Rigspolitiet har i årevis sagt, at teleoplysninger er af »afgørende betydning« for politiets evne til at opklare kriminalitet. Alligevel var der inden teleskandalen kun afsat én medarbejder til at udvikle og vedligeholde det it-program, som behandler alle teleoplysninger og videresender dem til politiets efterforskere. En kritisk opgave, medarbejderen vel og mærke skulle passe ved siden af sit øvrige arbejde.
Alvorlige fejl i it-programmet har udløst teleskandalen, hvor fejlbehæftede teleoplysninger siden 2011 er blevet brugt af politiets efterforskere og som bevismateriale i retssager. Torsdag gentog justitsminister Nick Hækkerup (S), at sagen har »rokket ved vores tillid til retssystemet«. Men sagen rokker også ved tilliden til politiets it-evner, siger to eksperter til Politiken. Rigspolitiet har ikke svaret på Politikens henvendelse om sagen.
Oplysningen om, at én mand stod for udviklingen og vedligeholdelsen af it-programmet, fremgår af revisionsselskabets Deloittes undersøgelse af sagen, som blev offentliggjort natten til fredag kl. 02. Her fremgår det også, at it-programmet hele tiden skulle videreudvikles, fordi teleselskaberne ofte og uden varsel ændrede den måde, de indsendte teleoplysninger til politiet på. Deloitte beskriver udviklingen af programmet som en »knopskydning«, som skulle håndtere 100 forskellige dataformater, hvilket affødte en »moderat til høj risiko for usikkerheder og fejl«.
Ifølge IT-Politisk Forenings formand Jesper Lund er det »vanvittigt«, at én ansat i Rigspolitiets Telecenter i årevis sad alene med ansvaret for så vigtigt et værktøj.
»Én mand! Han holder jo ferie. Han kan få en mursten i hovedet i morgen. Eller han kan blive træt af at arbejde i politiet. Det er på alle måder uforsvarligt organiseret. Den ansatte har formentlig gjort det bedste, han kunne. Jeg ser det som et voldsomt ledelsessvigt - særligt i lyset af den vægt, politiet selv tillægger brug af teleoplysninger i deres arbejde«, siger Jesper Lund.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her