0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minister: Øremærket barsel går ud over barnet

Beskæftigelsesministeren frygter, at nogle børn fremover får en kortere barsel med deres forældre.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forhandlere fra EU-Parlamentet og EU's medlemslande blev torsdag enige om at øremærke to måneders barsel til hver forælder. Idéen er at få flere mænd til at tage barsel.

Det risikerer imidlertid at få en negativ effekt, så barnet samlet set får mindre tid med sine forældre i barselperioden, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Her er tre skarpe spørgsmål til ministeren:

Hvad er problemet med den øremærkede forældreorlov?

»Vi har været imod den model, som nu er besluttet på europæisk plan, primært fordi det går ud over barnet.

»Det gør det på den måde, at hvis faren ikke tager to måneder, så bliver der samlet set en mindre barselsorlovsperiode. Det synes jeg er trist, fordi det betyder, at barnet så er mindre sammen med sine forældre.

I hvilke situationer frygter du, at faren ikke kommer til at tage barslen?

»Det kan der være mange eksempler på, hvor det ikke kan lade sig gøre, eller hvor man som familie har indrettet sig på en måde, hvor faren har det job, der måske giver flest penge. Det kan der laves mange modeller for.

»Jeg synes bare, problemet er det, at man ikke kan få lov til at indrette sig, som man vil.

»Når det er sagt, er jeg helt enig i, at det er en god idé, at mænd tager barsel. Det er ikke sådan et bagstræberisk synspunkt, jeg har, om at mænd ikke skal tage barsel.

»Jeg synes 100 procent, at mænd skal tage barsel, og mænd skal også i højere grad tage barsel end i dag. Jeg synes bare ikke, at det er noget, man skal beslutte ned i detaljen.

Nogle mener, at det er et skridt på vej mod bedre ligestilling. Har de en pointe?

»Der er ingen tvivl om, at det her kan hjælpe med, at flere mænd tager barsel. Så isoleret set er det et godt skridt i forhold til, at flere mænd kan vælge at tage barsel.

»Men det er et dårligt skridt i forhold til barnet. Man bliver nødt til at interessere sig for børnenes ve og vel.

»Det kan betyde, at der er børn, der kommer til at opleve, at deres forældre tager mindre barsel.

»Og når man ved, at de første 1000 dage i et barns liv er meget afgørende, så er det ærgerligt, hvis det måtte være konsekvensen, siger Troels Lund Poulsen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden