Politiken besøgte tidligere på året to af de forvaringsdømte grønlændere i Herstedvester. Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Politiken besøgte tidligere på året to af de forvaringsdømte grønlændere i Herstedvester. Foto: Martin Lehmann

Danmark

Justitsminister Pape har et blødt punkt for de mest forhærdede kriminelle

Med en lovvedtagelse kort før jul fik justitsministeren rettet op på en 60 årig praksis med grønlandske kriminelle, der er blevet kaldt en menneskeretlig skamplet. »Her har vi ikke vist os fra vores bedste side – for at sige det pænt«, mener han.

Danmark

Følger man en lille smule med i dansk retspolitik, kan man dårligt beskylde justitsminister Søren Pape Poulsen (K) for at være blødsøden. Sjældent udtaler den konservative formand sig om kriminelle, hvis ikke det handler om at skrue bissen på.

Men der er en undtagelse. Og det vel at mærke, når det kommer til nogle af de mest forhærdede, vi har bag lås og slå i Danmark.

Det handler om de forvaringsdømte grønlændere, der i omkring 60 år er blevet placeret tusindvis af kilometer fra Grønland - i Herstedvester Fængsel i Danmark - fordi der har manglet en lukket anstalt i Grønland, der kunne huse dem. En menneskeretlig skamplet, er den praksis blevet kaldt, men et par dage før jul fik Pape vedtaget et lovforslag, der kommer til at stoppe det.

Og det er på høje tid, mener han, der betragter loven som »en milepæl i forholdet mellem Grønland og Danmark«.

»Det med, at vi har tænkt, at nogle af dem, der var dømt for det værste, bare kunne komme til Danmark; det er ikke noget at være stolt af. Hvor langt man lige skal gå, og om man skal sige »skamplet«…. jeg synes, det i hvert fald er noget, hvor vi fra Danmark må sige, at her har vi ikke vist os fra vores bedste side – for at sige det pænt«, siger Pape, da han en fredag, hvor Justitsministeriet er ved at blive pyntet klar til aftenens julefrokost, har budt indenfor.

Forsinkelse på forsinkelse

Vi plejer i Danmark at bryste os af, at det med menneskerettigheder er en disciplin, hvor vi er i front. Men adskillige af Papes forgængere på justitsministerposten, hvad enten de har heddet Thestrup, Ninn-Hansen, Engell, Espersen, Barfoed eller Mikkelsen – for nu bare at holde os til de konservative af slagsen - har haft den rutinemæssige ”deportering” af kriminelle grønlændere til at minde dem om, at der var ridser i lakken.

Men nu slutter det altså.

Med loven blev det vedtaget, at de godt 20 grønlændere der pt. sidder i forvaring i Herstedvester, frit kan vælge, om de vil rykke op i den anstalt, der ventes at stå klar i det nye år. Og samtidig betyder loven, at ingen nye forvaringsdømte grønlændere fremover flyttes til Herstedvester.

»Det har ikke tjent os til ære, at vi ikke har sørget for at få bygget de rigtige faciliteter i Grønland. Så det er på høje tid. Vi burde selvfølgelig sikre, at grønlændere kunne sidde i fængsel i Grønland. Det er meget, meget indgribende over for et menneske, selvom man har begået noget meget voldsomt og grimt, at sige, at »du kan ikke sidde i fængsel i dit samfund, du skal flere tusind kilometer væk««, mener ministeren.

Etableringen af den nye anstalt i Nuuk er også historien om forsinkelse på forsinkelse. Efter års debat blev Den Grønlandske Retsvæsenskommission nedsat i 1994 og fik fire år til blandt andet at bane vej for en lukket anstalt i Nuuk. Kommissionen blev dog lige seks år forsinket. Men med den som udgangspunkt besluttede daværende justitsminister Lene Espersen (K) i 2007, at der skulle bygges en lukket anstalt i Nuuk. Den skulle stå klar i 2012/13, men blev siden i flere omgange udskudt med et par år ad gangen. Men nu ser det altså ud til, at den tages i brug til foråret 2019.

Når den nu 60 år lange praksis i sin tid begyndte, skyldtes det, at Grønland ikke har nogen straffelov. I stedet for at straffe kriminelle har man historisk set været fokuseret på, at der var brug for resocialisering af kriminelle, og derfor har man kun haft åbne anstalter. Man havde dog et problem med de mest farlige forbrydere, som man ganske enkelt ikke kunne have gående frit. Og i mangel på fængselspladser til dem blev de sendt i forvaring på ubestemt tid - og altså sendt til Herstedvester. Og der har nogle af dem så siddet i over 20 år uden vished om, hvor vidt de nogensinde ville komme ud igen. Deporteringen langt væk fra familie, kultur og klima er derfor blevet kaldt en dobbeltstraf.

Det er da også i høj grad derfor, at justitsministeren de seneste måneder er blødt op og imødekommet blandt andet Institut for Menneskerettigheder på flere punkter i sagen.

Fortsat grønlandsk mad i Herstedvester

Det har længe været kendt, at ikke alle grønlænderne i Herstedvester har i sinde at tage imod tilbuddet om flytte til Nuuk. Eksempelvis hvis de efter 20 års fravær har mistet netværk deroppe. Eller hvis hele ens gamle omgangskreds og familie er fra det østlige Grønland langt fra den nye anstalt i Nuuk. Derfor har det fra start været tænkt som frivilligt, om de nuværende forvaringsdømte i Herstedvester ville tage derop eller blive i Herstedvester.

Men flere organisationer har desuden opfordret til, at de forvaringsdømte skulle have mulighed for at prøve at blive overflyttet, men samtidig have en fortrydelsesret. Dette blev dog i første omgang afvist, da Pape sendte lovudkastet i høring. Siden har han dog blødt op på dette, så de nu får lov at ombestemme sig efter et halvt år i Nuuk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tilsvarende afviste Pape også for et par måneder siden ønsket fra flere sider om, at de, der bliver i Herstedvester, kan bevare de særlige privilegier så som muligheden for grønlandsk mad ind imellem. Men også det er han blødt op på. De vil fortsat kunne få grønlandsk kost, grønlandsk undervisning, grønlandsk kor, grønlandsk gudstjeneste samt en pædagogisk assistent. Det »skylder vi« de forvaringsdømte, mener han.

»Jeg synes, vi har strakt os, vi giver faktisk folk en god behandling, hvis jeg skal være helt ærlig, og det, synes jeg også, vi skal. Jeg synes, det er fair, at vi siger, der er en seks måneders fortrydelsesret«, forklarer Pape om den første indrømmelse og tilføjer:

»I forhold til det med grønlandsk kost var der egentlig lagt op til, at vi ville tage det væk fra dem, der blev tilbage. Så hvis du sagde nej tak (til at blive overflyttet, red) så er det danske vilkår. Det har vi ændret på og sagt, at det betyder så lidt i den økonomiske kurv, at her kan man måske godt vise et ekstra hensyn«.

»Vi må bare sige, at dem, der har levet der i mange år i forvaring, de kan jo risikere at ende deres dage der. Det er jo ikke sikkert, at det er lykken for alle at komme tilbage til Grønland«.

Man vil med andre ord fortsat i ny og næ kunne dufte sælsuppe på Grønlændergangen i Herstedvester, for som Pape tilføjer:

»Jeg har tænkt, lad os nu prøve at få det her til at køre lidt gelinde. Og så tænk på, at det her er mennesker, som har været fjernet fra deres hjemland«.

Du virker jo nærmest helt blødsøden i forhold til dit image...

»Ja«, medgiver justitsministeren smågrinende og tilføjer:

»Jeg tager dybt afstand fra deres handlinger. Men det er jo heller ikke sådan, at når vi sætter seksualforbrydere i fængsel i Danmark, så tillægger vi en masse oveni. Her er tale om mennesker, som har gjort noget, som ingen sympatiserer med. Men vi har også fjernet dem fra deres land og familie oveni, så vi har været ekstra hårde ved dem. Derfor har jeg det lidt sådan; mange af dem skal jo blive i fængsel, og mange af dem kommer sandsynligvis til at blive der måske altid«.

Efter planen kan grønlænderne i Herstedvester flytte til Nuuk omkring foråret. Og det bliver til en anstalt med fantastisk udsigt til hav og isbjerge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Fremadrettet kan vi i den grad være det bekendt, men det har vi jo ikke kunnet være bekendt som samfund indtil nu«, mener Pape Poulsen.

Burde de have en undskyldning?

»Jeg har efterhånden lært i politik, at det der med at undskylde er noget der kan sætte en masse følelser i kog. Jeg tror, man skal passe på med at forholde sig til i dag, hvad tidligere tiders regeringer og folketing har gjort i en anden kontekst. Jeg tror, det er vigtigere at tage os af de levende og sige, hvordan er det, vi gør det fremadrettet«, svarer justitsministeren.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce