Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
DIGE JENS
Foto: DIGE JENS
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er penge i at leje boliger ud: Pengetanke presser priser på ejendomme med lejeboliger til nye højder

På et år er Københavns ejendomme med lejeboliger blevet 22 procent dyrere at købe, mens andre boligformer koster det samme som sidste år. Politisk indgreb mod højere huslejer er på vej.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Priserne på ejendomme med lejelejligheder i København er på bare 1 år steget med 22 procent, mens enfamiliehuse og ejerlejligheder ikke blevet en krone dyrere.

»Det er en meget dramatisk stigning«, fastslår seniorøkonom i Boligøkonomisk Videncenter Marc Lund Andersen, der står bag beregningen i et såkaldt prisindeks, som går fra foråret sidste år til foråret i år.

Han ikke er i tvivl om, at kapitalstærke kræfter – både danske og udenlandske – ser lejeboliger som en meget lukrativ investering, fordi de kan udnytte lovgivningen om lejelejligheder i ældre ejendomme til at sætte huslejerne op for nye lejere, når boligerne bliver moderniseret.

Normalt er der et lavt loft over huslejen i byggeri fra før 1992, så den kun kan stige i forhold til ejendommens driftsudgifter og mindre forbedringer. Men lejen kan forhøjes til det dobbelte og tredobbelte, hvis der investeres minimum en kvart million kroner i lejligheden til »gennemgribende forbedring«, når en ny lejer flytter ind. Den mulighed findes i boligreguleringslovens paragraf 5.2.

»5.2 gør det muligt for relativt beskedne beløb og begrænsede forbedringer at skifte fra en meget stram huslejeregulering til en anden regulering med adgang til væsentlig højere huslejer«, som Marc Lund Andersen udtrykker det.

Når der kommer mange kapitalstærke investorer ind på lejeboligmarkedet, er de samtidig selv med til at skrue priserne i vejret. Det i sig selv kan de også tjene penge på, forklarer projektdirektør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen.

»Hvis en investor køber ejendomme for 1 milliard kroner, og de stiger i pris med 22 procent på bare et år, som vi nu ser, får han jo 220 millioner kroner ned i foret ved et salg«, konstaterer Curt Liliegreen.

Formand for Lejernes Landsorganisation i Hovedstaden Claus Højte mener, at tallene viser, at »der er rigtig gode penge at tjene på privat udlejning i dag«.

»Når Blackstone og andre udenlandske pengetanke køber ind i Danmark, får det priserne på udlejningsejendomme til at stige, fordi de byder over de potentielle danske købere«, siger Claus Højte. Han peger på, at det også gør det sværere for lejerne selv at overtage ejendommene på andelsbasis.

Ejendomsbranchen afviser

Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i brancheorganisationen EjendomDanmark, afviser, at de 22 procent er tegn på et ekstremt prisløft.

Det baserer han på en vurdering af, at handlen med ældre boligejendomme er gået i stå lige nu, for alle forventer et politisk indgreb. Derfor handles næsten kun nyere ejendomme, som ikke er omfattet af den omdiskuterede paragraf 5.2-regel.

»Og de nye ejendomme har jo en højere salgspris end de ældre. Så stigningen skyldes derfor især, at prisindekset er skiftet fra at indeholde både gamle og nye ejendomme til nu fortrinsvis at indeholde nye ejendomme, som er de eneste, der handles. Det siger ikke noget om de faktiske priser«, fastslår Jannick Nytoft.

Marc Lund Andersen fastholder, at prisstigningen på de 22 procent er reel. Tallene er hentet i Danmarks Statistik, som i vidt omfang tager højde for forskydninger mellem forskellige typer handlede ejendomme, påpeger han.

Og så peger Marc Lund Andersen på, at hvis salget af ældre beboelsesejendomme virkelig er stoppet af frygt for politisk indgreb, kan det formentlig først være en markant tendens efter folketingsvalget i juni, da den socialdemokratiske regering kom til og lovede et politisk indgreb mod udlejernes opskruning af huslejer.

»Men prisstigningen på 22 procent er jo sket, før regeringsskiftet fandt sted«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden