Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To unge mænd er fundet døde hos bekendt i Silkeborg

De to unge har formentlig eksperimenteret med midlet Doltard, der kan være dødeligt i større mængder.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To mænd på henholdsvis 19 og 20 år er lørdag aften fundet døde i et værelse hos en bekendt i Silkeborg.

Der er formentlig tale om en overdosis, og politiet er fortsat i færd med at efterforske hændelsen for at klarlægge den endelige dødsårsag.

Det oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Jan Nørum natten til søndag.

»Vi har en mistanke om, at der er tale om en overdosis, men detaljerne vil jeg ikke komme ind på«, siger han.

Til stede i lejligheden var der ifølge politiet kun de to afdøde samt lejlighedens beboer, en 21-årig mand.

»De afdøde havde lånt værelset og lagt sig ind for at sove. Men beboeren kunne ikke få liv i dem, så han ringede efter en ambulance«, siger Jan Nørum.

De to unge mænd blev erklæret døde, da ambulancen nåede frem.

Begge mænd er fra lokalområdet, og deres pårørende er underrettet.

Stærkt smertestillende middel

Politiet modtog anmeldelsen lørdag klokken 22.11.

Tidligt søndag morgen oplyser politiet, at de afdøde formentlig har eksperimenteret med midlet ’Doltard 30 mg’.

»Det er et stærkt smertestillende middel, som kan være dødeligt i større mængder. Stoffet skulle lige nu være populært blandt unge i Silkeborg-området«, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Ifølge politiet er Doltard receptpligtigt.

»Men de unge finder jo hurtigt ud af at købe sådan noget på nettet«, siger vagtchef Jan Nørum tidligt søndag morgen.

Ifølge apoteket.dk er Doltard et »stærkt smertestillende middel«, der »virker smertestillende ved at påvirke de områder i hjernen, der registrerer smerte«.

Både apoteket.dk og min.medicin.dk advarer om, at der »er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel«.

Ifølge min.medicin.dk kan overdosering af Dotard »medføre nedsat vejrtrækning og i værste fald død«.

Rettelse: I en tidligere version af artiklen stod, at virkningen af midlet varer fire-fem timer. Det er ikke korrekt. Stoffet bliver i blodet i over 12 timer.


ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden