0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statsminister Mette Frederiksen til Godhavnsdrengene: »På vegne af Danmark: Undskyld«

»I dag er jeres dag«, sagde Mette Frederiksen (S) i sin tale på Marienborg, da hun gav en undskyldning til de tidligere børn på drengehjemmet Godhavn og andre børnehjem.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Statsminister Mette Frederiksen (S) har under et arrangement i embedsboligen Marienborg givet en officiel undskyldning til de danskere, der som drenge blev udsat for tæsk, psykisk vold og seksuelle overgreb på børnehjemmet Godhavn og andre børnehjem i perioden 1946 til 1976.

Det sker, efter at mændene, samlet i Landsforeningen Godhavnsdrengene, i mere end et årti har kæmpet for at få skiftende regeringer til at give en officiel undskyldning for, at drenge blev mishandlet, uden at myndighederne greb ind og bremsede det.

Mette Frederiksen gik rundt og gav hånd til de fremmødte, inden hun tog ordet.

»Alle jer som var anbragt på børnehjem i efterkrigstiden og så grusomt blev svigtet af det samfund, som skulle passe på jer. Der kommer en dag. I dag er jeres dag«, sagde statsministeren, der bredte sin hilsen ud til dem, som ikke kunne magte at dukke op, eller som er gået bort.

»Det er en dag med store følelser«, sagde en tydelig berørt Mette Frederiksen.

»Jeg vil indfri mit løfte, og i dag vil Danmark give en undskyldning for det, som skete, da I var børn. I vor tid er der begået alvorlige svigt og overgreb på børn, som var i samfundets varetægt. Det skete i en tid, hvor den danske stat var ansvarlig for at føre tilsyn. Børn blev fjernet fra deres mor og far. I stedet for omsorg blev I udsat for overgreb«, sagde Mette Frederiksen.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Der var en berørt stemning i salen på Marienborg, da statsminister Mette Frederiksen på Danmarks vegne gav en undskyldning til Godhavnsdrengene.

»I fik at vide, at det, der skete, var jeres egen skyld. Det vigtigste i dag er at få sagt én gang for alle: Det var ikke jeres skyld. Det var de voksnes skyld. Det var de voksne, der begik overgrebene, som ikke greb ind. Det var samfundet, som lukkede øjnene. [...] I mistede den ene barndom, vi har i vores liv. Det, I har gennemlevet, er i mine øjne et af de mørkeste kapitler i vores historie, som er i modstrid med alt det, Danmark står for«.

»Jeg kan ikke påtage mig skylden, men jeg kan påtage mig ansvaret«.

Tidligere regeringer har afvist at sige undskyld

Allerede inden sommerferien – 3. juli – annoncerede Statsministeriet i en pressemeddelelse, at en undskyldning var på vej til tidligere beboere på Godhavn og andre børnehjem. Fra 1946 og frem til 1976 blev en række anbragte børn udsat for overgreb og svigt. Tidligere regeringer har imidlertid afvist at give en officiel undskyldning, da de ikke selv har været ansvarlige for de overgreb, der fandt sted for mange år siden. Men med den nye regerings tiltræden er kursen ændret.

I mistede den ene barndom, vi har i vores liv

»Nogle af samfundets mest sårbare børn blev mishandlet. De blev svigtet af de voksne, der skulle passe på dem. Myndighederne gjorde intet. Det kan og må vi ikke som samfund lukke øjnene for. Vi kan ikke ændre det, der er sket. Men vi kan og skal lære af det. Det var ikke børnenes skyld. Det er det aldrig. Derfor er det på høje tid, at vi giver ofrene en undskyldning«, lød det fra Mette Frederiksen i pressemeddelelsen fra juli.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Flere politikere var til stede ved arrangementet på Marienborg. Her ses Nye Borgerliges Pernille Vermund, SF-leder Pia Olsen Dyhr og Pernille Skipper fra Enhedslisten.

Mod slutningen af sin tale kom Mette Frederiksen til det ord, som alle gæsterne på Marienborg havde ventet på.

»Kære alle sammen. I har ventet længe, men nu skal I ikke vente længere. På vegne af vores fortid, nutid og fælles fremtid vil jeg gerne se hver eneste af jer i øjnene og sige undskyld. Undskyld for den uret, som er begået mod jer og jeres kære. Dem, som var og er, og dem, som følger efter. På vegne af Danmark: Undskyld«, lød det fra statsministeren.

Annonce

Hun modtog klapsalver, inden en kor af børn overtog scenen.

Derefter fik formand for Landsforeningen Godhavnsdrengene, Poul-Erik Rasmussen, ordet.

»Den er lidt svær at få ind på bagsiden af hovedet«, sagde han, tydeligt rørt.

»Det har været værd at kæmpe for det her, og hver og en af jer har været med. Også jer, som vi desværre har mistet«.

»Smerten og minderne forsvinder aldrig, men mon ikke det her giver en masse, der lige skal tænkes igennem. I mange år har man gået og gemt på den skyld nede i en kasse. Det behøver man sgu ikke mere. Det har statsministeren lige sørget for«, sagde Poul-Erik Rasmussen.

Socialministeriet udgav i 2012 ’Godhavnsrapporten’, der dokumenterer overgreb mod børn på Godhavn og 18 andre børnehjem gennem tre årtier frem til 1976.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?