0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Video med dreng på fem år, der nægtes mad på Sjælsmark forarger: Kun små børn må få broccoli og kogte kartofler

Socialdemokraten Mette Gjerskov mener, at der er skabt et monster på Sjælsmark, efter hun har set video fra Udrejsecentret. En far har filmet, at hans søn nægtet lidt broccoli og nogle kartofler.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tirsdag i denne uge omkring klokken seks forlod syriske, Mohammed Amin og hans søn Amin, deres værelse på Udrejsecenter Sjælsmark, hvor der bor omkring 250 afviste asylansøgere, heraf omkring 115 børn. De skulle til kantinen, da det er forbudt for familierne at lave mad på værelserne. Mohammed Amin skulle ikke selv have noget, men hans søn var sulten. Foran i køen stod en mor og hendes datter.

»Hun ville have mælk til sin datter, men Kriminalforsorgens medarbejdere, der serverer maden, siger, at hun har fået mælk, så det kan hun ikke få«.

Mohammed Amin besluttede sig herefter til at optage de næste par minutter med sin smartphone. Det fremgår, at drengen får en banan og noget salat, men han vil gerne have broccoli og kartofler.

»Jeg beder om noget broccoli og nogle kartofler. De siger nej. Det er kun til små børn«, fortæller Mohammed Amin. På den video, som han har lagt ud på YouTube, siger medarbejderen bag disken i kantinen henvendt til far og søn.

»Det er kun til de små børn, der ikke kan spise det der. De små børn, der ikke kan spise ordentligt. Og han har masser af tænder«.

Faren spørger gentagne gange: »Jeg siger, at det ikke kan være et problem med en lille kartoffel og lidt broccoli. Men de siger, at de ikke må give det til ham«.

Alt foregår afdæmpet. Mohammed Amin beder pænt, og medarbejderen svarer roligt, men konflikten er tydelig. Amin bliver ked af det, og scenen ender med, at han græder, mens faren tilkalder en vagt fra Kriminalforsorgen, der bekræfter, at medarbejderne ikke må give broccoli og kartofler til drengen. Herefter bliver faren vred og truer med at smide al maden på gulvet, uden at det dog sker.

På et tidspunkt siger medarbejderen, at der også skal være til de andre børn, men tilsyneladende er der tale om en regel, som medarbejderne på Sjælsmark skal følge. I den rapport, som Ombudsmanden kom med for nylig, har Kriminalforsorgen under punktet om kostens indhold oplyst, at »kartoflerne og broccolien er forbeholdt indkvarterede småbørn«.

Monsteret Sjælsmark

Politiken henvendte sig til institutionsleder Christian Høygaard fra Sjælsmark for at finde ud af, hvorfor reglen findes, men han henviste til Kriminalforsorgens presseafdeling. Her ønsker man ikke at kommentere den konkrete sag.