Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Lærke Posselt
Foto: Lærke Posselt

(Lærke Posselt/POLFOTO/arkiv)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskning: Folkeskolelærere vil hellere have Mathias end Yousef som ny elev i deres klasse

Men alle børn skal behandles ens, siger forskere bag stort projekt. Buen er allerede spændt, derfor siger lærerne fra, mener lærerformand Anders Bondo .

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lærere i folkeskolen diskriminerer elever med mellemøstlige navne. Sådan lyder en af konklusionerne i et forskningsprojekt bestående af fire studier fra TrygFondens Børneforskningscenter, der netop er blevet offentliggjort i det internationale videnskabelige tidsskrift Journal of Public Administration Research And Theory. Det er første gang, at diskrimination af elever i den danske folkeskole undersøges.

Buen er allerede spændt, og derfor siger lærerne fra

Undersøgelsen konkluderer samtidig, at lærerne ikke er racistiske, men at arbejdspres får dem til at foretrække at få Mathias ind i deres klasse frem for Yousef i en situation, hvor et nyt barn skal begynde i klassen.

»Hvis du kommer som ny elev på en skole, er der en tendens til, at læreren er skeptisk over at få dig ind i klassen, selv om læreren ikke kender dig. Alene på grund af dit navn er du bagud på point. Det er synd for de børn, der netop ofte har brug for at være foran på point«, siger Simon Calmar Andersen, der er professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, og som sammen med sin kollega Thorbjørn Sejr Guul står bag undersøgelsen.

Han tilføjer, at selv om det ikke er lærerne alene, der bestemmer, om et barn skal ind i deres klasse, er deres holdning og forventninger til eleverne af stor betydning.

Kun navnet til forskel

1.264 folkeskolelærere fordelt på 329 skoler i byer og på landet har deltaget. Skolerne havde i snit 11-23 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk. I undersøgelsen præsenterede forskerne blandt andet lærere i 4.-6. klasse for en case bestående af en dreng med indlæringsvanskeligheder, som skulle starte på skolen.

Vi havde håbet, at ingen lærere diskriminerede børn med indvandrernavne, og derfor synes vi, 10 procent er et meget højt tal

Lærerne blev bedt om at tage stilling til, hvorvidt de ønskede drengen i deres klasse. Via lodtrækning havde forskerne sørget for, at drengen i den ene halvdel af spørgeskemaerne hed Yousef og i den anden hed Mathias. I begge tilfælde fik lærerne at vide, at barnets forældre havde samme uddannelsesniveau.

Resultatet var, at lærerne var mere tilbøjelige til at optage Mathias i klassen end Yousef. Mens 54,5 procent af lærerne var ’meget enige’ eller ’enige’ i, at de kunne rumme Mathias i deres klasse, gjaldt det 44,9 procent, når drengen hed Yousef.

Er den forskel stor eller lille?

»Vi havde håbet, at ingen lærere diskriminerede børn med indvandrernavne, og derfor synes vi, 10 procent er et meget højt tal«, siger Simon Calmar Andersen.

Da én gruppe lærere i et af de andre fire studier fik mere tid med klassen, og dermed mindre arbejdspres, blev modviljen mod at inkludere et barn med et mellemøstligt navn næsten elimineret.

»Alle børn skal behandles ens. Selv om det fra lærernes side måske kan være statistisk velbegrundet at forvente, at Mathias vil medføre mere arbejdsbelastning end Yousef, er det urimeligt, at han blot på grund af sit navn skal behandles dårligere. Det skal der sættes spot på«, siger Simon Calmar Andersen.

Han vurderer, at undersøgelsen er en faktor i det, han kalder en af de største udfordringer i folkeskolen: integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. For nylig viste en undersøgelse fra EU-Kommissionen, at danske folkeskole er højt placeret, når det gælder præstationer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men at en del elever med anden etnisk baggrund mangler basale færdigheder, når de forlader folkeskolen.

»Lærernes negative forventninger kan måske være en del af forklaringen på, hvorfor vi har så svært ved at få brudt den negative spiral«, vurderer professoren og tilføjer, at der er brug for mere forskning i, hvordan lærernes arbejde kan organiseres, så de bliver mindre tilbøjelige til at diskriminere.

Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, kalder det uheldigt, at nogle lærere har en negativ forudindtagethed over for elever, de ikke har mødt. Han understreger samtidig, at det ikke er den enkelte lærer, der bestemmer, om en elev skal starte i en given klasse, men skolens ledelse.

Alene på grund af dit navn er du bagud på point. Det er synd for de børn, der netop ofte har brug for at være foran på point

Hvad synes du, undersøgelsen viser om integration i folkeskolen?

»Det er et svært spørgsmål. Vi må bare konstatere, at der stadig er et stykke vej til at få et ordentligt og neutralt syn på børn, der kommer fra andre kulturer. Det er stadig noget, vi skal arbejde med. Og det er fint, at vi nu bliver gjort opmærksom på det igen«, siger Hjortdal og tilføjer:

»Forudindtagethed handler ikke kun om tosprogede. Det handler også om socialt udsatte eller ordblinde, der oplever, at de bliver set specielt på. Vi har mange forudindtagetheder i folkeskolen, som vi prøver at arbejde med«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bondo: Buen er spændt

Men når lærerne svarer, som de gør, handler det om, at folkeskolen har en særlig udfordring, når det gælder en del af de tosprogede elever, fortæller Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. »Det er klart, at den viden har lærerne med, når de svarer på de her spørgsmål. Det kan de jo ikke bare lukke øjnene for. Generelt føler lærerne i forvejen ikke, at de kan give en tilfredsstillende undervisning til eleverne. Buen er allerede spændt, og derfor siger lærerne fra«, siger Bondo.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden