Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Thomas Borberg
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny ydelse rammer 900 enlige med børn hårdest

Omkring 900 enlige med børn mister flest penge, når integrationsydelsen bliver beskåret. Det skaber frygt for børnefattigdom.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er enlige forsørgere med børn, der kommer til at opleve det største fald i antal kroner og øre mellem hænderne, når integrationsydelsen fremover sænkes.

Med finansloven for næste år har regeringen og Dansk Folkeparti aftalt, at integrationsydelsen fra 2020 nedsættes med 2.000 kroner såvel for enlige som for par med børn, når de gennem tre år har optjent ret til børne- og ungeydelser.

Det betyder, at enlige forsørgere med børn mister op til 1.300 kroner om måneden i rådighedsbeløb. Det vil sige det beløb, der er tilbage at leve for efter skat, når også udgifter til husleje, vand, varme og el er betalt.

Med de nuværende regler vil en enlig forsørger med to børn efter tre års ophold i Danmark have et rådighedsbeløb på 7.200 kroner om måneden. Det vil fremover falde til 5.900 kroner.

Det viser tal, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har sendt som svar på spørgsmål fra Politiken. Her anslår ministeriet, at reduktionen i ydelsen vil omfatte omkring 5.900 personer i 2020. Heraf 900 enlige forsørgere.

Den planlagte reduktion af integrationsydelsen vækker bekymring hos blandt andet Red Barnet, hvor generalsekretær Jonas Keiding Lindholm fremhæver, at der i forvejen er tale om en lav ydelse, som er mindre end kontanthjælp.

»Når vi møder de her børn og forældre, taler de om omfattende afsavn. De kan have problemer med at finde penge til tandlæge og medicin. Der er også børn, der fortæller, at de ikke får tre måltider mad om dagen«, siger han.

I Socialdemokratiet erklærer formand Mette Frederiksen (S), at hun er imod reduktionen af integrationsydelsen. Hun forudser, at den vil have »negative konsekvenser for børnene«.

»Jeg har det sådan, at det ikke er børnene, der skal betale en uforholdsvis høj pris for deres forældres situation«, siger hun.

Det betyder dog ikke, at Socialdemokratiet automatisk ruller beslutningen tilbage, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Hun vil lade en såkaldt ydelseskommission granske sagen.

»Indtil da – og det er ret vigtigt – vil vi lave nogle målrettede initiativer, der skal afhjælpe de børn, der står i en særlig svær situation«, siger Mette Frederiksen, der fremhæver, at alle børn skal kunne gå til fodbold eller andre fritidsaktiviteter.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender, at der er tale om et »stramt budget«. Og det er meningen, fordi den berørte gruppe set med ministerens øjne har for lille et incitament til at arbejde.

»Der er ikke noget så godt, som når ens forældre er på arbejdsmarkedet. Og da slet ikke, når det kommer til integrationen«, siger Inger Støjberg.

Når de her familier har relativt flere penge end de andre på integrationsydelse, så er det, fordi de får et børne- og ungebidrag. Kunne man ikke argumentere for, at de penge skal gå til børnene?

»Vi skal stadig sørge for, at der er et klart incitament til at arbejde. Og det kan vi se, at det er der ikke for den her gruppe«.

SF: Kom nu, Mette F.

I oppositionen tegner spørgsmålet om integrationsydelsen til at blive et af de afgørende punkter, når det handler om støtten til en eventuel S-regering efter et valg.

»Det er at sparke til nogen, der ligger ned, fordi de i forvejen lever af meget små indkomster. Det vil betyde, at endnu flere børn kommer til at vokse op i fattigdom«, siger politisk ordfører Karsten Hønge (SF).

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Uden Socialdemokratiet tegner der sig ikke et flertal for at rulle reduktionen tilbage efter et valg. Derfor efterlyser SF, at S-formanden, der vil være »børnenes statsminister«, erklærer sig klar til netop det.

»Jeg fatter ikke, hvordan man kan være bekendt at sige, at man vil være børnenes statsminister, når man ikke kan være fuldstændig entydig omkring det her«, siger Karsten Hønge.

Der er et lignende fokus på integrationsydelsen hos Radikale Venstre, hvor politisk leder Morten Østergaard (R) har gjort det klart, at Socialdemokratiet ikke kan tage hans mandater for givet.

»Det er helt afgørende, at vi får færre fattige børn i Danmark. Og det er et uomgåeligt tema for de forhandlinger, vi skal have«, siger han adspurgt om radikales krav til en eventuel S-regering.

Reduktionen af integrationsydelsen ventes stemt igennem Folketinget i det nye år, hvor ydelsen skifter navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden