0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forskning: Folkeskolelærere vil hellere have Mathias end Yousef som ny elev i deres klasse

Men alle børn skal behandles ens, siger forskere bag stort projekt. Buen er allerede spændt, derfor siger lærerne fra, mener lærerformand Anders Bondo .

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lærke Posselt
Foto: Lærke Posselt

(Lærke Posselt/POLFOTO/arkiv)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lærere i folkeskolen diskriminerer elever med mellemøstlige navne. Sådan lyder en af konklusionerne i et forskningsprojekt bestående af fire studier fra TrygFondens Børneforskningscenter, der netop er blevet offentliggjort i det internationale videnskabelige tidsskrift Journal of Public Administration Research And Theory. Det er første gang, at diskrimination af elever i den danske folkeskole undersøges.

Buen er allerede spændt, og derfor siger lærerne fra

Undersøgelsen konkluderer samtidig, at lærerne ikke er racistiske, men at arbejdspres får dem til at foretrække at få Mathias ind i deres klasse frem for Yousef i en situation, hvor et nyt barn skal begynde i klassen.

»Hvis du kommer som ny elev på en skole, er der en tendens til, at læreren er skeptisk over at få dig ind i klassen, selv om læreren ikke kender dig. Alene på grund af dit navn er du bagud på point. Det er synd for de børn, der netop ofte har brug for at være foran på point«, siger Simon Calmar Andersen, der er professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, og som sammen med sin kollega Thorbjørn Sejr Guul står bag undersøgelsen.

Han tilføjer, at selv om det ikke er lærerne alene, der bestemmer, om et barn skal ind i deres klasse, er deres holdning og forventninger til eleverne af stor betydning.

Kun navnet til forskel

1.264 folkeskolelærere fordelt på 329 skoler i byer og på landet har deltaget. Skolerne havde i snit 11-23 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk. I undersøgelsen præsenterede forskerne blandt andet lærere i 4.-6. klasse for en case bestående af en dreng med indlæringsvanskeligheder, som skulle starte på skolen.

Vi havde håbet, at ingen lærere diskriminerede børn med indvandrernavne, og derfor synes vi, 10 procent er et meget højt tal

Lærerne blev bedt om at tage stilling til, hvorvidt de ønskede drengen i deres klasse. Via lodtrækning havde forskerne sørget for, at drengen i den ene halvdel af spørgeskemaerne hed Yousef og i den anden hed Mathias. I begge tilfælde fik lærerne at vide, at barnets forældre havde samme uddannelsesniveau.

Resultatet var, at lærerne var mere tilbøjelige til at optage Mathias i klassen end Yousef. Mens 54,5 procent af lærerne var ’meget enige’ eller ’enige’ i, at de kunne rumme Mathias i deres klasse, gjaldt det 44,9 procent, når drengen hed Yousef.

Er den forskel stor eller lille?

»Vi havde håbet, at ingen lærere diskriminerede børn med indvandrernavne, og derfor synes vi, 10 procent er et meget højt tal«, siger Simon Calmar Andersen.

Da én gruppe lærere i et af de andre fire studier fik mere tid med klassen, og dermed mindre arbejdspres, blev modviljen mod at inkludere et barn med et mellemøstligt navn næsten elimineret.

»Alle børn skal behandles ens. Selv om det fra lærernes side måske kan være statistisk velbegrundet at forvente, at Mathias vil medføre mere arbejdsbelastning end Yousef, er det urimeligt, at han blot på grund af sit navn skal behandles dårligere. Det skal der sættes spot på«, siger Simon Calmar Andersen.

Han vurderer, at undersøgelsen er en faktor i det, han kalder en af de største udfordringer i folkeskolen: integration af elever med anden etnisk baggrund en