Landets skoleelever besvarer den årlige trivselsmåling digitalt via deres såkaldte Uni-Login. Dermed registreres de personlige og følsomme svar sammen med deres cpr-nummer på ubestemt tid.
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

Landets skoleelever besvarer den årlige trivselsmåling digitalt via deres såkaldte Uni-Login. Dermed registreres de personlige og følsomme svar sammen med deres cpr-nummer på ubestemt tid.

Danmark

Ingen må være anonyme: Minister bryder løfte om at sikre børns privatliv i trivselsmålinger

21.000 færre elever end året forinden deltog i 2018-trivselsmålingen, mens 6.000 valgte at svare anonymt. Undervisningsministeren har lovet eleverne mulighed for anonymitet fremover, men det løfte holdt ikke.

Danmark

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) lovede sidste år, at skolebørn for fremtiden skulle have mulighed for at deltage anonymt i Folkeskolens årlige trivselsmåling.

Hun reagerede prompte på Politikens afsløringer af, at børn og forældre i flere år var blevet vildledt om, at de svar, som eleverne afgav, var »anonyme«. Men ikke blot blev elevernes svar registreret år for år med deres cpr-nummer og gemt på ubestemt tid, Politiken kunne også afsløre, at adskillige kommuner lavede individuel sagsbehandling af elever på baggrund af deres »anonyme« svar.

»Der skal være en mulighed for eleverne at svare på trivselsundersøgelsen anonymt«, sagde undervisningsministeren til Politiken 9. februar 2018.

I 2018-trivselsmålingen blev der som en nødløsning indført mulighed for, at børn kunne svare anonymt via papir. Undervisningsministeren fortsatte:

»Der vil formentlig til næste år komme en løsning, som bliver permanent, og hvor det er muligt for eleverne at gennemføre trivselsmålingen anonymt«.

Ingen anonyme svar fremover

Men ministerens ord kommer ikke til at holde. Undervisningsministeriet har oplyst til Version2, at muligheden for at svare anonymt fjernes fra fremtidige trivselsmålinger. Dermed vil alle elevers svar blive lagret på ubestemt tid med deres cpr-nummer.

Det samme princip gælder kommende trivselsmålinger på gymnasie- og erhvervsuddannelsesområdet samt på den forberedende grunduddannelse (FGU). Ministeriet oplyser opfølgende til Politiken, at man dermed »fastholder muligheden for at lave forskning, som på længere sigt kan forbedre elevernes trivsel«.

Politiken har spurgt undervisningsminister Merete Riisager, hvorfor hun ikke har efterlevet sit løfte om at lave en permanent løsning med mulighed for at give anonyme svar.

»Hvordan trivselsmålingerne gennemføres, er ikke noget, jeg som minister kan beslutte egenhændigt«, lyder det i et kort skriftligt svar fra Merete Riisager.

Hun henviser til, at en bred politisk forligskreds står bag de nye regler, og tilføjer:

»Der har været politisk enighed om at højne sikkerheden omkring indsamling og opbevaring af elevernes besvarelser samt informere elever, skoler og forældre. Det sker blandt andet ved, at skolerne nu skal bruge ministeriets it-værktøj, så hverken lærere, skoleledere eller kommunale medarbejder kan identificere enkeltelever eller samkøre data med andre systemer«.

21.000 færre deltog sidste år

Ved tidligere års trivselsmålinger har mange kommuner anvendt andre it-værktøjer end ministeriets, så kommunale fagfolk selv kunne tilgå børnenes individuelle svar og bruge dem i sagsbehandlingen. Den praksis var ulovlig, afslørede Politiken sidste år, og med ministeriets nye regler kan kommunerne ikke længere dykke ned i elevernes individuelle besvarelser.

Politikens afdækning af statens og kommuners håndtering af trivselsundersøgelserne affødte en voldsom kritik og debat. Undervisningsministeriet blev anmeldt til politiet og Datatilsynet, og mange forældre nægtede at lade deres børn deltage i trivselsmålingen.

Mistilliden til statens indsamling af elevers trivselsdata ser ud til at have påvirket undersøgelsen i 2018.

Ministeriet oplyser, at der i 2018 var knap 21.000 færre deltagere i trivselsmålingen end i 2017. Det bevirkede, at svarprocenten faldt med tre procentpoint fra 91 til 88 procent.

Af de deltagende elever svarede knap 6.000 anonymt via den midlertidige papirløsning, svarende til 1 procent.

Endelig har DR fortalt, at eleverne har undladt at svare på i snit 1 ud af 50 spørgsmål, hvilket er markant færre svar end i de tidligere års trivselsmålinger.

Forældre: Uden mig som Ofelia

På baggrund af ministeriets udmelding om at fjerne muligheden for anonym deltagelse har forældre i debatfora og på sociale medier allerede tilkendegivet, at deres børn ikke skal deltage.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som digitaliseringschef i Ballerup Kommune arbejder Jens Kjellerup med at udvikle og udbrede digitale services til borgerne. Privat er han forælder til et barn i 8. klasse og et andet i 1.G. I begge tilfælde vil børnene få at vide hjemmefra, at de ikke bør deltage i uddannelsessystemets trivselsmålinger.

»Der skal ikke stå et eller andet sted, at min datter i maj 2019 havde det forfærdeligt og var i mistrivsel, bare fordi hun svarede på en dag, hvor hun havde slået op med sin kæreste eller havde en hormonel dag. Nej, hun har lov til at leve sit liv med udskridninger i tilværelsens glatte sving, uden det skal forfølge hende resten af tilværelsen«, siger Jens Kjellerup.

Den nationale trivselsmåling har til formål at følge trivselsudviklingen nationalt og lokalt samt på skole- og klasseniveau. For Jens Kjellerup som fagprofessionel giver det ingen mening, at elevernes svar i undersøgelsen skal registreres på individniveau tilkoblet cpr-nummer.

»Man kan sagtens måle de størrelser uden at registrere individdata. Hvis man ønsker at følge individets trivsel, så ved læreren meget bedre end en tilfældig årlig undersøgelse, hvem der har problemer, ligesom læreren har en pligt til at gribe ind. Argumentet for, at undersøgelsen skal være identificerbar på individniveau, eksisterer ikke ud fra undersøgelsens formål. Så enten er der et ukendt underliggende formål, eller også er det et dårligt undersøgelsesdesign«, siger Jens Kjellerup.

Nedbryder tilliden mellem borger og stat

Som chef for digitaliseringen i Ballerup Kommune frygter han, at hele affæren omkring den nationale trivselsmåling vil undergrave borgernes tillid til det offentlige og dermed også digitaliseringens positive effekter.

»Det, der gør Danmark så unikt, og grunden til, at vi kan digitalisere så meget og er et super interessant land for medicinalvirksomheder og andre at forske i, er, at vi har så mange strukturerede data om befolkningen. De data er unikke, fordi befolkningen har været ærlige på grund af en høj tillid til det offentlige. Men vi er nu i gang med at nedbryde det unikke, fordi befolkningen mister tilliden til det offentlige og bliver uærlige, når nogen laver så tåbelige løsninger«, siger Jens Kjellerup.

Politiken har spurgt undervisningsministeren, om muligheden for at give anonyme svar ikke netop ville sikre en større deltagelse og give mere valide svar til gavn for selve formålet bag undersøgelsen.

Til det svarer Merete Riisager:

»Vi har i forligskredsen fundet en balance mellem hensynet til elevernes privatliv og ønsket om at følge trivslen i skolen. I politik må synspunkter brydes – og mødes«.

Elever kan vælge at sige fra

Politiken har også spurgt ministeren, om det ikke ville være opbyggende for tilliden mellem borgere og stat, hvis eleverne fremover kunne deltage anonymt. Det har hun ikke svaret på.

Hendes ministerium svarer til gengæld, at man ikke nødvendigvis kan konkludere et tillidstab ud fra den dalende svarprocent i 2018-undersøgelsen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Manglende deltagelse kan have flere årsager. Elever som den pågældende dag for eksempel er syge eller af andre årsager er fraværende, bliver på mange skoler nok ikke tilbudt at udfylde trivselsspørgeskemaet en anden dag«.

Den nationale trivselsmåling i Folkeskolen gennemføres i folkeskolen 6. maj til 14. juni. Selv om den nationale trivselsmåling skal gennemføres som led i undervisningen, kan eleverne vælge ikke at deltage.

»Som udgangspunkt skal alle elever deltage i trivselsmålingen. Det har dog ikke følger for den enkelte elev, hvis den pågældende ikke besvarer trivselsmålingen. Desuden har eleverne mulighed for at vælge svarkategorien ’Jeg ønsker ikke at svare’, hvis de ikke har lyst til at svare på visse spørgsmål«, skriver Undervisningsministeriet på sin informationsside, der også oplister alle undersøgelsens spørgsmål.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce