Skattevæsenet vil fra næste år tilbyde kompensation til op mod 800.000 boligejere, der har betalt for meget i boligskat på grund af skæve ejendomsvurderinger. Men tilbuddet gives ikke uden betingelser.
Regeringen vil sikre, at kompensationen »bortfalder« for de boligejere som enten fastholder eller vil igangsætte en klage over skattevæsenets ejendomsvurderinger. Det fremgår af en ny lov, som skatteminister Morten Bødskov har sendt i høring. Loven skal mindske antallet af klager og dermed »imødegå en lang sagsbehandlingstid i klagesystemet«, skriver regeringen.
Loven vil medføre, at mange boligejere føler sig presset til at opgive deres klage, selv om de kunne ende med at få mere udbetalt, vurderer direktør i Boligøkonomisk Videnscenter Curt Liliegreen:
»Det er lidt af en trussel og lidt af et lokketilbud. Det er nok ikke ministeriets stolteste stund«, siger Curt Liliegreen.
Konkret betyder loven, at 800.000 boligejere, der anslås at have penge til gode, står med et valg. Vælger en boligejer at tage imod kompensationen, fraskriver boligejeren sig dermed retten til at klage over de gamle vurderinger. Det gælder også, hvis der dukker nye oplysninger op året efter, som ændrer billedet. Vælger en boligejer omvendt at fastholde eller igangsætte en klagesag, fordi man vurderer at have flere penge til gode end det beløb, skattevæsenet tilbyder i kompensation, kan der ske tre ting. Man kan få flere penge tilbage, man kan få færre, eller man kan ende med en ekstraregning, oplyser Skatteministeriet til Politiken.
Årsagen til, at der kan være forskel på tilbuddet om kompensation og klagesagens udfald, er, at der i første tilfælde foretages en mekanisk beregning og i andet tilfælde en mere tilbundsgående og manuel undersøgelse.
»Det, der sker her, er, at hensynet til at reducere klagestormen vejer højere end hensynet til de borgere, som er skræmt af at skulle tage en kamp med det offentlige«, siger Curt Liliegreen: »Der vil være boligejere, som afstår fra at klage, selv om de har flere penge til gode«.
Blå partier vil udvide klageadgang
Hverken DF, Konservative eller Venstre afviser at stemme for loven, men klageadgangen bør lempes, lyder det.
»Overordnet kan det være svært at håndtere det anderledes, men vi skal have udryddet al tvivl om, at boligejere kan ende med en ekstraregning, hvis ikke de får medhold. Derudover bør regeringen lave en kattelem, så boligejere kan få genoptaget deres sag, selv om man har fået kompensation, hvis der dukker nye graverende oplysninger frem«, siger Dennis Flydtkjær (DF).
Rasmus Jarlov (K) finder forslaget »urimeligt« og håber, at der kan findes en anden løsning: »Staten må ikke udnytte folks nervøsitet for at tabe en sag«.
Louise Schack Elholm (V) håber på justeringer: »Regeringen laver her stramninger, vi er nødt til at se nærmere på«.
Det har ikke været muligt at interviewe skatteminister Morten Bødskov (S), men i en mail skriver han: »Tilbagebetalingsordningen er en del af en bred politisk aftale. Jeg er selvfølgelig villig til at se på de nærmere detaljer i det forløb, vi går ind i«.
Den samlede kompensation til boligejerne skønnes til 14 milliarder kroner. Det svarer til 18.000 kroner i gennemsnit per boligejer. Boligejer Kenneth von Müllen betaler årligt 11.000 kr. mere i grundskyld end naboen, og han har siden 2015 flere gange forgæves forsøgt at klage.
»Et eller andet sted er det jo en mærkelig måde at behandle folk på. Man skal jo have kompensation for det, man har betalt for meget, men man må jo også kunne klage over de nye vurderinger, man får«, siger Kenneth von Müllen.
fortsæt med at læse
