Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Folkeparti er bekymrede: Støjberg holder dør på klem for at modtage kvoteflygtninge i år

Udlændingeminister vil ikke svare på, om Danmark skal modtage kvoteflygtninge i år. DF kritiserer hende, mens rød blok nu lægger massivt pres på Mette F.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En af regeringens mest omdiskuterede beslutninger på udlændingeområdet har været, da udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i 2016 indførte et stop for den årtier lange modtagelse af såkaldte kvoteflygtninge. »Danmark er fyldt op«, forklarede hun dengang.

Kvoteflygtninge er betegnelsen for den særligt udsatte gruppe, der via FN fordeles til modtagerlande direkte fra flygtningelejre i verdens brændpunkter. Det danske stop er siden 2016 blevet forlænget år for år, men om det også skal gælde i 2019, er endnu ikke besluttet. Og spørger man Støjberg selv, er hun ikke afvisende over for at genoptage modtagelsen af kvoteflygtninge, som Danmark indtil 2016 gennemsnitligt modtog 500 af om året.

»Det går bestemt i den rigtige retning, men det er for tidligt endnu at sige, hvor vidt der bliver taget imod kvoteflygtninge i år eller ej«, forklarer ministeren.


De ting, der efter hendes mening går i den rigtige retning, er, at antallet af spontane asylansøgere de seneste år er faldet markant, antallet af familiesammenføringer det samme, ligesom hun fremhæver, at en større andel af de nyankomne forsørger sig selv i Danmark.

Adspurgt, om hun træffer beslutningen senere i valgkampen, eller om hun først skal kende flere parametre, svarer ministeren:

»Jeg kan i hvert fald sige, at der er ikke truffet beslutning endnu om, hvor vidt der skal tages kvoteflygtninge eller ej. Det vil komme an på en konkret vurdering af, hvordan tingenes tilstand er. Både tilstrømningen og hvordan dem, der er her, har klaret sig«.

Mette Frederiksen: Ikke nu

Fra DF finder udlændingeordfører Martin Henriksen det »ikke særlig betryggende« at få læst Støjbergs citater op.

»Der er noget, der tyder på, at regeringen varmer op til, at Danmark igen skal begynde at tage imod kvoteflygtninge. Det lyder jo som om, at ministeren holder en dør på klem, og det er bestemt ikke noget, vi bryder os om«, siger han.

Skal man tro meningsmålingerne, kan det dog meget vel blive en anden end Støjberg, nemlig en S-minister, der kommer til at træffe beslutningen efter valget. Og her har emnet været en varm kartoffel.

Socialdemokratiet har de seneste par år bakket op om det midlertidige stop for kvoteflygtninge, hvilket flere gange har medført hårde ord fra dele af partiets bagland og også internt i folketingsgruppen.

Da Støjberg i 2017 fik vedtaget et lovforslag, der fremad skulle understrege, at det år for år er op til den siddende minister at beslutte, om der et givent år skal modtages kvoteflygtninge, stemte Socialdemokratiet for. Fire af partiets folketingsmedlemmer ville dog ikke møde frem og stemme for Støjbergs lov. Omvendt undlod de at stemme direkte imod lovforslaget, efter at partiledelsen havde indvilget i, at partiets linje skulle være, at Danmark allerede i 2018 burde modtage en lille delgruppe på omkring 30 af de allermest sårbare af kvoteflygtningene.

Politiken har i forbindelse med denne artikel flere gange forsøgt at få svar til sagen fra partiet, men det har man ikke imødekommet. Da S-formand Mette Frederiksen fredag ved et valgarrangement på Aalborg Katedralskole blev spurgt af en elev, om hun vil genindføre modtagelsen af kvoteflygtninge, hvis hun bliver statsminister, svarede hun dog:

»Det vil jeg ikke, som tingene står lige nu. Vi har siden 2015 modtaget rigtig mange flygtninge, og vi må også forvente, at nogen af dem bliver familiesammenført på et tidspunkt. Og det er i en stor del af Danmark svært at følge med – daginstitutioner, skoler, tolkning, lejligheder. Min klare anbefaling vil være, at vi koncentrerer kræfterne i de kommende år om at få hjulpet dem, der er her, og sørger for, at integrationen kommer til at fungere«.

Hun tilføjede:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»På sigt skal vi lave et nyt flygtningesystem, hvor vi hjælper flere i nærområderne, og flytter vi asylretten, vil jeg til gengæld gerne tage imod kvoteflygtninge«.

Røde partier presser på

Spørger man de andre partier på Socialdemokratiets side af midten, vil de dog lægge et hårdt pres på Frederiksen efter et valg.

Enhedslistens leder, Pernille Skipper, vil ikke afvise, at netop modtagelse af kvoteflygtninge kan være udslagsgivende for partiet, når det efter valget skal mødes med Mette Frederiksen.

»Vi har sagt meget klart, at hvis Mette Frederiksen skal sidde på vores mandater, så er det bestemt ikke betingelsesløst, og vi skal også se forbedringer, når det kommer til udlændingeområdet«, forklarer hun, mens Alternativets leder, Uffe Elbæk, som bekendt i første omgang peger på sig selv som statsminister og i øvrigt vil modtage hele 2.000 kvoteflygtninge om året.

Hvis han ikke bliver statsminister, vil modtagelse af kvoteflygtninge blive en af de ting, der vil indgå, hvis han skal vælge mellem at støtte Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen.

»Vi kommer til at vurdere Mette og Lars fuldstændig lige og laver så en samlet vurdering til sidst«, siger han og tilføjer, at spørgsmålet om kvoteflygtninge »helt klart er et af parametrene«.

Den radikale leder, Morten Østergaard, er på samme linje og fastslår, at »det her er en af de ting, vi skal have afklaret, inden vi kan afgøre, om vi kan bakke op om en ny regering«.

Lidt mere moderat er SF-formand Pia Olsen Dyhr, selv om hun synes, at »en første opgave for en minister i en ny rød regering må være at genåbne kvoteflygtningeordningen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er blandt de 15 forhandlingskrav, vi har for at indgå i en regering, og det bliver også et af de krav, vi kommer til at stille, hvis vi ikke selv er med i en regering«.

Socialdemokratiet har jo sagt, at I ikke skal med i regering, så måske er det mest relevant at se på, om I kan støtte en regering, der ikke genoptager det. Vil I kunne det?

»Vi kommer til at foreslå socialdemokraterne, at vi skal gøre noget ved det her, og det er vigtigt for os. Vi peger bare på Mette Frederiksen, og efterfølgende må vi så tage de kampe, der er«, svarer Olsen Dyhr.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden