0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En god dag for nytårsheltene og en dårlig dag for fyrværkeri-idioter

Politiken kårer hver dag, hvem der har haft en god dag og en dårlig dag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En god dag for...

Nytårshelte. En kvinde reddede nytårsnat en mor og to små børn fra en truende brand i Over Jerstal ved Vojens i Sønderjylland. Kvinden kom tilfældigt forbi familiens garage, som var blevet sat i brand af en nytårsraket omkring klokken 1, og den kraftige vind betød, at ilden var ved at brede sig til selve huset. Det skriver DR Syd. Kvinden fik banket familien op, og brandvæsenet nåede frem i tide til at forhindre skader på huset. Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Bjørn Pedersen roser den handlekraftige kvinde . »Det kunne være endt rigtig galt«, siger Bjørn Pedersen til DR Syd. Også brandfolkene fortjener et kip med nytårshatten. På landsplan rykkede brandvæsenet ud 505 gange nytårsaften og -nat, oplyser Danske Beredskaber.

Og en dårlig dag for...

Fyrværkeri-idioter. Fyrværkeri er smukt, men i hænderne på de forkerte er det decideret modbydeligt. I København var der nytårsaften personer, som fyrede raketter af mod bygninger og altaner. Flere steder medførte det brande og skader på lejligheder. I et tilfælde brød en raket direkte gennem ruden og tændte ild inde i en bolig. Hovedstadens Beredskab kalder det »en stigende tendens«, som er »dybt uforsvarlig«. »Det er noget, vi er meget kede af. Der bor mennesker i lejlighederne, og det kan hurtigt blive farligt, hvis der kommer en raket flyvende ind gennem vinduet. Der er meget energi i pyroteknisk materiale, og det kan hurtigt få fat i inventaret på en altan og i en lejlighed«, siger Kristian Næsted, vagthavende operationschef i Hovedstadens Beredskab.

Annonce