Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Arkivfoto: Finn Frandsen

I de seneste tre skoleår til er der sket en stigning fra 26.994 til 29.440 elever, der kommer i specialtilbud. Børnene på billedet er ikke specialskoleelever.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere folkeskoleelever kommer i specialtilbud

De seneste tre skoleår er færre elever med særlige behov blevet inkluderet i normalundervisningen, viser ny analyse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Landet over bliver flere og flere elever taget ud af deres klasser i skolen for i stedet at komme i et specialtilbud – enten i en specialklasse på en almindelig folkeskole – eller på en decideret specialskole.

I de seneste tre skoleår til er der sket en stigning fra 26.994 til 29.440 elever, der kommer i specialtilbud – eller en stigning fra knap 4,8 procent til godt 5,3 procent. Stigningen i andelen af segregerede elever er størst i indskolingen. Det viser en ny analyse fra Social- og Indenrigsministeriets benchmarkingenhed.

»Jeg vil håbe, at tallene er svaret på, at vi gør det rigtige for børnene – altså, at der er sket en stigning, fordi der er psykologer rundt om på skolerne, der har sagt, at det var det bedste«, siger Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.

Jeg taler ikke med en borgmester, der ikke ser det her. Det er en bekymrende udvikling

Også Københavns Kommune oplever tendensen. Her er antallet af børn i specialundervisningstilbud steget med 505 fra 2017 til 2019. Det giver et hul i kassen på 135,5 millioner kroner, som børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) håber at kunne finde under de kommende budgetforhandlinger.

»Jeg taler ikke med en eneste borgmester i landet, der ikke ser det her. Det er en bekymrende udvikling. Der sker noget med vores børn i de her år, eller også er der noget, vi ikke gør rigtigt, i forhold til at flere og flere har brug for noget andet end det, vi kan levere i den almene undervisning«, siger han.

Varmt politisk emne

Der har siden 2010 været et stort politisk fokus på inklusion, hvor målet er, at så mange elever som muligt bliver i normalundervisningen, altså det modsatte af segregering. Derfor kalder Lotte Hedegaard-Sørensen, der er lektor i specialpædagogik ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, stigningen »ret signifikant« og en »bemærkelsesværdig bevægelse«.

»Retningen går imod vores intentioner og den politik, der har været på området i lang tid«, siger hun med henvisning til den såkaldte inklusionsaftale, der blev indgået mellem KL og den S-ledede regering i 2012. Her var målet at skabe en folkeskole, hvor 96 procent af alle elever indgik i den almindelige folkeskole.

Forskeren henviser også til skolereformen fra 2014, hvor fokus er, at folkeskolen skal tilgodese alle børns læring og trivsel. I 2016 lød det dog fra den Venstre-ledede regering, at den ville sløjfe 96 procent-målsætningen og i stedet fokusere på at sikre »god inklusion for det enkelte barn«.

»Hvis man gerne vil have succes med at fastholde børn i den almene undervisning, selv om de har brug for særlige tilrettelæggelser, bliver man nødt til at gøre alt, hvad man kan, for at tilføre den almene undervisning i folkeskolen de ressourcer, der skal til, for at børn med særlige behov kan blive imødekommet«, siger hun.

Lotte Hedegaard-Sørensen peger på tolærerordninger og pædagoger i undervisningen, der støtter lærerne og fagprofessionelle med særlig viden, der kommer endnu tættere på almenlærernes undervisningspraksis.

Men hvad er bedst: At inkludere eller i højere grad ekskludere elever fra folkeskolen?

»På den ene side ligger der noget uværdigt i at sige til nogle børn, at de ikke hører med i fællesskabet. Men når vilkårene er som i dag, hvor en lærer mange steder står alene med 28 børn, er det en god idé, at børn med særlige behov ikke skal være der. For det er helt urimeligt både over for lærerne og børnene«, siger Lotte Hedegaard-Sørensen og tilføjer:

»Der er brug for, at vi finder en mellemvej med nogle mere fleksible løsninger. Det kunne være at have specialklasser ude på folkeskolerne, hvor eleverne en del af tiden kunne være inde i den almene undervisning«.

Hvad årsagen er til stigningen, kan ingen med sikkerhed svare på. Men Claus Hjortdal peger blandt andet på, at kommunerne har ramt det segregeringsniveau, »der er brug for« – og at skolerne efter aftalen i 2012 måske inkluderede for meget. Desuden peger han på en undersøgelse fra Kommunerns Landsforening, der viser, at der på syv år er sket en fordobling i andelen af børn, der bliver diagnostiseret med blandt andet adhd, autisme og angst.

Thomas Gyldal (S), der er formand for Kommunernes Landsforenings børne- og undervisningsudvalg er bekymret over udviklingen, som han kalder »ærgerlig« af flere grunde. Blandet andet fordi det trækker penge ud af almenundervisningen i folkeskolen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kan være begyndelsen på en negativ spiral, for når vi flytter flere børn ud i specialtilbud, som jo altid er betydelig dyrere end almenundervisningen, så følger der penge med«, siger han og tilføjer:

»Det gør det endnu vanskeligere at skabe en ramme om undervisningen i den almene folkeskole, der gør det muligt at fastholde børn med særlige behov«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden