0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Originalfotos: Jens Hartmaann Schmidt, Stine Rasmussen, Casper Dalhoff, Brian Karmark, Lars Hansen. Kollage: Rasmus Vendrup

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lov skal få boligejere til at opgive deres klageret

Regeringen foreslår, at 800.000 boligejere kun får penge tilbage, hvis de afstår fra at klage over skattevæsenets skæve ejendomsvurderinger.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skattevæsenet vil fra næste år tilbyde kompensation til op mod 800.000 boligejere, der har betalt for meget i boligskat på grund af skæve ejendomsvurderinger. Men tilbuddet gives ikke uden betingelser.

Regeringen vil sikre, at kompensationen »bortfalder« for de boligejere som enten fastholder eller vil igangsætte en klage over skattevæsenets ejendomsvurderinger. Det fremgår af en ny lov, som skatteminister Morten Bødskov har sendt i høring. Loven skal mindske antallet af klager og dermed »imødegå en lang sagsbehandlingstid i klagesystemet«, skriver regeringen.

Loven vil medføre, at mange boligejere føler sig presset til at opgive deres klage, selv om de kunne ende med at få mere udbetalt, vurderer direktør i Boligøkonomisk Videnscenter Curt Liliegreen:

»Det er lidt af en trussel og lidt af et lokketilbud. Det er nok ikke ministeriets stolteste stund«, siger Curt Liliegreen.

Konkret betyder loven, at 800.000 boligejere, der anslås at have penge til gode, står med et valg. Vælger en boligejer at tage imod kompensationen, fraskriver boligejeren sig dermed retten til at klage over de gamle vurderinger. Det gælder også, hvis der dukker nye oplysninger op året efter, som ændrer billedet. Vælger en boligejer omvendt at fastholde eller igangsætte en klagesag, fordi man vurderer at have flere penge til gode end det beløb, skattevæsenet tilbyder i kompensation, kan der ske tre ting. Man kan få flere penge tilbage, man kan få færre, eller man kan ende med en ekstraregning, oplyser Skatteministeriet til Politiken.

Det er lidt af en trussel og lidt af et lokketilbud. Det er nok ikke ministeriets stolteste stund

Årsagen til, at der kan være forskel på tilbuddet om kompensation og klagesagens udfald, er, at der i første tilfælde foretages en mekanisk beregning og i andet tilfælde en mere tilbundsgående og manuel undersøgelse.

»Det, der sker her, er, at hensynet til at reducere klagestormen vejer højere end hensynet til de borgere, som er skræmt af at skulle tage en kamp med det offentlige«, siger Curt Liliegreen: »Der vil være boligejere, som afstår fra at klage, selv om de har flere penge til gode«.

Blå partier vil udvide klageadgang

Hverken DF, Konservative eller Venstre afviser at stemme for loven, men klageadgangen bør lempes, lyder det.

»Overordnet kan det være svært at håndtere det anderledes, men vi skal have udryddet al tvivl om, at boligejere kan ende med en ekstraregning, hvis ikke de får medhold. Derudover bør regeringen lave en kattelem, så boligejere kan få genoptaget deres sag, selv om man har fået kompensation, hvis der dukker nye graverende oplysninger frem«, siger Dennis Flydtkjær (DF).

Rasmus Jarlov (K) finder forslaget »urimeligt« og håber, at der kan findes en anden løsning: »Staten må ikke udnytte folks nervøsitet for at tabe en sag«.

Louise Schack Elholm (V) håber på justeringer: »Regeringen laver her stramninger, vi er nødt til at se nærmere på«.

Det har ikke været muligt at interviewe skatteminister Morten Bødskov (S), men i en mail skriver han: »Tilbagebetalingsordningen er en del af en bred politisk aftale. Jeg er selvfølgelig villig til at se på de nærmere detaljer i det forløb, vi går ind i«.

Den samlede kompensation til boligejerne skønnes til 14 milliarder kroner. Det svarer til 18.000 kroner i gennemsnit per boligejer. Boligejer Kenneth von Müllen betaler årligt 11.000 kr. mere i grundskyld end naboen, og han har siden 2015 flere gange forgæves forsøgt at klage.

»Et eller andet sted er det jo en mærkelig måde at behandle folk på. Man skal jo have kompensation for det, man har betalt for meget, men man må jo også kunne klage over de nye vurderinger, man får«, siger Kenneth von Müllen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden