhold til en kontorchef«, skriver Statsministeriet, der tilføjer:

»Hvorvidt det var en hensigtsmæssig beslutning ikke straks at orientere forsvarsministeren, kan der imidlertid – også i lyset af Politikens artikel – stilles spørgsmålstegn ved«.

Thomas Ahrenkiel har ikke ønsket at besvare spørgsmål fra Politiken, siden Kammeradvokatens notat blev fremlagt 13. november. Ministeriet har henvist til, at departementschefen i en pressemeddelelse har beklaget, at han ikke »har haft godt nok styr på reglerne om inhabilitet«.

Forsvarsministeren blev først orienteret i januar 2017, da pressechefen sagde op med virkning fra udgangen af februar.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce