2 dage tilbage: Læs og lyt til Politiken digitalt for 149 kr./md.

Ældre fodgænger dør efter påkørsel i Odder

En mandlig fodgænger har fredag mistet livet efter en trafikulykke i Odder.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Ulykken fandt sted klokken 17.20, hvor en 77-årig mand blev påkørt af en bil, da han var i færd med at krydse Banegårdsgade i Odder.

Ambulance og politi var hurtigt fremme på ulykkesstedet, og fodgængeren blev bragt til hospitalet med politieskorte. På hospitalet afgik han ved døden.

Føreren af bilen, der ramte fodgængeren, er en 54-årig mand. Han er uskadt.

Ulykken skete ikke i forbindelse med en lysregulering eller en fodgængerovergang.

»Bilinspektører arbejder på stedet for at undersøge årsagen til ulykken«, fortæller vagtchef Morten Bang Rasmussen fredag aften.

Den afdødes pårørende er blevet underrettet.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her