Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


Arbejdsgiverne og fagbevægelsen er uenige om, hvem der har ansvaret for at ansatte med krævende fysisk arbejde bliver opmærksom på deres rettigheder. (arkivbillede)
Foto: Jens Hartmann

Arbejdsgiverne og fagbevægelsen er uenige om, hvem der har ansvaret for at ansatte med krævende fysisk arbejde bliver opmærksom på deres rettigheder. (arkivbillede)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mest slidte ældre får mindst hjælp

Ny forskning viser, at dem med det mest fysisk anstrengende arbejde oplever at have færrest muligheder for at gå ned i tid, få efteruddannelse eller skifte jobområde.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nedsat arbejdstid, fysisk træning eller rådgivning om arbejdslivet som senior.

Det er noget af det, arbejdspladser kan tilbyde de ansatte for at forebygge nedslidning og udskyde det tidspunkt, hvor medarbejderen går på efterløn eller pension.

Men ny forskning viser, at ansatte med det mest fysisk anstrengende arbejde – eksempelvis tømrere, murere, plejepersonale og folk, som gør rent – oplever at have de dårligste muligheder for at tilpasse deres arbejde, så de undgår nedslidning. Og det er selvmodsigende, mener professor Lars L. Andersen, fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som står bag forskningen.

»Der er et paradoks mellem, hvem der har behov, og hvem der har muligheder. Dem med det mest fysisk krævende arbejde kan hurtigt blive ladt i stikken, fordi de simpelthen ikke har de samme muligheder som andre«, siger forskeren.

Over 12.000 personer over 50 år har i forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv svaret på, hvilke af 15 forskellige tiltag der er mulighed for på deres arbejdsplads. Og hele 37 procent af lønmodtagerne med det hårdeste arbejde oplever ikke at have én eneste af de 15 muligheder, forskerne opregner.

Til sammenligning er det kun 20 procent af dem med det mindst anstrengende arbejde, som anfører, at de ingen af de 15 muligheder har. Professor Lars L. Andersen er overrasket over, hvor stor forskel der er.

»Det er værd at undersøge, om ikke det kan være en god investering for samfundet, hvis man bruger flere ressourcer på at give dem, som har fysisk hårdt arbejde, flere muligheder«.

Politikerne taler ofte om, at ansatte kan skifte arbejdsspor for at undgå nedslidning, men ifølge tallene er det en mulighed for de færreste, fremhæver forskeren.

»Hvis de fleste oplever, at de ikke har mulighed gennem arbejdspladsen for at lave et sådant sporskifte, bliver det nok svært for den enkelte«.

Politikerne tøver med at blande sig

Spørgsmålet om nedslidning og pensionsalder er blevet et centralt politisk emne. Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn, mener, at undersøgelsen viser vigtigheden af et forslag fra partiet om en differentieret pensionsalder, som giver nedslidte ret til at trække sig tilbage tidligere. Derudover mener han, at det primært er en opgave for arbejdsmarkedets parter.

»Langt hen ad vejen er det bedst at gøre det på den enkelte arbejdsplads. Men jeg ser gerne, at vi gør mere, så hvis arbejdsmarkedet parter peger på noget, vil vi se, om det er politisk muligt«.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) peger også først og fremmest på, at de, der forhandler overenskomster, har ansvaret. Der er stor forskel på fagforbundenes fokus på seniorer, ligesom arbejdsgiverne har ansvar for at prioritere en aktiv seniorpolitik, siger han. Og så skal der politisk findes en løsning for dem, der er for nedslidte.

»Vi skal sikre, at de nedslidte får mulighed for at træde ud, hvis deres helbred ikke tillader, at de kan arbejde mere«.

Men hele brancher med fysisk tungt arbejde skal ikke have en sådan rettighed, mener ministeren.

»Vi skal have en individuel tilgang til tingene. Man kan ikke sige, at fordi man er i en bestemt branche, bliver man nedslidt«.

Spørger man arbejdsmarkedets parter, er der dog uenighed – både om problemet og om løsningen.

I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) – fusionen af LO og FTF – kalder næstformand Morten Skov Christiansen tallene for deprimerende. Han mener dog ikke, at det er noget, fagbevægelsen kan ændre, for der er allerede seniorpolitik i mange overenskomster, forklarer han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det her bunder i kulturen på den enkelte arbejdsplads, og om arbejdsgiveren er interesseret i at indføre seniorpolitiske tiltag. Hvis arbejdsgiverne har så meget brug for arbejdskraft, som de hele tiden siger, er det tudetosset, at de ikke gør mere for at fastholde seniorer«, mener Morten Skov Christiansen.

De ansattes eget ansvar

I Dansk Arbejdsgiverforening mener viceadministrerende direktør Pernille Knudsen, at de fleste lønmodtagere er sikret samme seniorpolitik via deres overenskomst.

Tallene er derfor snarere udtryk for, at ikke alle kender deres muligheder.

»Der er tale om rettigheder, og så er det ikke noget, virksomheden kan vælge til eller fra. Og generelt vil arbejdsgiverne strække sig langt for at få arbejdskraft ud af folk og fastholde dem, for de ikke har råd til andet. Hvis folk ikke kender deres muligheder, er det ikke kun arbejdsgiverens problem; det har man også selv et ansvar for at finde ud af«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden