Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningTrods manglende lovgrundlag har Gladsaxe Kommune arbejdet videre i kulissen med sit omstridte overvågningssystem. Den såkaldte Gladsaxe-model skulle, ved hjælp af kunstig intelligens og samkørte data om børn og forældres adfærd og historik, udvikles til at opdage udsatte børn tidligere end det menneskelige øje.
Efter Gladsaxes læk af over 20.000 borgeres fortrolige oplysninger og flere erkendte tilfælde af ulovlig databehandling, oplyste regeringen til Politiken i december 2018, at den havde lagt sin plan om at skabe lovgrundlag for Gladsaxe-modellen i skuffen.
Selv om der ikke var umiddelbar udsigt til et grønt lys for dataeksperimentet, har kommunen ufortrødent fortsat sit udviklingsarbejde. Indtil nu.
I en mail til techsitet Version2 skriver Gladsaxes kommunikationschef:
»Da Gladsaxe Kommune ikke har fået tilladelse til at gennemføre projektet, har vi sat udviklingen på pause«, lyder det fra kommunikationschef Ulla Baden.
Målet helliger midlet
Politiken bragte sagen frem om regeringens overvågningsplaner og Gladsaxe-modellen i marts 2018. Der lød et ramaskrig, og en bred samfundsdebat om statens brug af kunstig intelligens og borgernes persondata tog fart. Kritikere, dataetiske og -juridiske eksperter advarede mod kinesiske tilstande og omridset af en overvågningsstat, der sår mistillid blandt borgerne. Siden har der også været international fokus på den kontroversielle brug af borgernes personoplysninger, som Danmark har i støbeskeen.
Omvendt har fortalerne fremhævet de gode intentioner bag den databaserede opsporingsmodel.
»Folk har altid været vant til, at deres persondata er fortrolige, og har selv bestemt, hvad de skal bruges til. Men vi bevæger os ind i en tidsalder, hvor borgere skal vænne sig til, at deres data anvendes til flere ting. Og målet helliger midlet her – det handler jo om at få fat i udsatte børn meget tidligere og bryde den sociale arv«, lød det eksempelvis fra Gladsaxes familiechef, Tine Vesterby Sørensen til Politiken.
Samkørt data om kommunens børn og forældre
Konkret har kommunen arbejdet ud fra en hypotese om, at udsatte børn har en række fællestræk, såkaldte risikoindikatorer. Indikatorerne er blandt andet børns udeblivelse fra tandplejen, fra sundhedsplejen, forældrenes psykiske lidelser, arbejdsløshed eller skilsmisse.
Kommunen har aldrig haft sin datamodel i egentlig anvendelse til sagsbehandling på grund af manglende lovhjemmel, men i kulissen har kommunen trænet sin algoritme med data om kommunens udsatte børn, en kontrolgruppe med børn i trivsel samt data fra Danmarks Statistik.
I et notat til byrådet 1. november 2018 skrev forvaltningen, at »data indhentes fra relevante fagsystemer både på gruppen af udsatte børn og vores kontrolgruppe samt forældre«.
Det fremgik videre, at der på det tidspunkt var udpeget 44 potentielle risikoindikatorer fordelt på 9 forskellige datakilder, som kommunen råder over i sine databaser.
»Datasikkerhed og informationssikkerhed vægtes højt i Gladsaxe Kommune, hvilket er hvorfor man har valgt at investere i et system, kaldet Alteryx, som muliggør, at vi kan holde os inden for loven i forhold til datasikkerhed samt håndtering at store datamængder«, lød det i forvaltningens notat.
Har det været lovligt?
Men netop lovligheden af udviklingsarbejdet blev mandag betvivlet af tre juridiske eksperter over for Version2.
»Min juridiske vurdering er, på baggrund af notatet, at kommunen ikke overholder persondatalovgivningen, fordi man anvender data til et nyt formål,« lød det blandt andre fra advokat med ekspertise i dataret, Catrine Søndergaard Byrne.
