0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Astrid Dalum
Foto: Astrid Dalum

Overvågning af misdannelser hos fostre og nyfødte er vigtig, fordi det kan være en advarsel om, at der er ting i vores miljø eller livsstil, der påvirker vores sundhed. Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overvågning af misdannelser hos nyfødte sejler

Andelen af registrerede misdannelser hos nyfødte er fordoblet på 20 år. Sundhedsministeren vil nu have klarhed på området.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hverken sundhedsmyndigheder eller forskere ved med sikkerhed, hvor mange babyer der bliver født med en misdannelse i Danmark. Heller ikke, selv om vi er et af de lande i verden, der registrerer misdannelser allermest.

Overvågning af misdannelser hos fostre og nyfødte er vigtig, fordi det kan være en advarsel om, at der er ting i vores miljø eller livsstil, der påvirker vores sundhed, og være med til at give forældre til børn med misdannelser et svar på, om det er udefrakommende påvirkninger, der har ramt deres barn.

»Medfødte misdannelser er en god indikator på, om vi omgiver os med sundhedsskadelige ting og stoffer, som kan ændre på vores genetik og sundhed. Så vi skal overvåge forekomsten nøje og i detaljer«, siger Anne-Marie Nybo Andersen, der er professor ved afdeling for Epidemiologi ved Københavns Universitet og forsker i årsager til misdannelser. Hun efterspørger blandt andet en en national database, der systematisk overvåger området, samt årlige rapporter.

»Der burde være et menneske i det her land, der havde det som arbejde at kigge de tal, der findes, grundigt igennem. Vi har dygtige mennesker, der er i stand til at gøre det. Nogen må tage styring i stedet for bare at lade det sejle«, siger Anne-Marie Nybo Andersen.

Politiken har fået en aktindsigt hos Sundhedsdatastyrelsen i andelen af registrerede misdannelser hos nyfødte på landsplan. Den viser, at 8,1 procent af alle børn født i 2016 havde en registreret misdannelse. 20 år tidligere var tallet 4 procent. Misdannelserne spænder fra let sammenvoksede tæer til alvorlige hjertefejl. Udviklingen i tallet kan skyldes forbedret diagnostik og registreringspraksis, vurderer eksperter og Sundhedsdatastyrelsen. Tallene er det bedste, man har, men de skal renses op og krydstjekkes med sygehusjournaler, siger eksperter. Blandt andet fordi Blandt andet er diagnostikken blevet bedre - og samtidig bliver nogle misdannelser bliver stående, selv om de senere afkræftes ved nærmere undersøgelser.

Du lytter til Politiken

14. januar: Vigga blev født med en misdannelse
14. januar: Vigga blev født med en misdannelse

Henter…

Karen Marie Lyng, der er afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen, medgiver, at de 8 procent skal tages med forbehold.

»8 procent er formentlig mere korrekt end 4 procent. Men om om der er tale en reel stigning, eller om tallene kan forklares med forbedret diagnostik og registreringspraksis, kan man ikke sige. Det vil kræve, at man går dybere ned i det, og det har vi hverken kompetencer eller ressourcer til«, siger Karen Marie Lyng, som er bekymret over, at tallene ikke kan tages for pålydende.

Heller ikke Olav Bjørn Petersen, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital, hvor han diagnosticerer fostre med misdannelser, mener at tallene fra Sundhedsdatastyrelsen er præcise nok til at vurdere forekomsten af medfødte misdannelser.

»Jeg tror, at 8 procent er for højt og har ikke selv et sikkert tal. Jeg bliver tit spurgt af forældrene, men jeg ved det ikke«, siger Olav Bjørn Petersen, der også er formand for Dansk Føtalmedicinsk Database og ved siden af sit arbejde på hospitalet har fået til opgave af Sundhedsstyrelsen at få overblik over forekomsten af misdannelser. I seks år har han været i gang med at skabe brugbare data. Det er lykkedes i forhold til misdannelser af hjerte og rygmarvsbrok. En systematisk overvågning vil kræve mindst to ph.d.’er, siger han:

»På hjerte- og kræftområdet er der hele sekretariater, der overvåger udviklingen og leverer fantastisk data. Men graviditets- og fødselsområdet har ikke lige så stor politisk bevågenhed«.

Annonce

På baggrund af Politikens aktindsigt vil sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) bede om at få skabt et overblik.

»Med den her udvikling i registrerede tilfælde in mente vil jeg bede Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt vi følger udviklingen på den mest hensigtsmæssige måde i dag. Sundhedsstyrelsen har løbende dialog med de faglige selskaber, og jeg forventer, at jeg var blevet orienteret, hvis de faglige selskaber havde udtrykt bekymring«, siger hun og tilføjer, at man hele tiden bliver bedre til at opdage og behandle misdannelser tidligt.

Selv om der ikke findes et nationalt overblik, over forekomsten af misdannelser findes der sikre tal fra Fyn, fordi børnelæge Ester Garne fra Sygehus Lillebælt indgår i det europæiske registreringssamarbejde Eurocat. På Fyn bliver der registreret alvorlige misdannelser hos cirka tre procent fostre og nyfødte.


Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden