0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Jeg siger ja til dig som aldrig før. Bagefter følger jeg dig op til din hospitalsseng og kører hjem alene. Det føles helt forkert«

Linda Villadsen og Carsten Larsen blev gift på Bispebjerg Hospital i sommeren 2017. Her fortæller de om at blive nogle andre sammen og om at ville gøre den anden lykkelig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Maud Lervik
Foto: Maud Lervik

Linda Villadsen og Carsten Larsen holder sammen, selv om Carsten har været ramt af to blodpropper. Sygdommen har ændret deres liv, men kærligheden er der stadig.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Linda: Jeg lægger mærke til dig i en tråd på Facebook. Du skriver med så meget empati og forståelse, at jeg ikke kan lade være at skrive til dig. I nogle måneder skriver vi sammen. Ingen private beskeder, bare snak frem og tilbage om Lisbeth Zornigs projekt ’Stemmer på kanten’, som vi begge er interesserede i. Jeg tænker, at jeg bliver nødt til at møde dig, du kan blive den bedste ven, der findes. Jeg er gift og har ingen intentioner om, at du skal blive andet end min ven.

Carsten: Vi mødes til et planlægningsmøde i ’Stemmer på kanten’. Bagefter spørger du, om vi skal drikke en kop kaffe. Vi finder en café på Istedgade og snakker i et par timer. Mest om mit arbejde. Vi kommer begge fra sårbare familier med druk, vold og psykisk sygdom, og selv om vi ikke taler om de ting, løber der en strøm af forståelse mellem os.

Jeg giver dig et knus, da vi skilles.

Da jeg vågner næste morgen, ved jeg, den er gal. Der er en sitren, ligesom en slags elektricitet, i min krop. Det er en følelse, jeg kun har oplevet ganske få gange, men jeg genkender den. Fuck. Jeg er forelsket.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts