0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Der er en mørk side«: Djøf vil stække Google og Facebook og styrke borgerne

En ny kommission under Djøf skal komme med anbefalinger til, hvordan borgernes retssikkerhed skal styrkes og techgiganters indflydelse inddæmmes. Det er en god idé, siger blandt andre Margrethe Vestager (R).

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Techgiganter som Google, Facebook, Amazon og Apple har i dag så stor magt, at det skader borgernes retssikkerhed. Salget af borgernes persondata, spredning af falske nyheder og myndighedernes ringe kontrolmuligheder udgør et demokratisk problem, og politikerne har svært ved at følge med.

Det er analysen hos fagforbundet Djøf, hvis medlemmer dagligt påvirkes af og har indflydelse på den teknologiske udvikling. Djøf har derfor nedsat en kommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan EU, Folketinget og kommunerne kan inddæmme techgiganternes magt, styrke borgernes retssikkerhed og sikre, at giganterne i højere grad kan stilles til ansvar, når der sker fejl.

»Techgiganterne har fået en kæmpe indflydelse på din og min hverdag. Teknologien, som den former sig i dag, koncentreres om stadig færre aktører. Der er tale om voldsomme koncentrationer og et helt andet magtforhold, end vi har kendt tidligere. Vi kan ikke se på verden, som vi kunne før«, siger erhvervskvinden Stine Bosse, der er formand for kommissionen. Her sidder desuden en række professorer og mediechefer.

Stine Bosse varsler på forhånd anbefalinger til ny lovgivning, der blandt andet skal sikre, at borgerne får mere kontrol med techgiganternes brug af persondata. Anbefalingerne ventes i slutningen af året.

Kommissionen er en god idé, siger professor og lederen af Institut for digitalisering på CBS, Jan Damsgaard, der ikke selv er medlem.

»Den digitale udvikling går så hurtigt, at den overhaler vores ordforråd og moralske kompas. Derfor skal vi have flere til at tage hånd om udviklingen«, siger han.

»Det kan også være en hjælp for techgiganterne, fordi udviklingen også går hurtigt for dem. De slipper en masse kreativitet løs, men har også behov for at finde deres plads i samfundet«.

CBS-professoren advarer dog imod, at kommissionen indleder en heksejagt på techgiganterne, fordi han også ser fordele.

Vestager: En mørk side af tech

I EU-Kommissionen er Margrethe Vestager (R) overbevist om, at man vil skele til anbefalingerne fra Djøf, når de er klar. I forvejen holder hendes direktorat et vågent øje med den slags undersøgelser i Frankrig og Tyskland.

Den digitale udvikling går så hurtigt, at den overhaler vores ordforråd og moralske kompas

»Der er en mørk side. Også af tech«, siger Vestager og fremhæver udfordringer med skattebetaling, og hvordan det kan være svært at håndhæve EU’s nye digitale borgerrettigheder, der giver visse rettigheder i forhold til egne data:

»Problemet er, at vi ikke ved, hvordan vi kan udøve det ejerskab. Selv om vi har rettigheder, har vi ikke ret meget at have dem i«.

Erhvervminister Rasmus Jarlov (K) siger, at alle input er velkomne.

»Vi har både i EU og i regeringen stort fokus på udfordringerne med de store internetgiganter, og derfor vil jeg selvfølgelig tage imod alle synspunkter«, skriver han i en e-mail.

I oppositionen kalder EU-ordfører Peter Hummelgaard (S) kommissionen for en rigtig god idé. Han er bekymret over, at Apple, Google, Microsoft, Amazon og Facebook har så meget magt over privatliv og samfundsudvikling.

Annonce

»Det er en meget alvorlig situation. Det er helt åbenlyst, at det politiske system har meget svært ved at tage hånd om det, uanset om vi taler skat, sociale mediers indvirkning på unge menneskers trivsel eller noget andet«, siger han.

Google: Vi medvirker gerne

Amazon har en værdi på 5 billioner kroner og er i dag verdens mest værdifulde selskab. Det har tidligere været fremme, at Google og Facebook sidder på mere end 80 pct. af al onlineannoncering. Samtidig betaler de to selskaber kun i begrænset omfang skat i EU.

Google hilser kommissionen velkommen og engagerer sig meget gerne i arbejdet, lyder det i en e-mail fra den politiske chef for Google i Danmark, Christine Sørensen: »Det er vigtigt med en offentlig samtale om den digitale fremtid, vi står over for, især hvis den foregår på et oplyst og fordomsfrit grundlag«.

Samme melding kommer fra den politiske chef for Facebook i Norden, Martin Ruby: »Der er helt konkrete udfordringer, som bl.a. vi hos Facebook skal finde bedre løsninger på, men der er jo altså også rigtig meget godt at sige om de muligheder, der er fulgt i kølvandet på det mobile internet og sociale medier«, skriver han.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden