En specifik passage i Søren Pinds bog ’Frie ord’ kan vise sig at blive problematisk for den tidligere justitsminister og Venstre-politiker.
Pind refererer og citerer direkte fra et møde med daværende chef for FBI i USA i 2015, hvor emnet var Politiets Efterretningstjenestes (PET) samarbejde med FBI om efterforskning af syrienskrigere. Flere straffe- og forvaltningseksperter siger til Politiken, at Søren Pind med passagen kan komme i karambolage med reglerne for tavshedspligt.
Pind skriver i bogen, at »formålet med mødet var at sikre, at samarbejdet mellem PET og FBI også strakte til at gå tættere på syrienskrigerne i Danmark«.
Pind fortæller dermed direkte om PET’s samarbejdspartnere og arbejdsmetoder, mener eksperterne, hvilket netop var den type oplysninger, der i januar førte til dom i byretten over tidligere PET-chef Jakob Scharf for brud på tavshedspligten.
Og hvis dommen over Scharf stadfæstes, »kan Pind få et problem«, siger professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.
»Pind går ovenikøbet længere end til blot at omtale nogle møder, idet han også redegør for indholdet af drøftelserne, herunder at det var op til amerikanerne, om man ville give grønt lys for anvendelse af oplysninger, som USA havde bidraget med«, siger han.
Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing er enig og påpeger, at reglerne om tavshedspligt er »fuldstændig de samme, om man er tidligere justitsminister eller tidligere PET-chef«.
»Som justitsminister har man flere forskellige kasketter. Man er politiker i nogle sammenhænge, og i andre er man chef for et ministerium. Og Søren Pind var det sidste til det møde«, siger Sten Bønsing.
Begge eksperter hæfter sig ved, at byretten i sin dom over Jakob Scharf lagde vægt på, at bare det at nævne samarbejdspartnere og arbejdsmetoder er fortroligt.
»Som justitsminister var Søren Pind øverste chef for PET. Det var jo i den egenskab, han havde samtalerne med amerikanske nøglepersoner. På den ene side kan det jo ikke komme bag på nogen, at Danmark og USA samarbejder om efterretninger i bekæmpelsen af den internationale terrorisme. Men byretten har kategorisk lagt til grund, at oplysninger herom er fortrolige«, siger Jørn Vestergaard.
Politiken har forsøgt at få et interview med Søren Pind, men det har han afslået. Avisen ville gerne have spurgt ham, hvilke overvejelser han gjorde sig i forhold til tavshedspligten, da han valgte at tage passagen med i bogen, samt om Søren Pind har forsøgt at få PET til at godkende passagen, før den blev sendt i trykken.
I en sms skriver Søren Pind til Politiken: »Jeg har ikke noget at føje til ud over det, der står (i bogen, red,). Forstår godt, Politiken spørger og hensigten bag, men netop derfor vil jeg ikke deltage i et show«.
Argumenterede selv for tavshed
Søren Pind har selv ved flere lejligheder argumenteret for vigtigheden af fortrolighed om PET’s arbejde. Blandt andet på Twitter, hvor han i forbindelse med Jakob Scharf-sagen skrev:
»PET skal ikke ha’ noget forhold til befolkningen. PET skal sikre Danmark og gøre det uforstyrret, diskret og bag lukkede døre under parlamentarisk kontrol«.
Københavns Byret idømte i januar i år Jakob Scharf fire måneders fængsel for at bryde sin tavshedspligt ved at videregive og bekræfte en række oplysninger om PET i bogen ’Syv år for PET’. Han blev blandt andet dømt for at omtale et møde med en amerikansk myndighed, i dette tilfælde CIA.
Professor i forvaltningsret Michael Gøtze mener, at sagen om Jakob Scharf har haft afsmitning på hele måden, offentligheden taler om efterretningstjenesterne og tavshedspligten på. Det gælder også i forhold til oplysningerne i Pinds bog.
»Dommen over Jakob Scharf lå i forlængelse af tidligere hårde domme på området, men den er nok alligevel en del af grunden til, at vi nu taler om Pinds udtalelser i den kontekst«, siger Michael Gøtze.
Han har dog svært ved at se passagen i bogen ende ud i en egentlig retssag mod Søren Pind. En sådan ville kræve, mener Gøtze, at PET aktivt siger, at oplysningerne er et brud på tavshedspligten og skadelig for PET’s arbejde. Det anser Michael Gøtze ikke for videre sandsynligt.
Politiken har været i kontakt med PET, som afviser at kommentere sagen.
fortsæt med at læse
