0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Taxadirektør halverer nytårspriser efter anklager om grådighed: 'Vi ville bare sikre chaufførerne en rimelig løn'

Taxi4x27 halverer priserne til nytår efter voldsom kritik af dyre ture henover julen. Selskabets direktør opfordrer politikerne til at ændre taxaloven.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

TAXI 4x27 - også kendt som Amager-Øbro taxi - sænker priserne henover nytår efter kritik af dyre priser. Foto: Jens Dresling

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekstraordinært høje taxapriser har henover julen mødt kraftig kritik fra flere danskere. Nu tager taxaselskabet Taxi4x27 konsekvensen og sænker priserne med 50 procent den 31. december og 1. januar.

Det forklarer adm. direktør i Taxi4x27, Thomas RB Petersen, til Politiken.

»Vi er blevet hårdere ramt af prisstigningen, end vi havde forestillet os. Dels har mange borgere fravalgt os - vi kørte langt færre ture juleaften end sidste år. Og dels er vi blevet beskyldt for at være grådige. Vi vil ikke starte 2019 med en diskussion om grådighed, for det er slet ikke det, det handler om«, siger Thomas RB Petersen.

Ifølge taxidirektøren handlede selskabets prisstigninger henover julen om at kradse nogle af de penge ind, som vognmænd og chauffører har tabt på liberaliseringen af taxaloven fra december 2017.

Lovændringen har ifølge Petersen betydet, at der i dag kører 400-500 flere taxaer rundt i København, end der gjorde under den gamle ordning. Flere taxaer har betydet færre ture per chauffør, siger han.

»Jeg har talt med chauffører, som har fået halveret antallet af ture på en dag. Derfor tænkte vi, at vi i højsæsonen for taxikørsel kunne genvinde noget af den tabte fortjeneste. Det gør de i flybranchen, i hotelbranchen, med benzinpriserne og andre steder, hvor udbud og efterspørgsel følger hinanden«, siger Thomas RB Petersen og leverer et eksempel:

»For nylig røg et vandrør i min ejendom. Det var en hverdag, men VVS’eren ville have 3.500 kroner plus moms for at komme ud og kigge på det, fordi det var efter kl. 19. Derudover var det til dobbelt timetakst. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad prisen var, hvis det var nytårsaften, han skulle gøre det. Men selv om andre brancher fungerer sådan, uden folk løfter et øjenbryn, må vi bare erkende, at folk ikke accepterer at betale så meget for en taxatur«.

Hvad siger du til dem, der mener, at I har været for grådige?

»At det er helt forkert. De maleriske beskrivelser af, hvor slemt taxabranchen er, passer ikke. Der er brodne kar i alle fag, men vi kører mange tusinde ture hver dag, og langt de fleste kunder er tilfredse. Med prisstigninger forsøgte vi at sikre en fair pris til vores chauffører, men vi må bare erkende, at folk ikke ville finde sig i det«.

En skør taxalov


Han fastholder, at hensigten med selskabets prispolitik alene har været, at chauffører og vognmænd skal fastholde den samme omsætning, som de havde før. Prisnedsættelsen har derfor også affødt vrede reaktioner fra nogle chauffører i selskabet.

»Jeg er blevet ringet op af flere chauffører, som er meget sure over prisnedsættelsen. Det kan jeg sådan set godt forstå, for de skal jo stadig betale husleje og have mad på bordet. Omvendt kan jeg også godt forstå de borgere, der er blevet sure over de høje priser. Det er en balancegang, vi skal finde. Men i første omgang må vi rode bod på det, der er sket, og starte på en frisk i 2019«, siger Thomas RB Petersen.

Han håber, at han med sin udmelding kan sende et signal til resten af taxibranchen - og ikke mindst politikerne på Christiansborg.

Ifølge Thomas RB Petersen er kerneproblemet nemlig den nye taxalov.

Den blev solgt som et liberaliseringsprojekt af et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Men ifølge Larsen var det en sjusket løsning, som skulle lukke debatten efter køretjenesten Uber, men som ikke løste problemerne.

»Taxaloven ophævede den sociale kontrakt mellem borgerne og chaufførerne. Groft forsimplet gik den ud på, at man i perioder skulle vente lidt på sin vogn, til gengæld fik man den til en rimelig pris, og chaufføren fik en rimelig løn. Den ny lov har nedbragt ventetiden, fordi der er flere vogne på gaden, men samtidig har den ophævet lønsikringen for chaufførerne. Hvis en vognmand før havde ti ture på dagen og tjente 1000 kroner, men du så fordobler antallet af vogne på gaden, så falder hans omsætning alt andet lige til det halve. Alternativet er udbud og efterspørgsel«, siger Thomas RB Petersen.

Han siger, at en taxachauffør ifølge den nye overenskomst vil tjene omtrent 23.000 kroner om måneden i dag. Men det er »helt urealistisk« at tjene så mange penge ind, siger Petersen, hvis man kun kører 37 timer om ugen.

»Jeg går ud fra, det er det, politikerne har ønsket - at lade markedskræfterne styre. Men man glemmer kunderne i den sammenhæng. Den erfaring bør politikerne og vi i branchen drage os af reaktionerne denne jul«, siger han.

Annonce

Ikke bange for Uber

Taxidirektøren håber, at julens debat vil give plads til at revidere taxiloven.

»Samfundet er nødt til at træffe beslutning om, om taxakørsel skal være et erhverv, eller om det er noget, du og jeg skal lave efter vores almindelige arbejde. Om vi anser taxikørsel for at være del af den kollektive transport - med visse garantier om sikkerhed og kørsel i ydertidspunkter - eller om det skal være en Uber-lignende model med fri konkurrence«, siger Thomas RB Petersen.

- Hvordan skal en ny taxalov se ud?

»Jeg synes, man skal finde en balance mellem udbud og efterspørgsel i markedet, så chaufførerne kan få en anstændig løn, og at Hr. og Fru Jensen også har råd til at køre taxa. Jeg har ikke en formel, jeg lige kan lægge frem, men jeg går gerne i dialog«.

- Hvad vil du sige til dem, der mener, vi skal have Uber tilbage i Danmark?

»Fra taxibranchen har vi hele tiden sagt, at vi ikke har noget imod konkurrencen fra Uber. Men det skal være på lige vilkår - vi kan ikke hamle op mod organiseret skattesnyd og ukontrolleret kørsel. Hvis Uber vender tilbage til Danmark, overholder loven og i øvrigt betaler sine bøder, konkurrerer vi dem ud af banen. Uber tager 25-30 procent i afgift for en kørsel fra chaufførerne, vi tager omkring 8-9 procent for den samme ydelse. De vil ikke have ikke en chance«.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts