Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forstå EU's nye forsøg på at beskytte dine data på nettet

Først kom den nye databeskyttelsesforordning med generelle principper om databeskyttelse. Nu er et mere specifikt regelsæt på vej med beskyttelse af internetkommunikation. Her kan du få et kort overblik over nogle af de centrale punkter i den nye forordning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du har næppe glemt tiden omkring 25. maj, hvor din mailboks eksploderede. Alle tænkelige virksomheder, du nogensinde havde været i kontakt med, sendte dig pludseligt alenlange mails, du aldrig fik læst. Anledningen var GDPR – EU’s databeskyttelsesforordning, der trådte i kraft for at beskytte dine og mine personlige oplysninger.

Nu er næste etape på vej.

Den går under navnet e-privacy-forordningen. Formålet er kort sagt at beskytte vores kommunikation på nettet. Det dækker over utroligt mange ting som blandt andet:

  • Hvor meget eksempelvis Whatsapp, Instagram og Facebook må overvåge brugeres kommunikation med hinanden.
  • Hvor meget data virksomheder må samle om vores adfærd på nettet gennem de såkaldte cookies.

Hvor GDPR er nogle generelle principper om databeskyttelse, er e-privacy-forordningen mere specifik og målrettet regulering. Samtidig handler den nye forordning udelukkende om elektronisk databeskyttelse.

Hvordan retningslinjerne helt præcist ender med at se ud, er uvist. Det bliver behandlet i EU, hvor forhandlingerne ligger stille. Der er en række dilemmaer og forskellige hensyn, som gør forhandlingerne svære. Her følger et kort oprids af nogle af fordelene og ulemperne ved e-privacy-forordningen.

Fordele:

For forbrugeren, der gerne vil have mere styr på sine personlige oplysninger, kan det nye regelsæt meget vel blive en god ting. Det er som sagt uvist, hvordan reglerne ender, men noget af det, der hidtil har været lagt op til, er:

  • Et reelt valg om cookies. Som det er i dag, bliver man på de fleste hjemmesider mødt med meddelelsen om, at der bliver brugt cookies. I dag kan man ofte læse mere og give tilladelse – men ikke sige ’nej tak’. Det er der lagt op til, at e-privacy forordningen skal lave om på.
  • Større krav til it-sikkerhed. Et af formålene med det nye regelsæt er at mindske risikoen for læk af data om brugeres kommunikation. Blandt andet har det været foreslået, at kommunikation i højere grad skal være krypteret, så det er sværere at misbruge.
  • Højere grad af gennemsigtighed. Det skal give forbrugerne et bedre indblik i, hvilke data der reelt samles om os, hvordan det bruges til eksempelvis at målrette reklamer.

Ulemper:

Forhandlingerne om de nye regler er strandet i EU, fordi der er modstridende interesser på spil. På den ene side står forbrugernes sikkerhed – på den anden virksomhedernes muligheder for at drive forretning. Virksomhedernes bekymringer er blandt andet:

  • Begrænsning af reklameindtægter. Hvis forbrugerne skal have lov til at sige nej til cookies, vil virksomhederne også have muligheden for at begrænse adgangen til en hjemmeside. Uden cookies vil virksomhederne ikke have mulighed for at tjene penge på målrettede reklamer og salg af brugeroplysninger. Hvis virksomheder i forordningen ikke får lov til at begrænse adgangen ved et nej til cookies, bliver de tvunget til at stille service gratis til rådighed, lyder kritikken.
  • Sværere at opspore pædofile. Lige nu opsporer tech-giganter som Facebook ulovlig deling af eksempelvis børneporno ved brug af teknologi, der skanner brugeres kommunikation med hinanden. De nye regler kan begrænse de teknikker, og det er det, flere ngo’er er bekymrede for.
  • Endnu et regelsæt bliver en stor byrde. I forvejen var GDPR en stor mundfuld for virksomhederne at implementere, og frygten er, at det bliver uigennemskueligt og svært at navigere i for erhvervslivet.

Kilder: Annette Høyrup, seniorjurist med speciale i databeskyttelse hos Forbrugerrådet Tænk. Poul Noer, chefkonsulent i Dansk Erhverv, Søren Sandfeld Jakobsen, professor på Aalborg Universitet med speciale i blandt andet persondataret, Kuno Sørensen, psykolog hos Red Barnet.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden