Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

I daginstitutionen Nabohuset bliver der lavet meget grøn mad, præcis som politikerne ønsker det. I dag lød menuen på 'thai-mormor-asparges-suppe' med hjemmebagt fuldkornsbrød.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavnerne skal spise mindre kød og flere kartofler, kikærter og kål

Politikerne på Københavns Rådhus vil gøre de 70.000 måltider, der hver dag laves i kommunens køkkener, mere klimavenlige. Hele 25 procent skal der være barberet af madens klimaaftryk, når vi når 2025. I en københavnsk daginstitution er de ikke bekymrede, for børnene er vant til at være madmodige.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dhal med ris, ovnbagt fiskefad og grøntsagssuppe.

Det har i denne uge været på menuen i daginstitutionen Nabohuset og Arken, hvor køkkenleder Charlotte Gjerstrup sammen med sine kolleger hver dag laver mad til 280 børn.

Suppen i dag var aspargessuppe, men ofte er den lavet på rester – for så undgås madspild. Dermed er køkkenet godt på vej mod at lave klimavenlig mad, når børnene skal mættes. Og samme vej skal resten af Københavns Kommunes køkkener i børnehaver, bosteder, skoler, plejehjem og kantiner gå. Det er visionen i en ny mad- og måltidsstrategi, som et flertal i Økonomiudvalget har vedtaget.

»Vi skal tænke vores klimaaftryk ind, når der skal laves mad i de små 1.000 kommunale køkkener«, som overborgmester Frank Jensen (S) formulerer det. Han fremhæver, at det røde kød udgør 3 procent af udgifterne på kommunens madbudget, men at det står for 45 procent af den samlede CO2-udledning fra maden.

»Vi kan altså reducere klimabelastningen alene ved at udskifte det røde kød med gris, kylling eller plantebaserede fødevarer. Og jeg er sikker på, at København kan blive en foregangsby på det her område«.

Helt konkret er målet, at CO2-udledningen fra kommunens produktion af mad er faldet med 25 procent i 2025.

Målet kommer i halen på, at Københavns Kommune har nået sit mål om mere økologi, så næsten 90 procent af ingredienserne i de kommunale måltider i dag er økologisk.

Vi blander os ikke i, hvad folk spiser derhjemme, men som kommune må vi gerne have en mening om, hvad vi spiser kommunalt.

Hvordan målet helt konkret nås, skal der laves en handleplan for sammen med DTU, men allerede nu peger strategien både på, at der skal ske en omlægning til mere vegetarisk kost, at arbejdet med at undgå madspild skal fortsætte, og at medarbejderne i køkkenerne skal opkvalificeres.

Dansk Folkeparti er det eneste parti, som ikke bakker op om strategien. De frygter, at den indirekte vil betyde nedskæringer på ældremaden.

Planteprotein på plejehjemmet

Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde fra Alternativet, mener, i modsætning til Dansk Folkeparti, at strategien vil højne »velsmag, kvalitet og sundhed«. For hende er det en mærkesag at tænke klima og kost sammen.

»Vores mad har et enormt tungt CO2-aftryk. Og det er magtpåliggende, at vi går forrest i kommunens egne institutioner. Alle undersøgelser viser, at københavnerne gerne vil spise grønnere, og det er det, vi politisk gerne vil opmuntre og inspirere til med den her omstilling«, siger Franciska Rosenkilde, som tilføjer, at det også er sundt for os at spise mindre kød og mere grønt.

Må ældre på plejehjem så ikke få en hakkebøf?

»De må gerne få deres hakkebøf. Men vi skal alle – også plejehjemmene – til at lave flere spændende, grønne retter. Og plejehjemmene kan lave grøn mad, som dækker det proteinbehov, de ældre har, så det ikke går ud over sundheden«.

Er det ikke formynderisk, at politikerne blander sig i, hvad der bliver spist lokalt?

»Vi blander os ikke i, hvad folk spiser derhjemme, men som kommune må vi gerne have en mening om, hvad vi spiser kommunalt. Klimakrisen er altoverskyggende, og fødevarerne står for en stor del af vores CO2-aftryk. Derfor er vores forbrug ikke længere en privatsag, for det påvirker resten af verden«.

De spiser allerede vegetarisk og får frikadeller uden kød og grøntsagssuppe.

Både Franciska Rosenkilde og Frank Jensen fremhæver, at politikerne må gå forrest, og hvor Rosenkilde har været vegetar i en årrække og godt kan lide indisk dhal med en fyldig grøn salat, så henviser Frank Jensen til sin barndom i 1960’erne, når han bliver spurgt om grønne livretter.

»Dengang var der ikke meget kød. Det var krebinetter og frikadeller, det kunne man måske få hver 14. dag, mens bøf var søndagsmad. Vi skal tilbage til nogle af de værdier, vi ellers har sluppet«, mener overborgmesteren.


Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Charlotte Gjerstrup og Yasmin Aktar er i gang med at øse dagens ret op. 'Mormorsuppe med thai-smag'.

Grønne vaner med hjem

Den grønne tænketank Concito har bidraget fagligt til den ny måltidsstrategi, og Michael Minter, som er programchef for Concitos fødevareprogram, kalder målet om at reducere fødevarernes klimaaftryk med 25 procent ambitiøst.

World Resources Institute, en af verdens største klimatænketanke, har nemlig udfordret virksomheder, organisationer og byer til at nå det mål inden 2030.

»Det er det eneste rigtige, at man som kommune bruger den indflydelse, man har som offentlig institution til at tage et klimaansvar. Og at tage fat på fødevarerne er et vigtigt skridt, for de betyder meget for vores klimaaftryk«, siger Michael Minter.

Han mener, at kommunen kan være med til at påvirke københavnernes madvaner, så de også hjemme vil spise mere grønt.

»Det er en del af strategien, som handler om at præge københavnernes madkultur og fremme et mere klimaansvarligt forbrug i København som sådan. Det vil virkelig batte, hvis folk tager nye vaner med hjem«.

Michael Minter fremhæver, at der allerede i dag arbejdes med madspild i kommunens køkkener, ligesom der allerede nu laves meget grøn mad, så målet skal derfor nås fra et i forvejen relativt lavt klimaaftryk.

Ingen røde bøffer i vuggestuen

Og det kan de tale med om i de københavnske daginstitutioner, hvor det ikke just er røde bøffer, vuggestuebørnene præsenteres for.

Faktisk er forbruget af kød meget lavt, fortæller Camilla Sørensen, som er klyngeleder for Nabohuset og 8 andre institutioner i Valby. Kommunens mål om 90 procent økologiske fødevarer begrænser nemlig forbruget af kød, da økologisk kød er dyrt. Derfor kan der allerede i dag være hele uger, hvor kødpålægget på rugbrødsmadderne en gang om ugen er det eneste kød, børnene får.

»Derfor tror jeg også, at der, hvor vi kan rykke os mest i forhold til klima, er, at vi bliver mere bevidste om at tænke det ind alle vegne i køkkenet og i vores indkøb«, siger Camilla Sørensen.


Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Klyngen i Valby har besluttet, at deres årlige faglige køkkenseminar til oktober skal handle om klimavenlig mad, for det drejer sig ikke bare om at ændre ingredienserne i det, børnene spiser, fortæller Camilla Sørensen.

»Måltidet skal ikke kun være sundt og nærende, det er også en del af den pædagogiske praksis. Jeg kan forestille mig, at vi fremover vil inddrage klimaet og tale med børnene om det, ligesom vi taler om affaldssortering«, siger hun.

Hvordan børnene vil reagere, når de bliver præsenteret for klimavenlig mad, er Camilla Sørensen ikke nervøs for.

»De spiser allerede vegetarisk og får frikadeller uden kød og grøntsagssuppe. Vi arbejder meget med, at man skal være madmodig, og de er vant til at prøve noget nyt«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden