Folketingets åbning 2. Oktober 2018.
Folketingets medlemmer på vej til Christiansborg Slotskirke. 
Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.
Foto: Olivia Loftlund

Folketingets åbning 2. Oktober 2018. Folketingets medlemmer på vej til Christiansborg Slotskirke. Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

Danmark

Bedre psykiatri, flere læger og ingen lukninger: Her er Dansk Folkepartis krav til sundhedsreformen

I denne uge begynder de politiske forhandlinger om en kommende sundhedsreform. Dansk Folkeparti møder op med en række krav, men er også optimistiske.

Danmark

Efter en tumultarisk fødsel, interne stridigheder og en række møder med interessenter på området er regeringen nu klar til at indlede de politiske forhandlinger om en sundhedsreform.

Onsdag og torsdag er samtlige partier på skift inviteret til sættemøde hos finansminister Kristian Jensen (V). Først på listen er Dansk Folkeparti, og her møder sundhedsordfører Liselott Blixt op med en række krav, som partiet vil arbejde for at få med i en endelig aftale.

Der er dog mere tale om tilføjelser end egentlige ændringer af regeringens udspil, og højt på listen står psykiatrien.

»Hele psykiatrien er manglende i sundhedsreformen. Vi skal have kigget på, hvordan vi gør det nemmere og bedre at være psykiatrisk patient«, siger Blixt.

Hun så gerne, at der blev oprettet en ny plejeruddannelse, at der blev ansat flere medarbejdere, og at behandlingen - som intentionen også er i den øvrige reform - i højere grad bliver udført tættere på patientens eget hjem.

Ingen lukninger

Dansk Folkeparti har også en række yderligere forslag til, hvordan en kommende reform kan sikre flere læger. Et ønske, som regeringen deler, men de allerede præsenterede initiativer er ikke nok, mener Liselott Blixt.

»Vi ønsker for eksempel også en lægeuddannelse i Region Sjælland, at det bliver nemmere at komme ud som reservelæge og ung læge i almen praksis, og så skal der være økonomi til at udvide de klinikker, der er, hvor der mangler kvadratmeter«, siger hun.

Derudover vil hun have en lovning på, at reformen ikke kommer til at betyde lukninger rundt omkring i landet.

»I øjeblikket er der mange, der går ud med, at nu lukker det ene sygehus, eller nu lukker der en akutklinik. Vi vil også have en aftale på, at der ikke skal lukke nogen sygehuse eller akutklinikker for at få mejslet en pæl i den«, siger hun.

Endelig vil hun også have, at der for bestemte diagnosegrupper bliver fastlagt konkrete forløbsplaner, så patienterne ved, hvad de kan regne med, når strukturen i sundhedsvæsenet bliver lavet om.

»Det gælder misbrugsindsatsen og epilepsi, sclerose og andre neurologiske sygdomme, som halter gevaldigt. De bliver syltet rundt i systemet«, siger hun.

Største knast er allerede væk

Lars Løkke Rasmussen har antydet, at sundhedsreformen skal vedtages, før valget bliver udskrevet.

Hvor lange udsigter en aftale har, vil Liselott Blixt ikke gisne om. Men hun er optimistisk i forhold til det forløb, der nu går i gang.

»Nu er det jo ikke sådan, at vi ikke har talt sammen indtil nu. De må lytte til os, så burde det ikke være så lang en proces«, siger hun og peger på, at regeringens egne justeringer allerede har hjulpet en aftale på vej.

Socialminister Mai Mercado har forud for forhandlingerne trukket 64 sociale handicapinstitutioner, der i dag er regionale, ud af kabalen for at sikre, at pladserne ikke forsvinder, når ansvaret skal placeres andetsteds.

»Den største knast var institutionerne, og de er pillet ud, så det er jeg godt tilfreds med«, siger Liselott Blixt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden