Udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg i samråd om ulovlig instruks om adskillelsen af asyl-ægtepar.
Foto: Jens Dresling

Udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg i samråd om ulovlig instruks om adskillelsen af asyl-ægtepar.

Danmark

»Mailen giver indtryk af noget helt andet«: Opposition vil undersøge sag efter valg

Hvis magten skifter efter næste valg, kan både Inger Støjberg og embedsmænd blive nøje gransket for deres ageren.

Danmark

Det behøver ikke kun være udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der efter et valg kan komme i den juridiske skudlinje i sagen om ulovlig adskillelse af unge asylpar tilbage i 2016.

Også embedsmænd som daværende direktør i Udlændingestyrelsen, Henrik Grunnet, kan meget vel have et forklaringsproblem.

Sådan lyder det fra nogle af de partier, der allerede nu truer med, at sagen skal undersøges uvildigt, hvis magten skifter.

»Jeg synes, at der påhviler ministeren et meget stort ansvar – men desværre også embedsværket, som har dækket over det her«, siger den radikale udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen.

Det er avisen Information, der torsdag bringer opsigtsvækkende nyt i sagen. Nemlig i form af en hidtil skjult mail, der modsiger, hvad Støjberg tidligere har forklaret.

Det er den daværende direktør i Udlændingestyrelsen, Henrik Grunnet, der den 10. februar 2016 sendte mailen til flere kolleger i styrelsen. Mailen var et svar fra styrelsens pressemedarbejder, der med emnefeltet »Støjberg: INGEN barnebrude må bo med ægtefælle« fortalte om en pressemeddelelse, der var på trapperne fra ministeriet.

Henrik Grunnet havde tidligere samme dag været til møde i ministeriet om sagen, og han svarede pressemedarbejderens mail:

»Ja. Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen – uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn.«

Støjberg har derimod hidtil fastholdt, at det på mødet blev understreget, at der kunne være undtagelser i overensstemmelse med konventioner.

S vil have uvildig undersøgelse

For oppositionen styrker den nu opdukkede mail mistanken om, at Støjberg i sin ordre ikke levnede plads til undtagelser.

Oppositionspartierne forsøgte allerede sidste forår at få flertal for en uvildig undersøgelse, men forgæves. Men ønsket gælder også efter et valg, oplyser eksempelvis Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, i en sms.

Sofie Carsten Nielsen mener, at den omtalte mail »ligner beviset på, at ministeren har løjet for Folketinget«.

»Det, der fremgår af mailen, er, at der er udstedt en ulovlig instruks, og der blev handlet på den ulovlige instruks. Og uanset, at det er virkelig, virkelig kritisabelt, at ministeren beordrer noget, som vi ved er ulovligt, så må man (embedsmænd, red.) ikke handle på det, når det er ulovligt«.

Det er dog Støjberg, der står med det største problem, mener Sofie Carsten Nielsen, der ikke tror på, at Henrik Grunnet bare kan have overhørt, at Støjberg på mødet har understreget, at der kan være undtagelser.

»Det er nok det, ministeren vil sige. Jeg synes, det lyder ret usandsynligt, og jeg synes, at mailen giver indtryk af noget helt andet«, siger hun og bliver bakket op af Holger K. Nielsen (SF).

»Vi har jo hele tiden haft det på fornemmelsen, og nu er vi så tæt på at få det bekræftet«, mener han om mailen.

Støjberg er nu kaldt samråd igen om sagen og vil ikke interviewes. I en skriftlig kommentar afviser hun at have sagt, at man skulle se bort fra internationale forpligtelser.

»Indholdet i mailen må derfor stå for den tidligere direktørs egen regning«, skriver hun.

Henrik Grunnet ønsker ikke at udtale sig, oplyser Statsforvaltningen, hvor han nu arbejder.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce