Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

33 demonstranter er tilbageholdt i nordjysk konflikt

Demonstranter krydsede politiafspærringer og nægtede at flytte sig under en protest i Lille Vildmose søndag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En lokal konflikt mellem lodsejere og Aalborg Kommune i Lille Vildmose i Nordjylland har holdt politiet travlt beskæftiget over weekenden.

Søndag blev 33 demonstranter tilbageholdt, da de brød med politiets afspærringer og nægtede at forlade stedet, da de blev bedt om det.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet forsøgte sig først med dialog, men det havde ikke den ønskede effekt, lyder det fra vicepolitiinspektør Poul Severinsen.

»En del personer valgte på et tidspunkt at bryde vores afspærringer og ønskede ikke frivilligt at forlade stedet, siger han i pressemeddelelsen.

»Nogle har så også igen kørt store arbejdsmaskiner ind i det afspærrede område med det formål at blokere for kommunens arbejde, siger han.

Konflikten kredser om et naturgenopretningsprojekt, som kommunen vil lave.

Lodsejerne mener dog ikke, at kommunen har ret til at udføre projektet på lodsejernes jord.

Politiet har været til stede i området siden fredag. Søndag mødte omkring 200 mennesker op på stedet for at protestere.

Tilbageholdelserne forløb fredeligt, lyder det i pressemeddelelsen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden