Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

13 anholdt: Mistænkes for cykeltyverier for millioner

En gruppe er torsdag anholdt, sigtet for at have stjålet cykler og værktøj til en værdi af fire-fem millioner.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet har torsdag formiddag anholdt 13 personer for organiserede tyverier.

Anholdelserne fandt sted i København og i Brøndby. Der var tale om en koordineret indsats mellem specialenheden Særlig Efterforskning Øst (SEØ), Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi.

Den formodede tyvebande skulle især have stjålet dyre cykler samt professionelt værktøj fra håndværkerbiler og -virksomheder i det storkøbenhavnske område.

Varerne har en anslået værdi af fire-fem millioner kroner. Det fortæller politiinspektør Torben Svarrer fra SEØ.

»Det er en omfattende sag. Vi har anholdt 13 personer som led i en efterforskning, vi har kørt over nogle måneder, rettet mod organiseret berigelseskriminalitet«, siger han.

Cyklerne har de sigtede ifølge politiet fundet ved togstationer, busstoppesteder eller på gaden, hvor de har stået aflåst.

Tyvekosterne, som politiet har fundet frem til i løbet af efterforskningen, er ved at blive udleveret til de retmæssige ejere.

Som en del af torsdagens aktion blev en bus standset ved Københavns Hovedbanegård.

»Det er vores vurdering, at den bus skulle ud på den pågældende plads i Brøndby og hente den trailer, man stod og var ved at pakke med tyvekoster, da vi foretog anholdelsesaktionen i formiddags. Planen var, at bussen skulle have traileren med ud af landet«, siger Torben Svarrer.

I bussen blev en person anholdt. Der var også passagerer i bussen uden forbindelse til tyverisagen.

Den formodede bande af cykeltyve fremstilles i grundlovsforhør fredag ved Retten i Glostrup. Derfor ønsker politiinspektøren ikke at fortælle, hvordan det lykkedes specialgruppen at finde frem til de mange sigtede.

Det er ikke oplyst, hvordan personerne forholder sig til anklagerne.

Ifølge Torben Svarrer er der én dansk statsborger blandt de anholdte. De resterende er rumænske statsborgere.

SEØ er en specialgruppe, der står for efterforskning i hele det østlige Danmark, altså på tværs af de forskellige politikredse. Specialgruppen samarbejder også med andre lande.

Gruppen står primært for langsigtede efterforskninger af alvorlig kriminalitet.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

Forsiden