0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gladsaxe indstiller arbejdet med omstridt overvågning af børnefamilier

Efter kritik og manglende lovgrundlag lægger kommunen sit arbejde med at udvikle en algoritme til at opspore udsatte børn på køl.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

18.000 borgere i Gladsaxe fik lækket deres personoplysninger i december som konsekvens af en række fejl i kommunens håndtering af data. Nu sætter kommunen sit arbejde med børnefamiliernes data i den omstridte Gladsaxe-model på pause.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trods manglende lovgrundlag har Gladsaxe Kommune arbejdet videre i kulissen med sit omstridte overvågningssystem. Den såkaldte Gladsaxe-model skulle, ved hjælp af kunstig intelligens og samkørte data om børn og forældres adfærd og historik, udvikles til at opdage udsatte børn tidligere end det menneskelige øje.

Efter Gladsaxes læk af over 20.000 borgeres fortrolige oplysninger og flere erkendte tilfælde af ulovlig databehandling, oplyste regeringen til Politiken i december 2018, at den havde lagt sin plan om at skabe lovgrundlag for Gladsaxe-modellen i skuffen.

Selv om der ikke var umiddelbar udsigt til et grønt lys for dataeksperimentet, har kommunen ufortrødent fortsat sit udviklingsarbejde. Indtil nu.

I en mail til techsitet Version2 skriver Gladsaxes kommunikationschef:

»Da Gladsaxe Kommune ikke har fået tilladelse til at gennemføre projektet, har vi sat udviklingen på pause«, lyder det fra kommunikationschef Ulla Baden.

Målet helliger midlet

Politiken bragte sagen frem om regeringens overvågningsplaner og Gladsaxe-modellen i marts 2018. Der lød et ramaskrig, og en bred samfundsdebat om statens brug af kunstig intelligens og borgernes persondata tog fart. Kritikere, dataetiske og -juridiske eksperter advarede mod kinesiske tilstande og omridset af en overvågningsstat, der sår mistillid blandt borgerne. Siden har der også været international fokus på den kontroversielle brug af borgernes personoplysninger, som Danmark har i støbeskeen.

Omvendt har fortalerne fremhævet de gode intentioner bag den databaserede opsporingsmodel.

»Folk har altid været vant til, at deres persondata er fortrolige, og har selv bestemt, hvad de skal bruges til. Men vi bevæger os ind i en tidsalder, hvor borgere skal vænne sig til, at deres data anvendes til flere ting. Og målet helliger midlet her – det handler jo om at få fat i udsatte børn meget tidligere og bryde den sociale arv«, lød det eksempelvis fra Gladsaxes familiechef, Tine Vesterby Sørensen til Politiken.

Samkørt data om kommunens børn og forældre

Konkret har kommunen arbejdet ud fra en hypotese om, at udsatte børn har en række fællestræk, såkaldte risikoindikatorer. Indikatorerne er blandt andet bør