Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To mænd rammer bil under indskydning af riffel

To mænd affyrede 40 skud på en hjemmelavet skydebane. De er nu sigtet for at bringe andres liv i fare.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I forbindelse med indskydning af en jagtriffel i nærheden af Broager ved Sønderborg ramte to mænd mandag en bil, der var parkeret mere end en kilometer væk.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet modtog kort før middag en anmeldelse om, at en gruppe personer skød med en riffel i området.

Klokken 12 nåede en politipatrulje frem og fik kontakt til to mænd på 33 og 39 år. De havde affyret omkring 40 skud på en hjemmelavet skydebane i forbindelse med indskydning af en jagtriffel.

Fem minutter senere blev politiet kontaktet af mand, der havde opdaget, at et projektil havde ramt hans bil. Bilens holdt parkeret i et sommerhusområde ved Vemmingbund, 1,3 kilometer fra den hjemmelavede skydebane.

Med hjælp fra Hjemmeværnet og ved brug af en drone har politiet undersøgt området for at finde ud af, om nogen skulle være kommet til skade. Det er ikke tilfældet, skriver politiet i pressemeddelelsen.

De to mænd, der begge har våbentilladelse, er blevet sigtet for at bringe andres liv eller førlighed i fare.

»Man må gerne selv lave en skydebane, men den skal opfylde bestemte krav. Det skal vi nu undersøge nærmere, om den har gjort«, forklarer vagtchef Erik Lindholdt.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden