Finansminister Kristian Jensen (V) og S-formand Mette Frederiksen (arkiv).
Foto: Jens Dresling

Finansminister Kristian Jensen (V) og S-formand Mette Frederiksen (arkiv).

Danmark

Kristian Jensen afviser at sælge Radius: Det ville være at holde selskaber bag hidtidige bud for nar

Selv om energigiganten Ørsted gerne vil af med elselskabet Radius, vil regeringen foreløbig ikke arbejde for alternative salgsmuligheder.

Danmark

Finansminister Kristian Jensen (V) kalder det »stærkt pinligt«, at Socialdemokratiet har trukket støtten til et igangværende udbud, der skulle føre til energigiganten Ørsteds salg af det sjællandske elnetselskab Radius.

Mod slutningen af processen har Socialdemokratiet meddelt, at de sjællandske elkabler er kritisk infrastruktur og derfor skal være ejet af forbrugerejede selskaber eller i en konstruktion, hvor det offentliges ejerandel er over 50 procent.

Det stemmer dårligt overens med et forlig mellem de nuværende regeringspartier samt R, S og SF fra 2015, hvori det hedder, at Ørsted »skal kunne foretage køb og salg af aktiviteter, hvis sådanne dispositioner vurderes at være kommercielt hensigtsmæssige«, fremhæver Kristian Jensen.

Men finansministerens fortørnelse ændrer ikke på, at han står tilbage med et problem. For det statsejede Ørsted brænder foreløbig inde med Radius, der skulle sælges, sådan at pengene kunne bruges på investeringer i grøn energi, der er selskabets nye fokus.

Hvad skal der ske nu?

»I første omgang kom de ikke af med det. Vi har ikke mulighed for – efter et åbent udbud – at skrælle alle andre fra og sælge til en på forhånd udpeget køber«, siger Kristian Jensen.

I kan afslutte den nuværende udbudsproces og begynde en ny på nye betingelser?

»I givet fald: Hvilke betingelser skulle det være: at vi gerne vil sælge, men ikke til alle? Hvad er det for et signal at sende? Danske pensionskasser investerer milliarder af kroner i udlandet – også i energiinfrastruktur. Hvis vi lige pludselig siger, at vi gerne vil have lov til at investere i udlandet, men udlandet må ikke have lov at investere i os, er vi med til at skabe en undergravning af den internationale frihandel, som vi er så kede af, at andre lande har gjort«.

Socialdemokratiet vil gerne sælge til et forbrugerejet selskab eller i en konstruktion, hvor staten ejer over 50 procent. Det åbner vel visse muligheder for salg?

»Det åbner ikke en mulighed, som jeg anser for at være realistisk på nuværende tidspunkt. Vi har sagt, at det her var et selskab, der så at sige skulle sælges i fri handel«, siger Kristian Jensen: »Hvis det havde været en principiel holdning fra Socialdemokratiet, skulle de have sagt det for over et halvt år siden, da vi begyndte den her proces«.

I kunne sælge til det forbrugerejede selskab SEAS-NVE. (Det sjællandske elselskab er et af fire købere, der var med i opløbet, red.) Hvorfor ikke gøre det?

»Fordi jeg mener, at vi pådrager os et ansvar over for de selskaber, der nu har brugt ret meget tid og kræfter på at byde på det her«, siger Kristian Jensen med henvisning til de tre andre selskaber, der også har budt:

»At sige: Vi blæser på det arbejde, I har gjort, de millioner, som I allerede har brugt på det her, fordi nu kan I ikke længere få lov at byde på det. Det ville være at holde de selskaber for nar«.

I kan også lade Ørsted sælge Radius til staten. Er det en mulighed?

»Jeg ved ikke, hvilket ejerskab staten skulle have, der var interessant«.

I kan også børsnotere Radius og lade Ørsted eje over 50 procent af aktierne. Er det ikke en mulighed?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er en meget stor beslutning at begynde en børsnotering. Og noget, jeg overhovedet ikke er sikker på, vil give det samme provenu. Især ikke hvis Ørsted skal eje over 50 procent«.

Er det ikke din opgave at hjælpe Ørsted af med Radius?

»Jo. Det er også derfor, jeg satte det til salg og fra begyndelsen spurgte åbent, hvorvidt partierne var med på at gennemføre en salgsproces. Det var forligspartierne bag Ørsted med på fra starten. Hvorfor de så vælger at vende på en tallerken, forstår jeg ikke«.

Men det forhindrer dig vel ikke i at forfølge nogle af de tilbageværende muligheder?

»Jeg mener ikke, at staten er egnet som direkte ejer af Radius. Jeg ved ikke, hvilken del af staten der i givet fald pludselig skulle have påtaget sig den her nye driftsopgave. Derfor tror jeg ikke, at vi kan få de synergier og forbedringer ud af Radius, som en anden strategisk ejer ville kunne have gjort«.

Men der er også muligheden for at finde andre strategiske ejere end staten?

»Jo. Men de muligheder er lukket med det udbud, der var. Jeg kan ikke se for mig, at man pludselig skulle have sagt, at nu vil vi stadig sælge, men vi skal have en helt anden proces, end den vi havde gang i. Der åbner vi os virkelig for kritik i forhold til alle de selskaber, der har brugt kræfter på at forberede et bud ud fra de forudsætninger, der har været kendt indtil nu«.

Står hensynet til Ørsted og selskabets forretningsmodel ikke hævet over risikoen for den kritik?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er som hovedaktionær, at jeg har været nødt til at agere og sige: Der er ikke længere opbakning i Folketinget bag det forslag. Det betyder, at det er Folketingets partier, der har taget beslutningen om, at man ikke kan komme videre. Så må Folketingets partier også tage hensyn til de konsekvenser, det får«.

Kan man forestille sig, at I tager hul på en eller anden ny proces efter et folketingsvalg, der betyder, at Ørsted kan afhænde Radius?

»Jeg har ikke planer om nogen ny proces på nuværende tidspunkt. Med den proces, der har kørt her, og med den usikkerhed, der er skabt om at investere i infrastruktur i Danmark, tror jeg, det bliver svært at finde en rigtig pris og en egnet køber«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce