0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil kunne nægte børn konsulær bistand fra Danmark

Udenrigsminister har ingen betænkeligheder og finder sit lovforslag meget klart. Professor er uenig.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når regeringen med et nyt lovforslag vil kunne afvise konsulær bistand til personer i konfliktzoner som Syrien, skal det i nogle tilfælde også omfatte børn.

Det fremgår af et lovudkast, regeringen har sendt i høring.

»Der er ikke noget til hinder for, at udenrigstjenesten afskærer eller begrænser bistand til personer under 18 år, hvis der er grund til at antage, at de pågældende personer har deltaget i eller har til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet, der kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden«, lyder det i forslaget.

Der skal dog mere til for at nægte børn konsulær bistand end voksne, fremgår det videre:

»Det vil dog – i modsætning til voksne – ikke være tilstrækkeligt for at anse et barn for omfattet af den foreslåede bestemmelse, at barnet er indrejst eller har opholdt sig i et konfliktområde uden anerkendelsesværdigt formål eller tilladelse, hvis barnet har ledsaget sine forældre eller andre voksne. Derimod vil det være tilstrækkeligt, hvis det må antages, en person under 18 år har modtaget våbentræning e.l.«.

Fra regeringens støtteparti, Enhedslisten, kalder retsordfører Rosa Lund det i forvejen »fuldstændig vanvittigt, at man siger til danske statsborgere, at de ikke kan få konsulær bistand«.

»Det er selvfølgelig særlig grelt, at børnene ikke kan få det«, mener hun.

Hvis vi forestiller os en 17-årig, der har skudt til måls efter papskiver med danske politikere på, er det så ikke meget fair, at de ikke skal have konsulær bistand?

»Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes selvfølgelig, det er forfærdeligt, hvis en 17-årig, en 25-årig eller en 4-årig har modtaget våbentræning, men jeg synes ikke, det er rimeligt, at man fjerner den konsulære bistand. Slet ikke for børn«, svarer hun.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vakler dog ikke. Adspurgt, om han har nogen betænkeligheder ved, at også børn skal kunne fratages konsulær bistand, henviser han til, at det kun er i »helt særlige tilfælde efter individuel og konkret vurdering«, at børn også kan falde ind under den kategori, der kan nægtes hjælp.

Jeppe Kofod, har du nogen betænkeligheder ved, at man i særlige tilfælde kan afskære børn fra konsulær bistand?

»Nej, hvis de er fremmedkrigere, så har jeg ikke nogen betænkeligheder ved at afskære dem fra konsulær bistand«.

Hvis vi forestiller os en 14-årig, der har skudt til måls efter papskiver med danske politikere, er det så et eksempel på en, der ikke skal have konsulær bistand?

»Jeg går ikke ind og sagsbehandler her«, svarer Jeppe Kofod.

Det beder jeg dig heller ikke om. Jeg beder om et et konkret eksempel ...?

»Det er hypotetiske spørgsmål. Vi har sendt et lovforslag i høring med et klokkeklart formål. Nu kigger vi på høringssvarene, men der skal ikke herske nogen tvivl om, hvad vores intention er fra regeringens side. Det er at stoppe, at der er en forpligtigelse fra den danske stat til at hjælpe fremmedkrigere. Og det står klart og tydeligt i lovforslaget«.

Professor: Uskarpt

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard er dog knap så imponeret over klarheden i det 14 sider lange lovudkast.

»Det foreslåede kriterium for, hvem der skal afskæres fra konsulær bistand, er meget uskarpt. En administrativ beslutning om, hvem der er omfattet, kan blive temmelig vilkårlig. Det kan f.eks. være svært at få klarhed over, om en person har befundet sig i en afgrænset konfliktzone«, mener han.

Flere steder i lovudkastet fremgår det, at lovforslaget skal give Udenrigsministeriet »mulighed« for at afskære eller begrænse adgangen til bistand for fremmedkrigere.

Jeppe Kofod, er udgangspunktet, at alle, der er omfattet af de her betingelser, skal nægtes hjælp, eller er det i høj grad op til den enkelte af dine ansatte at vurdere i den konkrete situation?

»Det her lovforslag sikrer, at der ikke er nogen forpligtigelse for Danmark – for danske myndigheder – til at yde konsulær bistand til fremmedkrigere i udlandet«.

Men den enkelte medarbejder kan godt vælge at yde det i de konkrete situationer?

»Der er ikke nogen forpligtigelse. Så kan der være andre hensyn, for eksempel, lad os antage hensynet til regional, lokal rettergang, hvor det kan være vigtigt at have et konsulært tilsyn for at sikre, at det foregår ordentligt. Men der er ikke nogen forpligtigelse«.

I skriver også, at det i de konkrete tilfælde vil skulle gå hurtigt med at indhente de relevante oplysninger. Kan det ikke komme til at gå for hurtigt og derfor blive en ret vilkårlig sagsbehandling?

»Nej, det her er et klokkeklart og egentlig meget simpelt lovforslag, som sikrer, at vi ikke har nogen forpligtigelse over for de mennesker, der rejser til Syrien eller andre steder og tilslutter sig terrorbevægelser og vender Danmark ryggen. At vi ikke har nogen forpligtigelser i forhold til konsulær bistand« svarer Kofod og fortsætter:

»Det har en konsekvens, når mennesker gør de her ting. Det er jo helt grotesk, det man er medvirkende til«.

Man behøver jo ikke at have tilsluttet sig; man kan også ’bare’ have opholdt sig i et af de områder?

»Ja, hvis man ikke er der med et anerkendelsesværdigt formål, så er det klart, at så er man omfattet af den her lovgivning, som gør, at der ikke er en forpligtigelse fra den danske stat til at yde konsulær bistand«.

Kan indbringes for domstole

Af lovudkastet fremgår det, at forvaltningslovens regler om begrundelse og partshøring ikke finder anvendelse i sagen. Til det siger professor Jørn Vestergaard:

Annonce

»I betragtning af, hvor betydningsfuld beslutningen om at begrænse adgangen til konsulær bistand er, ville det være bedre i tråd med god forvaltningsskik at begrunde beslutningen og så vidt muligt at give den pågældende lejlighed til at komme til orde«.

Jeppe Kofod, er det ikke retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at man afskærer dem muligheden for hjælp uden først at få deres syn på sagen?

»Nej, der er altid tale om en konkret og individuel vurdering fra sag til sag«.

Men uden partshøring, forstår jeg?

»Ligesom med alt andet kan man bringe det for domstole og ombudsmand, hvis man er uenig i en afgørelse«.

Hvis man indbringer noget for en domstol, så går der jo typisk lidt mere end et par dage, før der falder en afgørelse. Her vil I lade embedsmanden træffe en afgørelse uden at høre den pågældendes syn på sagen. Er det ikke retssikkerhedsmæssigt betænkeligt?

»Nej, altså det her er altid en konkret og individuel vurdering. Det er ikke bare en embedsmand, der sidder. Der er jo en sagsbehandling, som omfatter forskellige dele af statsadministrationen. Sikkerhedstjeneste osv. Det er ikke noget, man bare gør. Det er noget, man gør, fordi der er en grund til det«.

Du forklarede forleden, at vi ikke skylder de her folk noget. Men skylder vi narkosmuglere og pædofile, som vi jo også yder konsulær bistand i udlandet, noget?

»Det her lovforslag handler om fremmedkrigere, og det, som er formålet med lovforslaget, vores intention med lovforslaget, er at sikre, at den danske stat ikke har forpligtigelse til konsulære ydelser over for fremmedkrigere. Det fremgår klart af lovforslaget, så der er ikke grund til at spekulere i alle mulige andre ting«, mener Jeppe Kofod.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden