Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Brohus Anders
Foto: Brohus Anders

Efter to skudepisoder indfører Fyns Politi skærpet strafzone i Vollsmose.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu er loven i brug: Første politikreds indfører skærpet strafzone

To skudepisoder, hvor ingen blev ramt, får politiet til at indføre dobbelt straf i Vollsmose.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fyns Politi har som den første politikreds indført en såkaldt skærpet strafzone efter skyderier i Vollsmose. Loven om skærpede strafzoner trådte i kraft 1. januar.

Zonen omfatter dele af Vollsmose og betyder, at straffen for visse former for kriminalitet begået i området fordobles.

»Det er politiets vurdering, at der i øjeblikket er et kriminalitetsbillede i Vollsmose, som skaber en forståelig utryghed for de mange lovlydige beboere i området«, siger politiinspektør Johnny Schou fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Som begrundelse for at indføre zonen henviser Fyns Politi til to skudepisoder den 24. januar og den 29. januar. Ingen personer blev ramt, men politiet siger, at der er fundet spor, som godtgør, at begge episoder fandt sted.

Zonen er gældende fra fredag aften klokken 18 og frem til onsdag klokken 12.

I bemærkningerne til lovforslaget hedder det, at det er såkaldte utryghedsskabende former for kriminalitet, som skal straffes hårdere.

Helt konkret omfatter det i straffeloven vold, trusler, brandstiftelse, tyveri, indbrud, afpresning, røveri, hærværk og brugstyveri, for eksempel af cykler, knallerter og biler.

Også overtrædelse af straffelovens paragraf om grov forstyrrelse af den offentlige orden er omfattet. Det samme er tildækningsforbuddet, som blandt andet forbyder offentlig brug af burka og Niqab.

Videreførsel af en ulovlig forening inden for zonen skal ifølge loven også udløse dobbelt straf. Den bestemmelse er i øjeblikket aktuel i forhold til banden LTF, som er ramt af et foreløbigt forbud.

Derudover gælder straffordoblingen også for overtrædelser af knivloven, våbenloven og loven om euforiserende stoffer.

Ved andre typer af forseelser skal det ifølge loven indgå som en skærpende omstændighed i strafudmålingen, hvis altså lovovertrædelsen kan siges at være 'egnet til at skabe utryghed' inden for zonen.

I bemærkningerne til loven står der, at straffen i udgangspunktet skal være dobbelt så høj for utryghedsskabende kriminalitet begået i en strafzone. Men der kan være undtagelser.

Justitsministeriet nævner i forarbejderne tilfælde, hvor der i forvejen ville være tale om en lang fængselsstraf, og hvor en fordobling af straffen ville være urimelig.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden