0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny bog afslører: Cheferne i Forsvarets Efterretningstjeneste oprettede tophemmelig spionring under den kolde krig

Den tidligere operative chef i PET Frank Jensen fortæller i ny bog, at hans far var medlem af en tophemmelig og hidtil ukendt gruppe danske agenter, der i 1950’erne spionerede mod Østblokken.

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Under den kolde krig i 1950’erne havde topledelsen i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) oprettet en særlig gruppe spioner, der i både Danmark og Østeuropa skulle skaffe oplysninger om Sovjetunionens mulige planer om at invadere Danmark. Den hidtil ukendte gruppe blev kaldt Spioncirklen og havde 15-20 medlemmer. Den eksisterede i 15 år, var ikke en del af det formelle FE og blev holdt uden for politikernes viden. Gruppen havde tæt kontakt til den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

Det fremgår af en ny bog, ’Min far var spion’, af tidligere operativ chef i PET Frank Jensen. Bogen er skrevet på baggrund af materiale om gruppen, som Frank Jensen fandt bag en falsk væg, da han for snart 50 år siden ryddede op efter sin far, Ernst Jensen, der netop var død.

I det hemmelige rum fandt den dengang 22-årige Frank Jensen våben og ammunition, spionkameraer samt en masse dokumenter, blandt andet en logbog med navne på medlemmerne af Spioncirklen og en detaljeret fortegnelse over gruppens mange overvågningsoperationer fra sidste i 1940’erne til 1963, hvor gruppen blev opløst.

Jeg har ikke hørt om den her gruppe før, men det overrasker mig ikke. At der fandtes en hemmelig spioncirkel i årene efter besættelsen, er absolut sandsynligt

Frank Jensen fortæller, at han i 1971 afleverede de våben og det materiale, han fandt i det skjulte rum, til efterretningstjenesten og derefter lod farens historie hvile. Men han beholdt farens udførlige dagbog om operationerne i Spioncirklen. Dagbogen har nu, næsten 50 år senere, været grundlag for den dramatiserede fortælling om farens liv som spion, der udkommer på onsdag.

Frygten for kommunisterne

Flere eksperter i efterretningsvirksomhed og den kolde krig ærgrer sig over, at alt det materiale, Frank Jensen fandt, ikke er tilgængeligt i dag, men betegner oplysningerne om Spioncirklen som interessante og nye, fordi der med historikeren Peer Henrik Hansens ord »er store huller i vores viden om efterkrigstiden«.

»Frank Jensens bog er et supplement til, hvad vi ved eller i hvert fald kan antage om efterkrigstidens efterretningsarbejde. Der er foregået afsindigt meget af den slags efterretningsarbejde i de år, og jeg er også stødt på folk, der fortæller om deres ageren den gang. Men de vil aldrig stå frem – der er jo foregået mange voldsomme ting i det arbejde – så vi mangler håndfaste beviser, hvis vi skal have afdækket den tid bedre«, siger han.

Den unge Frank Jensen var godt klar over, at hans far »ikke lavede det samme, som andre fædre gjorde«, men blev alligevel overrasket over det, han fandt bag den hemmelige væg.

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Her i en kælder på Tycho Brahes Alle på Amager fandt Frank Jensen i 1971 i et skjult rum beviserne på hans fars liv som spion for Danmark.

»Jeg vidste, at min far havde været i Tyskland som spion under besættelsen. Men det, jeg fandt i det skjulte rum, bekræftede, at han også under den kolde krig havde været spion, drevet af frygten for, at kommunisterne ville invadere Danmark, og at politikerne ville lade dem gøre det«, siger Frank Jensen.

Han lod farens historie hvile helt frem til, at han blev pensioneret i 2012, hvor han besluttede at skrive en bog, fordi mange havde opfordret ham til at fortælle, hvordan det var at være søn af en spion.

Farefuldt arbejde

I årene efter den tyske besættelse blev den danske efterretningstjeneste reorganiseret og styrket, så Danmark kunne være bedre forberedt på, hvad den nye østblok kunne finde på. FE organiserede således et såkaldt ’staybehind’-net af danskere over hele landet. Netværket skulle være klar til at gå i aktion, hvis Danmark blev besat af russerne.

Der fandtes efter besættelsen også flere private grupper, der typisk udsprang af modstandsbevægelsen og var bekymret for, at Østblokken nu ville komme marcherende ind over Danmarks grænser. Mest kendt er ’Firmaet’, hvor borgerlige og socialdemokrater havde slået pjalterne sammen for at afsløre kommunistiske sammensværgelser. ’Firmaet’ foretog således – med FE’s vidende – gennem syv år ulovlig aflytning af kommunist og folketingsmedlem, tidligere minister Alfred Jensen og hans kone.

Med Frank Jensens beretning om Spioncirklen er der nu kommet konkret viden frem om den egentlige spionvirksomhed, som FE drev herhjemme og især i udlandet.

Hans Christian Bjerg er tidligere overarkivar i Rigsarkivet med særlig indsigt i efterretningstjenesten under besættelsen og desuden tidligere medlem af tilsynet med PET og FE. Han mener, at Frank Jensens bog »til en vis grad er en spionroman med konstrueret dialog«, men at der ser ud til at være et vist kildemæssigt grundlag for det, Frank Jensen skriver.

»Jeg har ikke hørt om den her gruppe før, men det overrasker mig ikke. At der fandtes en hemmelig spioncirkel i årene efter besættelsen, er absolut sandsynligt«, siger Hans Christian Bjerg.

Også Peer Henrik Hansen, der er koldkrigsforsker og leder af Langelandsmuseet, siger, at der ikke er tvivl om, at FE har haft »et, måske endda flere netværk eller grupper«, som svarer til Frank Jensens beskrivelse af Spioncirklen.

»Det er også sandsynligt, at der er hold i beskrivelsen af cirklens samarbejde med fremmede efterretningstjenester, især amerikanske og britiske. USA introducerede således i 1945 den opfattelse, at Danmark burde være en vestlig trædesten i efterretningsaktiviteterne mod Østeuropa«, siger Peer Henrik Hansen.

Jørn Bro var frem til 1977 souschef i PET og senere blandt andet politimester i Glostrup, hvor han i nogle år var chef for Frank Jensen. Jørn Bro har både professionelt og privat sat sig grundigt ind i forholdene under den kolde krig, og han er ikke stødt på en sådan gruppe før.

»Frank Jensen beskriver en organisation af freelanceagenter, som det er sandsynligt, at FE har haft, måske endda flere. Jeg kan godt forstå, hvis FE’s daværende ledelse anskaffede sig sådanne uformelle grupper. FE havde brug for folk, der kunne skaffe efterretninger om Sovjets og kommunisternes aktiviteter, både herhjemme og på rejser i Østeuropa«, siger Jørn Bro.

Han fortæller, at der var tale om folk, der blandt andet fra deres rolle i modstandskampen havde »motivationen, evnen, modet og viljen« til at påtage sig det arbejde, der blev aflønnet fra gang til gang og indebar stor personlig fare.

»Hvis de blev afsløret i udlandet, risikerede de langvarigt fængsel, måske endog at blive skudt«, siger Jørn Bro.

Annonce

Politikerne vidste intet

Frank Jensen skriver i sin bog, at politikerne ikke blev orienteret om Spioncirklens eksistens. Men det er ikke kontroversielt, mener Jørn Bro:

»Ernst Jensen og hans kammerater udførte opgaver i opdrag af en lovlig dansk myndighed, nemlig FE, hvis målsætning var at drive efterretningsvirksomhed i udlandet, og indtil PET blev bygget op gennem 50’erne også i Danmark«.

Hans Christian Bjerg siger, at en sådan gruppe »selvfølgelig« burde være godkendt af politikerne.

»Men i tiden efter besættelsen var der ingen i efterretningstjenesten, der stolede på, at politikerne ville agere anderledes end 9. april 1940 og kæmpe imod, hvis landet blev besat. Nu var det jo frygten for, hvad Sovjetunionen ville gøre. Derfor drev efterretningstjenesten deres egne skjulte aktiviteter uden at tale højt om det til politikerne«, siger han.

Frank Jensen har under arbejdet med sin bog spurgt FE til det materiale fra faren, som han afleverede i 1971. Svaret fra efterretningstjenesten var, at »såfremt FE har været i besiddelse af materialet, eksisterer det ikke længere«.

Det tror Hans Christian Bjerg ikke på: »Jeg tror, at det materiale, Frank Jensen fandt og gav til efterretningstjenesten i 1971, stadig eksisterer. Jeg tror ikke, det er blevet destrueret«.

Jørn Bro var souschef i PET i 1971 og »husker ikke i dag, at vi modtog sådan noget med våben og dokumenter. Det ville jeg tro, jeg burde have fået at vide, men jeg kan ikke være sikker«.

Læs mere:

Læs mere