Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

18.000 borgere i Gladsaxe fik lækket deres personoplysninger i december som konsekvens af en række fejl i kommunens håndtering af data. Nu sætter kommunen sit arbejde med børnefamiliernes data i den omstridte Gladsaxe-model på pause.
Foto: Mogens Flindt

18.000 borgere i Gladsaxe fik lækket deres personoplysninger i december som konsekvens af en række fejl i kommunens håndtering af data. Nu sætter kommunen sit arbejde med børnefamiliernes data i den omstridte Gladsaxe-model på pause.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gladsaxe indstiller arbejdet med omstridt overvågning af børnefamilier

Efter kritik og manglende lovgrundlag lægger kommunen sit arbejde med at udvikle en algoritme til at opspore udsatte børn på køl.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trods manglende lovgrundlag har Gladsaxe Kommune arbejdet videre i kulissen med sit omstridte overvågningssystem. Den såkaldte Gladsaxe-model skulle, ved hjælp af kunstig intelligens og samkørte data om børn og forældres adfærd og historik, udvikles til at opdage udsatte børn tidligere end det menneskelige øje.

Efter Gladsaxes læk af over 20.000 borgeres fortrolige oplysninger og flere erkendte tilfælde af ulovlig databehandling, oplyste regeringen til Politiken i december 2018, at den havde lagt sin plan om at skabe lovgrundlag for Gladsaxe-modellen i skuffen.

Selv om der ikke var umiddelbar udsigt til et grønt lys for dataeksperimentet, har kommunen ufortrødent fortsat sit udviklingsarbejde. Indtil nu.

I en mail til techsitet Version2 skriver Gladsaxes kommunikationschef:

»Da Gladsaxe Kommune ikke har fået tilladelse til at gennemføre projektet, har vi sat udviklingen på pause«, lyder det fra kommunikationschef Ulla Baden.

Målet helliger midlet

Politiken bragte sagen frem om regeringens overvågningsplaner og Gladsaxe-modellen i marts 2018. Der lød et ramaskrig, og en bred samfundsdebat om statens brug af kunstig intelligens og borgernes persondata tog fart. Kritikere, dataetiske og -juridiske eksperter advarede mod kinesiske tilstande og omridset af en overvågningsstat, der sår mistillid blandt borgerne. Siden har der også været international fokus på den kontroversielle brug af borgernes personoplysninger, som Danmark har i støbeskeen.

Omvendt har fortalerne fremhævet de gode intentioner bag den databaserede opsporingsmodel.

»Folk har altid været vant til, at deres persondata er fortrolige, og har selv bestemt, hvad de skal bruges til. Men vi bevæger os ind i en tidsalder, hvor borgere skal vænne sig til, at deres data anvendes til flere ting. Og målet helliger midlet her – det handler jo om at få fat i udsatte børn meget tidligere og bryde den sociale arv«, lød det eksempelvis fra Gladsaxes familiechef, Tine Vesterby Sørensen til Politiken.

Samkørt data om kommunens børn og forældre

Konkret har kommunen arbejdet ud fra en hypotese om, at udsatte børn har en række fællestræk, såkaldte risikoindikatorer. Indikatorerne er blandt andet børns udeblivelse fra tandplejen, fra sundhedsplejen, forældrenes psykiske lidelser, arbejdsløshed eller skilsmisse.

Kommunen har aldrig haft sin datamodel i egentlig anvendelse til sagsbehandling på grund af manglende lovhjemmel, men i kulissen har kommunen trænet sin algoritme med data om kommunens udsatte børn, en kontrolgruppe med børn i trivsel samt data fra Danmarks Statistik.

I et notat til byrådet 1. november 2018 skrev forvaltningen, at »data indhentes fra relevante fagsystemer både på gruppen af udsatte børn og vores kontrolgruppe samt forældre«.

Det fremgik videre, at der på det tidspunkt var udpeget 44 potentielle risikoindikatorer fordelt på 9 forskellige datakilder, som kommunen råder over i sine databaser.

»Datasikkerhed og informationssikkerhed vægtes højt i Gladsaxe Kommune, hvilket er hvorfor man har valgt at investere i et system, kaldet Alteryx, som muliggør, at vi kan holde os inden for loven i forhold til datasikkerhed samt håndtering at store datamængder«, lød det i forvaltningens notat.

Har det været lovligt?

Men netop lovligheden af udviklingsarbejdet blev mandag betvivlet af tre juridiske eksperter over for Version2.

»Min juridiske vurdering er, på baggrund af notatet, at kommunen ikke overholder persondatalovgivningen, fordi man anvender data til et nyt formål,« lød det blandt andre fra advokat med ekspertise i dataret, Catrine Søndergaard Byrne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Persondataforordningen taler meget om ‘formålsbestemthed’. Hvis man skal genbruge data til noget andet end det første formål, så skal det ligge indenfor en forventning, som borgeren har, om hvordan data vil blive brugt. Men her går vi efter min opfattelse langt ud over, hvad man kan forvente«, fortsatte hun.

Gladsaxe Kommune replicerede, at man alene bearbejdede data på et statistisk niveau og således ikke har brugt borgernes konkrete personoplysninger i udviklingen af algoritmen.

»Der er således ikke tale om, at Gladsaxe Kommune i det nuværende arbejde med Gladsaxe-modellen foretager personhenførbare analyser af børn eller forældre«, lød svaret fra Tine Vesterby Sørensen til Version2.

Uanset hvad der er op og ned, er Gladsaxe-modellen nu lagt på is. Først af regeringen og nu også af ophavsmanden bag hele konceptet, Gladsaxe Kommune.

»Vi går ikke videre med projektet, før der ligger en bekendtgørelse på området. Og derfor ønsker vi ikke på nuværende tidspunkt at bruge flere ressourcer på at besvare spørgsmål om projektet«, lyder det fra kommunen over for Version2.

Politiken har stillet spørgsmål i sagen til Gladsaxe Kommune, der endnu ikke har kunnet svare.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden