Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mathilde Bech
Foto: Mathilde Bech

16-årige Maiken Schjødt skrev et brev til undervisningsministeren, da hun dumpede optagelsesprøven til gymnasiet i juni. Nu lytter magten og ændrer reglerne, så Schjødt kan starte sin uddannelse alligevel.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minister foretager lynindgreb for at hjælpe elever, som er blevet ramt af omstridt optagelseskrav

Omstridte optagelseskrav, som blokerer elever fra studiestart­, bliver sløjfet af undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Tidligere ministers partifælle­ ærgrer sig.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Maiken Schjødt er 16 år og har et karaktergennemsnit på 9,6 fra afgangsprøven i 9. klasse, men i juni blev hun erklæret uegnet til gymnasiet. Årsagen var nye krav fra den tidligere regering, som indebærer, at elever på prøvefri fri- og efterskoler skal bestå en optagelsesprøve for at kunne komme i gymnasiet. Et krav, der gælder uanset, om eleven har bestået 9. klasses afgangsprøve.

Maiken Schjødt gik på Thorsgaard Efterskole i Hobro. Hun er en af 5.400 elever, der i år har taget prøven i dansk, engelsk, matematik og fysik.

Men til den skriftlige prøve i engelsk fik hun et pointsnit, der svarer til karakteren 02. Dermed faldt hun for den tidligere regerings regler, som tilsagde, at man skal bestå hver af de fire fag med point svarende som minimum til karakteren 4. Maiken Schjødt blev derfor nægtet optagelse – uden mulighed for dispensation.

»Hvis jeg havde vidst, det her var konsekvensen, er det ikke sikkert, jeg havde valgt prøvefri 10. klasse. Jeg gjorde det for at blive endnu mere klar til gymnasiet, men nu kan det være, jeg slet ikke kan komme ind«, siger hun til Politiken.

Dropper ikke prøver endnu

Det er uvist, hvor mange elever, der ikke klarede prøven i juni. Men både Danske Gymnasier, Efterskoleforeningen og Dansk Friskoleforening er blevet kontaktet af fortvivlede unge, som er dumpet og ikke ved, hvad der skal ske med dem.

Efter Politikens henvendelse vil Socialdemokratiet nu eliminere den tvivl. Med øjeblikkelig virkning fjerner regeringen optagelseskravet. Elever som Maiken Schjødt får alligevel lov til at starte på gymnasiet til august, selv om de til den afsluttende skriftlige prøve har fået dårlige karakterer i et fag.

Ændringen sker ved en bekendtgørelse fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som omsendes til skolerne i denne uge.

»Jeg er ikke sat på jorden for at forhindre unge mennesker i at komme i gang med en uddannelse, alene fordi de har klaret optagelsesprøven dårligt i et fag. Hvis de samlet set er blevet vurderet egnede til at komme i gang, og i øvrigt har klaret de andre fag fint, kan jeg ikke se, hvorfor de ikke skal have chancen«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Reglen, som ministeren nu ophæver kort før studiestart, er led i en større ændring i optagelseskravene fra gymnasiereformen i 2016.

Med virkning fra i år indførte reformen en fire timer lang skriftlig prøve i dansk, engelsk, matematik og fysik. Prøven er obligatorisk for en række elever, blandt andet fra de prøvefri skoler, som normalt ikke benytter prøver. Elever, som har søgt om optagelse for sent, som er vurderet ikke-uddannelsesparat, eller som har været på udveksling eller i arbejde efter folkeskolen, skal også tage prøven.

Efter Maiken Schjødt tog prøven i juni, sendte hun et brev til undervisningsministeren og bad om at få reglerne ændret.

Det ønske efterkommer Pernille Rosenkrantz-Theil (S) nu, selv om en planlagt evaluering af optagelsesprøven først er færdig om en måned. Dermed kan Maiken Schjødt og andre som hende alligevel være med til introdag og gymnasiestart i august. Først når redegørelsen ligger klar, vil ministeren tage stilling til, om prøverne helt skal droppes.

LA: Underminerer faglighed

Beslutningen glæder Dansk Friskoleforening, hvor formand Peter Bendix Petersen kalder ministerens beslutning »fremragende«. Begejstringen deles af Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen:

»Jeg har været stærkt forundret og meget ked af det på vegne af de elever, som er kommet i klemme på grund af de her regler. Derfor er jeg rigtig glad for ministerens lydhørhed, samt at hun er så hurtig på aftrækkeren, at hun kan lave det om med øjeblikkelig virkning«, siger Rasmussen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kravet om at bestå de fire fag med mindst 4 blev indført ved bekendtgørelse af den tidligere børne- og undervisningsminister Merete Riisager (LA). Hun har forladt politik i forbindelse med folketingsvalget i juni.

Liberal Alliances undervisningsordfører Henrik Dahl forsvarer sin tidligere kollega. Han mener, det er »skadeligt for samfundet« at fjerne karakterkravet igen.

»Det ligger fint i tråd med venstrefløjens evige kamp imod kundskaber og faglighed. Man siger tit, at viden er vores eneste råstof. Men vi kan ikke konkurrere med andre lande, hvis vi bare løser problemet på vores egen hjemmestrikkede måde ved at udvande kravene«, siger Henrik Dahl.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) står dog på mål for sin beslutning:

»Der har jeg så en slagretning, som er noget anderledes end den tidligere ministers, i og med jeg synes, det er en god idé, at unge kommer i gang med en uddannelse. Jeg mener ikke, det skal forhindre unge mennesker i at komme i gang, at de har klaret sig dårligt i et fag«, siger undervisningsministeren.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden