Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

I børnehaven Hylet er forældrene frustrerede over manglende information om, hvordan man skal håndtere potentiel misbrug af uskyldigt indhold på sociale medier. Foto: Peter Hove Olesen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter pædofile på YouTube: Forældre mangler redskaber til at håndtere digitale krænkere

Efter afsløringer af, hvordan pædofile bruger YouTube til at finde videoer af letpåklædte børn, føler forældre, at udfordringen fra digitale medier fortsat er enorm, siger de til Politiken.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter at det torsdag kom frem, hvordan pædofile bruger YouTube til at se videoer af letpåklædte børn, er flere forældre i en københavnsk børnehave frustrerede over manglende information om, hvordan man håndterer krænkere i den virtuelle verden.

Mike Ameko Lippert er ved at finde hue og vanter frem til sin datter i garderoben i Børnehaven Hylet. Han ser et generelt problem.

»Det er jo dybt tragisk, hvordan man kan bruge noget, som vi anser for et fælles socialt rum, på en krænkende måde. Jeg håber, der bliver grebet ind«, siger Mike Ameko Lippert, der er far til en pige på fem og en dreng på elleve.

»Men det her er et større problem. Vi ved jo ikke helt, hvad vi skal stille op over for sociale medier«.

Han lægger ikke billeder ud af sine børn, og han synes, den manglende viden om, hvordan indhold kan udnyttes af mennesker med forkerte hensigter, er et stort problem.

»Vi har det svært med det, for vi ved ikke rigtig, hvad det er, vi har med at gøre«, siger Mike Ameko Lippert.

Samtidig med afsløringerne af pædofile på YouTube, kom det frem, hvordan YouTubes algoritmer forærer endeløse mængder af videoer af samme karakter til seeren, fordi algoritmerne er sammensat på en måde, så man bliver præsenteret for lignende indhold. Videoerne bliver også kommenteret med tidskoder, der angiver, hvornår børnene viser hud eller står i nogle positioner, der opfattes som seksualiserede, så andre pædofile hurtigt kan finde det, de leder efter.

Mangler redskaber

I garderoben i Børnehaven Hylet er Sisse Bang Olsen også ved at hente sine børn. Hun mangler generel information om, hvordan man skal håndtere medier som YouTube, Facebook og Instagram. Hun efterlyser kurser eller information, der kan hjælpe forældre som hende selv med at forstå, hvordan indhold på internettet kan blive misbrugt.

Det ville være godt med nogle eksempler på, hvordan man kan tale med sine børn om de her ting

»Jeg synes, det er rigtig sørgeligt og trist, at der ikke er mere information til forældrene og en større bevidsthed. De store udbydere som Facebook og YouTube kunne lægge et sikkerhedsnet ind, så forældre, der ikke får tænkt sig om i farten, bliver mindet om at tænke sig om en ekstra gang, inden de uploader. Forældrene har et ansvar, men det er svært, fordi det er kommet så hurtigt«, siger Sisse Bang Olsen, der er mor til tvillinger på tre år og en datter på ti.

Hun taler dagligt med sin datter om, hvordan man skal agere på digitale medier, og blandt forældre bliver emnet også flittigt diskuteret.

»Vi taler meget om det i forældregruppen på min datters skole, og der er mange af de andre, der er bedre inde i, hvordan algoritmer fungerer. Men der mangler jeg virkelig noget, og jeg ville for eksempel gerne tage et kursus, hvis Børns Vilkår, Egmont Fonden eller en anden organisation lavede sådan et«, siger Sisse Bang Olsen.

Digital krænker

Uden for børnehaven kommer Søren Melsing gående med sin 10-årige søn. Han mener, man bør håndtere digitale krænkere, ligesom man ville håndtere, hvis en fremmed gjorde tilnærmelser på gaden.

»Hvis du ser en, der opfører sig mærkeligt, skal du ikke skrive til dem eller svare. Der skal lukkes ned med det samme«, siger Søren Melsing.

Det er fælles for de tre forældre, at de ikke selv bruger YouTube særlig meget. Sisse Bang Olsen har som mål, at hun skal se mere YouTube. Ikke for at underholde sig selv, men fordi forældre er blevet rådet til at se YouTube sammen med deres børn. Hun ville dog stadig ønske, at der kom mere information.

»Det ville være godt med nogle eksempler på, hvordan man kan tale med sine børn om de her ting«, siger hun.

Mike Ameko Lippert har fundet hue og vanter frem. Han synes, diskussionen er svær, og ved ikke om, børn overhovedet skal være på medier som YouTube.

»Dybest set tror jeg slet ikke, det er et sted for børn. Vi kan se, at der er nogle ting på sociale medier, som indvirker på vores børn, og det prøver vi at forholde os til,« siger Mike Ameko Lippert.


Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden