Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tidligere PET-chef: ’Det handler jo for pokker om borgernes retssikkerhed’

Fem gange har PET genoplivet sager fra sit historiske arkiv – og med god grund, vurderer tidligere PET-chef. Men ordningen krænker borgernes retssikkerhed og bør laves om, mener iagttagere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En septemberaften i 1978 stod den bulgarske systemkritiker Georgi Markov og ventede på bussen på Waterloo-broen i London, da han pludselig oplevede et stik i låret. En forbipasserende tabte sin paraply, mumlede »undskyld« og steg ind i en taxa. Ifølge The Telegraph tænkte Markov ikke videre over hændelsen, men tre dage senere var han død af høj feber. Med spidsen af en paraply havde nogen injiceret en dødelig dosis ricin ind i Markovs ben. Jagten på gerningsmanden er højst sandsynligt årsagen til, at PET i 2015 for første gang genoplivede en sag fra sit historiske arkiv.

Paraplymordet har nemlig klare paralleller til en af i alt fem operative sager, PET omtalte i en redegørelse til Folketingets retsudvalg i maj. Baggrunden var, at Politiken henover foråret beskrev, hvordan PET i årevis har ført et arkiv med historisk bevaringsværdige oplysninger, som justitsministeren og retsudvalget ikke kendte til. Her kunne PET give sig selv adgang til at tilgå oplysninger, efter de formelt var slettede. En proces, PET kaldte for ’logisk sletning’.

Ifølge eksperter satte ordningen reelt PET-lovens slettefrister ud af kraft og underminerede dermed borgernes ret til beskyttelse mod livslang registrering hos efterretningstjenesten. Ordningen gav til gengæld også PET mulighed for at genoplive døde sager, når operative hensyn talte for det. Det blev nødvendigt i 2015, skriver PET i sin redegørelse, da udenlandske samarbejdspartnere efterforskede drabet på »en kendt udenlandsk systemkritiker«. Sandsynligvis var det drabet på Georgi Markov.

PET skriver det ikke direkte, men fra oplysningerne synes det klart, at den genoplivede sag omhandler dansk-italieneren Francesco Gullino, der i årtier har været mistænkt for at være Georgi Markovs drabsmand. Ifølge PET omhandler sagen en oprindeligt udenlandsk statsborger, der kom til Danmark i 1970’erne, blev dansker i 1980’erne og afhørt i starten af 1990’erne for medvirken til drabet på en udenlandsk systemkritiker. De oplysninger passer til beskrivelsen af Francesco Gullino, der kom til Danmark i 1978 og blev dansk statsborger, inden han i 1993 blev afhørt i 11 timer af PET for sin mulige rolle i paraplymordet.

Vedkommende blev ifølge PET-redegørelsen også sigtet efter spionageparagraffen, men aldrig tiltalt, og forlod kort efter landet. Det stemmer overens med historien om Francesco Gullino, der efter tiltalefrafaldet forlod Danmark i 1990’erne. Han formodes at bo i en lille by ud for Wien i Østrig.


Tunnelsyn

Hvis sagen omhandler Gullino, er den et sjældent indblik i PET’s fortsatte arbejde med oplysninger, der i PET-lovens forstand egentlig er slettede. Når de ikke faktisk slettes, sker det af hensyn til Rigsarkivet, som indsamler data fra PET og andre myndigheder til brug for fremtidens historieskrivere.

Da Politiken i foråret skrev om det logisk slettede arkiv, lovede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) handling og krævede det lukket. Oplysningerne skulle overføres til Rigsarkivet, fastslog ministeren. Men nu viser det sig, at der fortsat ikke er nogen ekstern kontrolmyndighed, som skal høres, når PET vil genoplive en ’slettet’ sag hos Rigsarkivet.

Den manglende kontrol med PET’s adgang til sit logisk slettede arkiv – som nu gentager sig hos Rigsarkivet – forundrer Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i PET. Politiken har forelagt ham de fem sager, PET har genoplivet af operative hensyn.

»Som PET beskriver de fem sager, er der en klar efterforskningsmæssig relevans, som gør det helt forståeligt at genoplive dem. Det jeg virkelig ikke forstår er, hvorfor der fortsat ingen ekstern kontrol er med adgangen til det historiske arkiv. Det handler jo for pokker om borgernes retssikkerhed«, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Den tidligere chefkriminalinspektør og operative chef forklarer, at efterretningstjenestens ansatte er vant til at spørge andre myndigheder om lov, inden de foretager indgreb i borgernes privatliv. For eksempel skal PET indhente dommerkendelse, når de telefonaflytter, logger internetdata eller ransager et hjem. Bonnichsen kan ikke se, at en lignende kontrol med adgangen til de historiske arkiver kan besværliggøre PET’s arbejde.

»Det kan ikke være mere til hinder for PET’s arbejde, end det er til hinder, at PET skal gå til retten for at få en kendelse til indgreb. Og det er dagligt arbejde. PET står da kun stærkere ved, at en uafhængig myndighed vurderer, om tjenestens argumenter er gode nok. Jeg begriber ikke, hvorfor PET ikke har gjort opmærksom på problemstillingen. Der er sådan en tendens til i øjeblikket, at man værner om det hemmelige materiale, ud over hvad der er rimeligt. Der er et tunnelsyn, som er bekymrende«, siger Bonnichsen.


Hul i loven

Politiken ville gerne have interviewet PET-chef Finn Borch Andersen om brugen af det historiske arkiv, herunder også om lovgivningen er fornuftig, men det ønsker han ikke. I en mail skriver PET:

»PET finder ikke i øvrigt at burde udtale sig om hensigtsmæssigheden af gældende lovgivning på området, men PET kan oplyse, at efterretningstjenesten ikke har anvendt materiale afleveret til Rigsarkivet operativt«.

Generelt oplyser PET at den sidste rest af fysiske dokumenter fra det logisk slettede arkiv, i sommer blev overført til Rigsarkivet. Dertil er PET så småt begyndt at overføre elektroniske systemer til Rigsarkivet, som justitsministeren bad om.

Det er dog en begrænset del af PET’s sager, der er lagret elektronisk, og som har nået slettefristerne på 10 og 15 år. Selv om PET fik sit første EDB-system i 1989, blev alle sager fortsat behandlet fysisk frem til 2008, hvor egentlig digital sagsbehandling blev indført for nye sager. Det er dog ikke til hinder for, at sager kan slettes før tid, hvis de vurderes at være irrelevante for tjenestens arbejde, og dermed tidligere overføres til det historiske arkiv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den manglende eksterne kontrol med PETs historiske arkiv bekymrer også Rigsarkivets chefkonsulent Poul Olsen. Det fremgår i et notat fra 4. oktober 2018, som Politiken har fået aktindsigt i. Her beskriver chefkonsulenten, hvordan det ikke er lykkedes at overbevise Datatilsynet om, at de skal føre tilsyn med PET’s fortsatte adgang til arkivet.

»Datatilsynets afvisning af at have noget at gøre med de fra PET afleverede personregistre kan give anledning til tvivl om, hvorvidt de databeskyttelsesmæssige formål, der er søgt opnået med den forcerede aflevering fra PET, er opnået«, skriver Olsen i notatet til Danmarks rigsarkivar, Asbjørn Hellum.

»Vi kan i sagens natur ikke vide noget om, hvilken vinkel Politiken i denne omgang vil lægge på sagen. Men emm. Er der en ikke ubetydelig risiko for, at der bliver peget på hul i lovgivningen, manglende garantier mod misbrug af følsomme oplysninger, etc.etc.«, fortsætter han.


En kontrolmyndighed vil alt andet lige styrke borgernes retsgarantier. Det vurderer specialkonsulent Marya Akhtar fra Institut for Menneskerettigheder.

»Menneskeretten giver staten mulighed for at gøre indgreb i borgernes privatliv, herunder også efterretningstjenester, hvis det varetager et legitimt formål og er proportionalt. Det betyder, at en objektiv instans skal kontrollere adgangen til personoplysninger. I fraværet af sådan en instans, når det gælder PET’s historiske arkiv, øges risikoen for misbrug og overgreb alt andet lige«, siger Marya Akhtar.

Lad Tilsynet råde

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ønsker ikke at stille op til interview med Politiken. Men i en mail oplyser han, at han vil inddrage problemstillingen i en kommende evaluering af PET-loven. Evalueringen skulle have været offentliggjort 1. januar 2018, men blev udskudt til sommer. Efter Politikens afdækning af det logisk slettede arkiv, blev evalueringen udskudt til efteråret. I dag vil Justitsministeriet ikke længere oplyse, hvornår man regner med, evalueringen kommer.

På Roskilde Universitet håber lektor Pernille Boye Koch, at PET-evalueringen giver anledning til at styrke kontrollen med PET’s adgang til sit historiske arkiv. Hun forsker i demokratisk kontrol med efterretningstjenester og finder det oplagt, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne eller Datatilsynet påtager sig kontrolopgaven.

»Det er tankevækkende, at myndighederne ikke har kunnet løse kontrolproblemet med det historiske arkiv så mange måneder efter, de først blev gjort opmærksomme på det. Det kan skyldes, at det er komplekst. Men det er også et udtryk for mig, at det ikke har været en høj prioritet at sikre borgernes retssikkerhed gennem effektiv kontrol«, siger Pernille Boye Koch.

Hun ser debatten om det logisk slettede arkiv i foråret og Rigsarkivets problemer i dag som kapitler i en årtier lang føljeton, hvor staten ikke har taget PET’s slettefrister alvorligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når det handler om efterretningstjenesterne, lader det til, at myndighederne aldrig har gået særlig meget op i dataretlige principper og de retssikkerhedsmæssige hensyn, som følger med. Det har en fuldstændig anden gennemslagskraft i lande som Tyskland, Italien og Spanien, end her i Danmark. Jeg ved ikke hvorfor«, siger hun.

Hos Amnesty i Danmark undrer juridisk konsulent Claus Juul sig over, at spørgsmålet om kontrol ikke selvstændigt er dukket op hos myndighederne tidligere. Det er snart fem år siden, PET-loven trådte i kraft 1. januar 2014. Arkivloven blev vedtaget året før, i 2013. Alligevel har ingen tænkt over spørgsmålet om ekstern kontrol, siger Claus Juul:

»Borgernes retssikkerhed virker ikke som noget, der rigtig har optaget de ansvarlige myndigheder. Nu er der gået fem år, siden vi fik PET-loven, men hvis det var et matadorspil, har vi stadig ikke passeret start«.

Annonce

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden