Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: STEEN PETERSEN ANNE-MARIE/Politiken-Tegning

To mand holder den kolde krig varm

Du var østagent, sagde professoren. Nej, sagde journalisten. Det er injurier, sagde byretten. Nej, sagde landsretten. Nu skal Højesteret afgøre, om Bent Jensen gratis må kalde Jørgen Dragsdahl spion.

Den kolde krig blev afblæst for mere end 25 år siden med Berlin-murens fald. Men for to danske mænd er våbenhvilen aldrig trådt i kraft. De gravede sig ned i hver deres verbale skyttegrav tidligt i 80’erne, og i morgen oprulles deres mildest talt bundfrosne forhold til hinanden så endnu en gang for åbent tæppe.

De har tidligere krydset klinger i både byretten og landsretten, men nu skal syv dommere i Højesteret tage stilling til, om det var injurier af værste skuffe, da historiker og koldkrigsforsker, professor Bent Jensen i 2007 i flere omgange offentligt beskyldte journalisten Jørgen Dragsdahl for i 70’erne og 80’erne at være nyttig idiot for den sovjetiske efterretningstjeneste. Eller om Jensen havde tilstrækkeligt grundlag for sin lidet flatterende karakteristik af Dragsdahl til at undgå straf.

Og når de vise mænd i Højesteret om et par uger har vægtet for og imod, så vil en af de to kolde krigere have et problem:

For enten må Jørgen Dragsdahl finde sig i at kunne blive kaldt spion, eller også har Bent Jensen kompromitteret et langt liv som anerkendt forsker ved i denne sag at være gået efter manden og ikke bolden.

Men der er mere end en 66-årig journalists og en 77-årig professors ære og anseelse på spil. For Højesteret tager sig af principielle sager, og rettens afgørelse vil, kold krig eller ej, enten slå fast, at der trods alt er grænser for, hvad man i den offentlige debat kan beskylde hinanden for, hvis der ikke er håndfaste beviser. Eller også åbner de syv dommere for en ny retstilstand, der vægter hensynet til ytringsfrihed højere end beskyttelsen af privatlivet.

Men tilbage til begyndelsen: Den kolde krig raser. Danmark er en del af den vestlige alliance, men ligger geografisk kun en atomraket væk fra østblokken. Så hvordan håndterer man lige den balancegang. Socialdemokratiet og venstrefløjen promenerer en USA-kritisk linje, mens de borgerlige sværger troskabsed til Stars and Stripes og beskylder modparten for utilbørlig og kritikløs flirten med det sovjetiske diktaturstyre.

Og sådan er fronterne trukket op, da Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl først i 80’erne begge er ekspertmedlemmer af regeringens sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalg, SNU.

Jørgen Dragsdahl var allerede som helt ung politisk aktiv på den yderste venstrefløj og bliver senere som journalist og redaktør på dagbladet Information en meget aktiv udenrigspolitisk skribent og debattør. Jensen er uddannet elektriker og havde i begyndelsen parkeret sine sympatier hos SF. Han skifter polsøgeren ud med en cand.mag. i russisk og historie og vandrer politisk via Socialdemokratiet hen til Venstre, hvor han en overgang er folketingskandidat.

Afhopperen taler

I SNU går bølgerne højt mellem de to, men det får en brat ende i 1983, da Dragsdahl ikke får fornyet sit mandat. Hvad Dragsdahl og den øvrige offentlighed ikke vidste dengang, var, at PET fra den britiske efterretningstjeneste havde fået tophemmelige oplysninger fra en russisk efterretningsmand, Oleg Gordijevskij, om, at Dragsdahl allerede i 1978 var rekrutteret som spion af den russiske ambassade i København, havde føringsofficerer og var udstyret med dæknavne, blandt andet ’Stot’ og ’Yershov’.

Og så skulle han måske ikke have adgang i SNU til fortrolige papirer, mente PET, der ikke var overrasket over agentbeskyldningen. Mange af de udstationerede på den sovjetiske ambassade var femstjernede agenter, og når PET’s folk stod i skjul i regnen for at finde ud af, hvem russerne mødtes med på diverse restauranter over et stykke dansk smørrebrød, højt belagt med øl og snaps, så dukkede blandt andet prominente danske politikere og journalister op bag de duggede ruder. Også Dragsdahl.

Gordijevskijs afsløringer fører sidst i 80’erne til undersøgelse af en halv snes danskeres forhold, men ingen bliver sigtet, heller ikke Dragsdahl. Der er ikke beviser for, at han har overtrådt den danske straffelovs spionparagraf, selv om Gordijevskij havde kaldt ham Sovjets »nummer 1 i Danmark«.

I 1992 gentager Ekstra Bladet i en række artikler Gordijevskij-beskyldningerne mod Dragsdahl, men ender med at måtte trække spionanklagerne tilbage og betale Dragsdahl en klækkelig erstatning.

Dragsdahl-filen

I Odense sidder Bent Jensen i sit professorat på Syddansk Universitet og forsker stadig i den kolde krig. I 2004 får han adgang til en række PET-arkiver, blandt andet personsagen på Jørgen Dragsdahl. Jensen er godkendt til at se selv yderst hemmelige papirer, men må underskrive en erklæring om, at der er begrænsninger på, hvad han må offentliggøre, når han kommer så langt. Og at PET sætter grænsen.

Efter to års higen og søgen i de gamle bøger har Bent Jensen fundet så mange akter på Dragsdahl, at han skriver en artikel om ham til den avis, han under orlov fra SDU har været politisk redaktør på i tre år og stadig er tilknyttet, Morgenavisen Jyllands-Posten. I artiklen øser han af sin viden fra de hemmelige papirer om Dragsdahl og overhører en klar besked fra PET om, at han er i gang med at overtræde vilkårene for sin tilladelse til at gennemgå arkiverne.

Søndag 14. januar 2007 står der derfor med store typer på forsiden af Jyllands-Posten: ’De kaldte ham nr. 1’, illustreret med et fotomanipuleret billede af Jørgen Dragsdahl iført KGB-slips og hamret ud i beton med det fyndige Bent Jensen-citat: »Arkiverne viser, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent«.

Dragsdahl får lov at forsvare sig i samme avis, men Bent Jensen fastholder og udbygger i de kommende dage og uger i en række medier sine beskyldninger mod Dragsdahl. Han mener, at arkiverne viser, at Dragsdahl var agent for KGB, og at han som journalist desuden spredte KGB-propaganda gennem sine artikler.

Og om sit motiv for at lægge Dragsdahl på hjul og stejle, når han nu ikke var blevet sigtet for noget 20 år tidligere, skriver Jensen, at »hele tre gange tidligere havde statslige instanser og politiske hensyn forhindret, at Dragsdahls meritter blev offentligt belyst ... det skulle ikke lykkes en fjerde gang«.

Historisk dom

Jørgen Dragsdahl anlægger injuriesag mod Bent Jensen, og tre år senere er retten i Svendborg genstand for mere end almindelig interesse fra hovedstadspressen.

Dragsdahl har rejst et historisk stort krav om godtgørelse fra Bent Jensen, nemlig 400.000 kroner, ligesom han vil have Jensen idømt betinget fængsel. Desuden er der et omfattende hemmelighedskræmmeri om sagen, fordi Jensen jo har anvendt fortrolige PET-papirer, som man ikke bare sådan offentliggør, fordi der kommer en injuriesag. Derfor er retssagen i Svendborg et forhindringsløb af lukkede døre, når PET-papirerne omtales, eller tidligere PET-chefer afhøres.

7. maj 2010 er retten klar med sin dom: Bent Jensen har ikke ført bevis for sine udfald mod Dragsdahl, han har handlet i ond tro, gentaget beskyldningerne og burde som forsker i øvrigt have været mere kildebevidst. Dommerne afviser også, at Jensen har en udvidet ytringsfrihed som historiker, og udskriver derefter regningen: Jensen skal aflevere 20 dagbøder a 2.000 kroner til statskassen, betale Dragsdahl 300.000 kroner i sagsomkostninger samt en erstatning på 200.000 kroner for de grundløse beskyldninger. Desuden skal han trække i alt 35 ærekrænkende udsagn om Dragsdahl tilbage – med »Arkiverne viser ...«-citatet som nr. 1.

Bent Jensen er kun et par dage om at beslutte sig for at anke dommen, og i oktober 2013 genopføres sagen Dragsdahl-Jensen så i Østre Landsret i København. Bent Jensen har allieret sig med en ny advokat, den meget udadvendte Karoly Nemeth, en mester i detaljen og det psykologiske spil i retssalen. Jørgen Dragsdahl medbringer sin advokat fra byretssagen i Svendborg, Henrik Holm-Nielsen – en markant og kontroversiel advokat, tidligere blandt andet udspørger i tamilsagen, nu pensioneret, men stadig med passion for grundighed og mange ringbind, der dog jævnligt tager magten fra ham.

Den russiske kvinde

Som sagen i landsretten skrider frem, nedbrydes en del af hemmelighedskræmmeriet. PET-papirerne er stadig fortrolige, mens dels afhøres flere PET-chefer, også delvis for åbne døre, dels er især Nemeth ikke karrig med at referere til indholdet i papirerne.

Også Dragsdahl bidrager i sine afhøringer til at løfte lidt af sløret for, hvad der foregik i 70’erne og 80’erne mellem ham og KGB. Han afviser, at hans kontakter med russerne i 70’erne havde noget som helst med spionage at gøre. Han plejede som andre journalister ambassaden til brug for sit arbejde som skribent, han skrev ikke artikler på bestilling for at fremme sovjetiske synspunkter, og han modtog ikke penge fra russerne, sagde han.

Men i begyndelsen af 80’erne opførte han sig, erkendte han i retten, ikke professionelt over for KGB-folkene. Han mødte i Moskva hos en dansk kollega en ung russisk kvinde. De fattede sympati for hinanden, og Dragsdahl forsøgte intenst at få sine KGB-kontakter i Danmark til at hjælpe ham med at få den russiske kvinde ud af Sovjet. Hans opførsel dengang overskred det almindelige kodeks for journalisters kildekontakt og kunne derfor godt opfattes suspekt, sagde Dragsdahl. Kvinden kommer senere til Danmark, men forholdet kuldsejler.

Agent eller ikke agent?

PET har i mindst tre år fulgt med i Dragsdahls liv, da tjenesten i foråret 1986 beslutter at indkalde Dragsdahl til en kammeratlig samtale. 20. marts får han at vide af PET’s souschef, at PET har efterforsket ham, men ikke har fundet nok til at sigte ham for spionage. Til gengæld gør PET ham det klart, at han bevæger sig i en farlig gråzone i kontakten med russerne og skal passe gevaldigt på.

Med til mødet har PET-chefen en medarbejder, der fem dage senere skriver et referat fra mødet, hvor han bruger ordet agent om Dragsdahl. Og det er især det referat, Bent Jensen hæfter sig ved 20 år senere, da han støver af i PET’s arkiver.

Den menige PET-medarbejders brug af ordet agent er kernepunktet i injuriesagen. Jensen mener, at det er bevis for, at PET anså Dragsdahl for agent, selv om han aldrig blev retsforfulgt.

Dragsdahl kan ironisk nok læne sig op ad PET, der har gentaget og gentaget, at referatet – og en række andre papirer, hvor ordet agent også bruges om Dragsdahl – ikke er udtryk for PET’s holdning, men alene en enkelt medarbejders sprogbrug. For der var ikke materiale til en sag mod Dragsdahl, har PET-chefer på stribe forklaret.

Men selv om der ikke kom væsentlige nye oplysninger frem i landsretten, nåede de tre dommere frem til en afgørelse, der er stik imod den, byretskollegerne i Svendborg traf:

De 35 udsagn er godt nok stadig ærekrænkende, men Bent Jensen har, mener Østre Landsret, haft »tilstrækkeligt faktuelt grundlag« til at skrive, som han har gjort, blandt andet fordi PET ikke kan skubbe en menig medarbejder foran sig som skjold. Desuden mener landsretten, at Dragsdahl som offentlig debattør må tåle kritik, og at Jensen som forsker har en udvidet ytringsfrihed, der overtrumfer hensynet til Dragsdahls omdømme. Derfor kan han »berettiget fremsætte de æresfornærmende sigtelser mod Dragsdahl om agentvirksomhed«, siger landsretten.

Thi kendes for ret: Jensen går fri, og Dragsdahl skal betale 600.000 kroner til Jensens sagsomkostninger i de to retssager.

Erstatning og dagbøder

Da Jørgen Dragsdahl havde sundet sig, fandt han en ny advokat, Rene Offersen, der ikke havde svært ved at omsætte de to diametralt modsatte afgørelser til en principsag ved Højesteret. Og når den kappeklædte advokat med det viltre pandehår i morgen klokken 9 har indledt sin procedure med et »Hæderværdige Højesteret«, vil han på Dragsdahls vegne kopiere byrettens dom og kræve 200.000 kroner i erstatning samt dagbøder til Bent Jensen for at have overtrådt injurieparagrafferne.

Bent Jensen har holdt fast i Karoly Nemeth, der på tirsdag vil kræve frifindelse af professoren – og om en uge eller to ved vi, hvilken vej muren vælter.

Publiceret 17. maj 2015

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce