Historien om, hvordan jeg mødte min store kærlighed, er en fortælling om meget mere end hende eller os. Det er en historie om familie og ære, om at være fanget mellem to kulturer og om kampen for at vælge sin egen partner. Den starter – på en måde – i en idrætshal i Jylland.
Første gang, jeg så Nadia, var i en gymnastiksal på den skole, hvor jeg var i en uges praktik under min uddannelse. Hun gik 8. klasse, og vi smilede til hinanden. Jeg tænkte ikke på hende på den måde. Hun var alt for ung til mig på det tidspunkt.
Desuden skete der meget i mit liv i den følgende tid. Omkring et år efter blev jeg forlovet. Det var en god mulighed for mig, for med ægteskabet fulgte et godt arbejde, en bil og et hus. Pigen var oven i købet virkelig sød. Men hun var også min kusine og ikke mit valg. Det var et arrangeret ægteskab, mine forældre havde sat op. De har rødder i Irak og rejste til Danmark med mig og mine ældre søskende, da jeg var 5 år.
Det var mærkeligt for mig at være forlovet med én, jeg var vokset op med og aldrig havde kigget på romantisk. Jeg var i tvivl om, om jeg skulle gennemføre. På den ene side ville jeg gerne gøre min familie glad. På den anden side var jeg ikke forelsket i hende.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
