Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Teledata må bruges igen efter stop i 60 dage

Nu er det igen retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at bruge teledata i straffesager, siger rigsadvokat.

Danmark

Anklagere må om få dage igen bruge teledata som bevis i straffesager. Det midlertidige stop forlænges ikke, oplyser rigsadvokat Jan Rechendorff.

Midt i august stoppede han for brug af teledata som beviser med flere alvorlige konsekvenser til følge.

Rigsadvokaten oplyser til Politiken, at der siden er blevet udsat i alt 57 retssager. Derudover er 36 personer blevet løsladt som følge af den opståede usikkerhed omkring telebeviserne.

Siden Rigsadvokatens suspendering af telebeviser i august er der lavet en række tiltag, fremgår det af en pressemeddelelse onsdag.

»Med den viden vi nu har, og med de tiltag og nye retningslinjer, der er lavet, står vi et helt andet sted end for to måneder siden. Derfor er det også retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at teledata nu igen bliver brugt af anklagerne ude i retterne«, siger Jan Rechendorff.

Uddannelse og hotline til anklagere om teledata

Det midlertidige stop løber frem til 18. oktober. Fra 19. oktober - altså på lørdag - er der igen grønt lys.

Det bratte stop blev indført, da det kom frem, at der optrådte en række fejl i de datasæt, som anklagemyndigheden gennem en årrække havde modtaget fra politiet.

Fremover skal anklagere i vidt omfang fremlægge teledata i form af såkaldte rådata. I mere komplicerede sager kan anklagerne overveje at afhøre sagkyndige vidner eller andre, fremgår det af de nye retningslinjer.

Desuden skal politiet om hver sag skrive en rapport, der beskriver blandt andet mulige fejlkilder og usikkerheder.

Desuden skal retten og forsvareren have et uvildigt notat, som påpeger de usikkerheder, der kan være.

Endelig vil Rigsadvokaten hurtigst muligt gennemføre en række interne uddannelsesmæssige tiltag, som også vil blive tilbudt til forsvarsadvokater og dommere.

Dertil oprettes der en telefonisk hotline for anklagerfaglige spørgsmål, fremgår det af Rigsadvokatens instruks til alle anklagere.

Tiltag skal genskabe tilliden

I pressemeddelelsen oplyser Rigsadvokaten, at der er lanceret en række tiltag, ’der skal genskabe tilliden til politiets brug af tekniske efterforskningsmidler og beviser’.

For nylig kritiserede justitsminister Nick Hækkerup (S) såvel Rigspolitiet som Rigsadvokaten for deres håndtering af sagen. For eksempel gik der over 100 dage, før Rigsadvokaten orienterede domstole og advokater om problemerne.

Til gengæld forsvarede Hækkerup sit eget departements passive rolle i sagen med argument i det udskrevne folketingsvalg. På den baggrund har regeringens støttepartier indkaldt ministeren i samråd.

Da skandalen brød frem, blev det oplyst, at 10.700 straffesager tilbage til 2012 skulle undersøges nærmere for eventuelle fejl i teledata.

Siden er perioden blevet udvidet i begge ender, så der nu er tale om, at mellem 11.000 og 12.000 straffesager tilbage til 2011 skal granskes.

Som Politiken fortalte søndag, har politiet for nuværende alene adgang til at vurdere, om der er sket fejl i teledata i cirka halvdelen af sagerne. Med andre ord er der 5.000 sager, hvor politiet ikke umiddelbart kan vurdere, om der har været fejl i de teleoplysninger, som er brugt i efterforskning og retssager.

Opdateret klokken 14.45 med faktuelle oplysninger fra Rigsadvokaten.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden