Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hverken Rina Ronja Kari (N), Pia Adelsteen (DF), Pernille Weiss (K), Nikolaj Villumsen (EL) eller Martin Lidegaard (R) kan være sikre på valg, når danskerne i morgen kaster deres stemmer til Europa Parlamentet i stemmeboksene.
Foto: Peter Hove Olesen

Hverken Rina Ronja Kari (N), Pia Adelsteen (DF), Pernille Weiss (K), Nikolaj Villumsen (EL) eller Martin Lidegaard (R) kan være sikre på valg, når danskerne i morgen kaster deres stemmer til Europa Parlamentet i stemmeboksene.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sidste måling før valget: Otte politikere kan føle sig næsten sikre på valg til Europa-Parlamentet

Lars Løkkes søn bliver måske politiker i EU, og en række andre politikere og partier er på ’måske listen’, viser en valgmåling.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det Konservative Folkeparti med Pernille Weiss ser i den sidste måling før valgdagen søndag ud til at erobre en plads i Europa-Parlamentet med 5,8 procent af stemmerne.

Det viser en meningsmåling blandt 2.020 danskere, som er blevet spurgt til, hvem de vil stemme på ved Europa-Parlamentsvalget i morgen.

I tidligere målinger har den konservative kandidat været tæt på ikke at få stemmer nok.

Megafon, der har foretaget målingen for Politiken, har ud over den klassiske meningsmåling foretaget en ’valgsimulering’, hvor de har undersøgt, hvilke kandidater, der kommer til at vinde pladsen som deres partiers medlemmer i Bruxelles.

»Vi kan ikke sige præcist, hvor mange stemmer alle kandidaterne får, men vi kan sige, at otte er virkelig sikre på at skulle til Bruxelles i den kommende tid. Vi har kørt 100 forskellige valgscenarier, hvor vi har undersøgt, hvordan folk vil stemme nede på det personlige niveau«, siger Asger Nielsen. Han understreger, at alle slags meningsmålinger indebærer en vis usikkerhed.

»Der er altid kæmpe stor usikkerhed, og det her valg til Europa-Parlamentet er jo blevet ødelagt af, at det er fuldstændig overskygget af folketingsvalget. Medierne har forsøgt, men missionen er ikke lykkedes, for over en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de skal stemme. Den usikkerhed har vi været nødt til at tage hensyn til«, siger Asger Nielsen.

I kampen mellem Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU er det lige nu Folkebevægelsen, der står til at komme ind med 5,6 procent af stemmerne mod Enhedslistens 5,2 procent. Det er så tæt løb, særligt når man ser på den indbyggede statistiske usikkerhed, at begge partier må bide negle indtil de endelige valgresultater løber ind sent søndag aften.

Alternativet må trods den klima-medvind, som burde blæse partiet afsted, nok belave sig på, at der ikke kommer en alternativist i Europa-Parlamentet ved partiets allerførste EU-valg. Kun 3,3 procent står til at stemme alternativt. I stedet kommer stemmer på partiet til at styrke de radikale, som liste Å er i valgforbund med.

Heller ikke Liberal Alliance, som får 3,1 procent af stemmerne i den nye måling, står til at komme ind i denne sidste måling inden valget.

V og S står stærkt

Ifølge Megafon står Socialdemokratiet til tre sikre mandater med 22,2 procent af stemmerne. Det samme gælder Venstre, som får 19,9 procent i målingen. Begge partier kan nå at hente et fjerde mandat, det som Megafon kalder et ’måske mandat’. Hos S er Jeppe Kofoed og Christel Schaldemose så godt som sikre i sadlen, mens Niels Fuglsang, Marianne Vind og Morten Klessen kæmper om det tredje og måske fjerde mandat.

Venstres sikreste kort er ifølge Megafon Søren Gade, som ifølge prognoserne trækker ’helt vildt’, som Asger Nielsen siger, og kan hive et helt mandat hjem selv. Dermed overhaler han spidskandidaten Morten Løkkegaard, mens Linea Søgaard-Lidell er første kvinde på listen og står til at hive det tredje mandat hjem. Bergur Larsson Løkke Rasmussen og Asger Christensen står som to bejlere til et ’måske-mandat’, som det er ret sandsynligt at partiet får stemmer til.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Spørgsmålet er, om Bergur Løkke Rasmussen kan overhale Linea Søgaard-Lidell, hvis vælgerne bliver opmærksomme på, hvem hans far er og stemmer på ham af sympati eller medlidenhed«, siger Asger Nielsen.

Radikale Venstre står i den seneste måling til to mandater med 9,2 procent af stemmerne. Dermed kan Morten Helveg Petersen se frem til fem år mere i Bruxelles, mens det andet efter al sandsynlighed til Karen Melchior, der også er nummer to på listen.

Auken er stemmesluger

Spidskandidat Margrethe Auken står til at tage mere end halvdelen af Socialistisk Folkepartis stemmer og ser ud til at hjælpe SF med at få et mandat nummer to med 11,2 procent af stemmerne. Lykkes det, går mandatet til Karsten Hønge eller Kira Marie Peter-Hansen. De ligger tæt i stemmetal, siger Asger Nielsen fra Megafon.

»Auken er dronningen og trækker så mange stemmer hjem. Men for Karsten Hønge, som jo er en ret kendt politiker, må det være lidt mærkeligt, at han ikke kan hive flere stemmer hjem end den relativt ukendte Kira Marie Peter-Hansen«, siger Asger Nielsen.

Folkebevægelsen mod EU’s Rina Ronja Kari og Enhedslistens Nikolaj Willumsen kæmper stadig om et mandat. Den, der vinder, får den andens stemmer, for de to lister er i valgforbund.

Dansk Folkeparti står i meningsmålingen til to mandater og 14,5 procent af stemmerne. Det ene går stensikkert til Peter Kofoed, det andet formentlig til Anders Vistisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mens otte kandidater altså er ret sikre på at få en billet til parlamentet, er der 13, der kæmper om de resterende seks pladser.

»Mange af de sikre er spidskandidater, så det kommer ikke som den store overraskelse. Men det er alligevel tankevækkende, at det er blandt kun 13 kandidater, at de sidste seks parlamentarikere ser ud til at skulle findes. Derfor synes jeg, at det kan være rart for vælgerne at vide, hvem der er tæt på at komme med, og at der er tæt løb mellem Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten«, siger Asger Nielsen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden