Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En god dag for klimaet og en dårlig dag for folk med kløe

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En god dag for ...

Klimaet. Jo, jo ... Regeringens målsætning om 1 million ’grønne’ biler på gaderne i 2030 lyder godt for klimaet, men det er stadig en kende uklart, hvordan vi skal nå målet. Til gengæld har EU nu gjort det klart, at der skal skrues ned for bilernes CO2-udledning. Nye biler i EU skal i gennemsnit udlede 15 procent mindre CO2/km i 2025 og 37,5 procent mindre i 2030 – i forhold til 2021. Person- og varebiler tegner sig for 12,5 procent af EU’s CO2-udledning. »Det er en god aftale for bilisterne og klimaet«, lyder det fra Det Økologiske Råd, som dog kritiserer aftalen for ikke at gøre nok for at fremme nulemissionsbiler. Ikke desto mindre vurderer den europæiske brancheorganisation Eurelectric, at aftalen vil føre til 40 millioner elbiler på vejene i EU i 2030.

En dårlig dag for ...

Kløeramte. Går du rundt med en voldsom kløe, er der en øget risiko for, at fnatmiden er på spil. I flere år har man registreret 400 til 500 ambulante besøg som følge af den smitsomme fnatmide. Sidste år blev der registreret 968 besøg, viser tal fra sundhedsdata.dk. Og væksten ser ud til at fortsætte. DR Nyheder har forhørt sig på flere hospitaler. På Odense Universitetshospital siger afdelingssygeplejerske Sanne Thil Eriksen: »Hvor vi før så omkring 14 om måneden, så har vi været oppe på 81 på en måned her i det seneste år«. Fnat er en smitsom hudsygdom fremkaldt af fnatmider. Miderne lever i huden, hvor de gnaver gange og fremkalder kløe. Kløen vil på et tidspunkt sprede sig til hele kroppen. »Det klør rigtig, rigtig meget«, lyder det fra sygeplejersken.


Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden