Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil kunne nægte børn konsulær bistand fra Danmark

Udenrigsminister har ingen betænkeligheder og finder sit lovforslag meget klart. Professor er uenig.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når regeringen med et nyt lovforslag vil kunne afvise konsulær bistand til personer i konfliktzoner som Syrien, skal det i nogle tilfælde også omfatte børn.

Det fremgår af et lovudkast, regeringen har sendt i høring.

»Der er ikke noget til hinder for, at udenrigstjenesten afskærer eller begrænser bistand til personer under 18 år, hvis der er grund til at antage, at de pågældende personer har deltaget i eller har til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet, der kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden«, lyder det i forslaget.

Der skal dog mere til for at nægte børn konsulær bistand end voksne, fremgår det videre:

»Det vil dog – i modsætning til voksne – ikke være tilstrækkeligt for at anse et barn for omfattet af den foreslåede bestemmelse, at barnet er indrejst eller har opholdt sig i et konfliktområde uden anerkendelsesværdigt formål eller tilladelse, hvis barnet har ledsaget sine forældre eller andre voksne. Derimod vil det være tilstrækkeligt, hvis det må antages, en person under 18 år har modtaget våbentræning e.l.«.

Fra regeringens støtteparti, Enhedslisten, kalder retsordfører Rosa Lund det i forvejen »fuldstændig vanvittigt, at man siger til danske statsborgere, at de ikke kan få konsulær bistand«.

»Det er selvfølgelig særlig grelt, at børnene ikke kan få det«, mener hun.

Hvis vi forestiller os en 17-årig, der har skudt til måls efter papskiver med danske politikere på, er det så ikke meget fair, at de ikke skal have konsulær bistand?

»Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes selvfølgelig, det er forfærdeligt, hvis en 17-årig, en 25-årig eller en 4-årig har modtaget våbentræning, men jeg synes ikke, det er rimeligt, at man fjerner den konsulære bistand. Slet ikke for børn«, svarer hun.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vakler dog ikke. Adspurgt, om han har nogen betænkeligheder ved, at også børn skal kunne fratages konsulær bistand, henviser han til, at det kun er i »helt særlige tilfælde efter individuel og konkret vurdering«, at børn også kan falde ind under den kategori, der kan nægtes hjælp.

Jeppe Kofod, har du nogen betænkeligheder ved, at man i særlige tilfælde kan afskære børn fra konsulær bistand?

»Nej, hvis de er fremmedkrigere, så har jeg ikke nogen betænkeligheder ved at afskære dem fra konsulær bistand«.

Hvis vi forestiller os en 14-årig, der har skudt til måls efter papskiver med danske politikere, er det så et eksempel på en, der ikke skal have konsulær bistand?

»Jeg går ikke ind og sagsbehandler her«, svarer Jeppe Kofod.

Det beder jeg dig heller ikke om. Jeg beder om et et konkret eksempel ...?

»Det er hypotetiske spørgsmål. Vi har sendt et lovforslag i høring med et klokkeklart formål. Nu kigger vi på høringssvarene, men der skal ikke herske nogen tvivl om, hvad vores intention er fra regeringens side. Det er at stoppe, at der er en forpligtigelse fra den danske stat til at hjælpe fremmedkrigere. Og det står klart og tydeligt i lovforslaget«.

Professor: Uskarpt

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard er dog knap så imponeret over klarheden i det 14 sider lange lovudkast.

»Det foreslåede kriterium for, hvem der skal afskæres fra konsulær bistand, er meget uskarpt. En administrativ beslutning om, hvem der er omfattet, kan blive temmelig vilkårlig. Det kan f.eks. være svært at få klarhed over, om en person har befundet sig i en afgrænset konfliktzone«, mener han.

Flere steder i lovudkastet fremgår det, at lovforslaget skal give Udenrigsministeriet »mulighed« for at afskære eller begrænse adgangen til bistand for fremmedkrigere.

Jeppe Kofod, er udgangspunktet, at alle, der er omfattet af de her betingelser, skal nægtes hjælp, eller er det i høj grad op til den enkelte af dine ansatte at vurdere i den konkrete situation?

»Det her lovforslag sikrer, at der ikke er nogen forpligtigelse for Danmark – for danske myndigheder – til at yde konsulær bistand til fremmedkrigere i udlandet«.

Men den enkelte medarbejder kan godt vælge at yde det i de konkrete situationer?

»Der er ikke nogen forpligtigelse. Så kan der være andre hensyn, for eksempel, lad os antage hensynet til regional, lokal rettergang, hvor det kan være vigtigt at have et konsulært tilsyn for at sikre, at det foregår ordentligt. Men der er ikke nogen forpligtigelse«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I skriver også, at det i de konkrete tilfælde vil skulle gå hurtigt med at indhente de relevante oplysninger. Kan det ikke komme til at gå for hurtigt og derfor blive en ret vilkårlig sagsbehandling?

»Nej, det her er et klokkeklart og egentlig meget simpelt lovforslag, som sikrer, at vi ikke har nogen forpligtigelse over for de mennesker, der rejser til Syrien eller andre steder og tilslutter sig terrorbevægelser og vender Danmark ryggen. At vi ikke har nogen forpligtigelser i forhold til konsulær bistand« svarer Kofod og fortsætter:

»Det har en konsekvens, når mennesker gør de her ting. Det er jo helt grotesk, det man er medvirkende til«.

Man behøver jo ikke at have tilsluttet sig; man kan også ’bare’ have opholdt sig i et af de områder?

»Ja, hvis man ikke er der med et anerkendelsesværdigt formål, så er det klart, at så er man omfattet af den her lovgivning, som gør, at der ikke er en forpligtigelse fra den danske stat til at yde konsulær bistand«.

Kan indbringes for domstole

Af lovudkastet fremgår det, at forvaltningslovens regler om begrundelse og partshøring ikke finder anvendelse i sagen. Til det siger professor Jørn Vestergaard:

»I betragtning af, hvor betydningsfuld beslutningen om at begrænse adgangen til konsulær bistand er, ville det være bedre i tråd med god forvaltningsskik at begrunde beslutningen og så vidt muligt at give den pågældende lejlighed til at komme til orde«.

Jeppe Kofod, er det ikke retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at man afskærer dem muligheden for hjælp uden først at få deres syn på sagen?

»Nej, der er altid tale om en konkret og individuel vurdering fra sag til sag«.

Men uden partshøring, forstår jeg?

»Ligesom med alt andet kan man bringe det for domstole og ombudsmand, hvis man er uenig i en afgørelse«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis man indbringer noget for en domstol, så går der jo typisk lidt mere end et par dage, før der falder en afgørelse. Her vil I lade embedsmanden træffe en afgørelse uden at høre den pågældendes syn på sagen. Er det ikke retssikkerhedsmæssigt betænkeligt?

»Nej, altså det her er altid en konkret og individuel vurdering. Det er ikke bare en embedsmand, der sidder. Der er jo en sagsbehandling, som omfatter forskellige dele af statsadministrationen. Sikkerhedstjeneste osv. Det er ikke noget, man bare gør. Det er noget, man gør, fordi der er en grund til det«.

Du forklarede forleden, at vi ikke skylder de her folk noget. Men skylder vi narkosmuglere og pædofile, som vi jo også yder konsulær bistand i udlandet, noget?

»Det her lovforslag handler om fremmedkrigere, og det, som er formålet med lovforslaget, vores intention med lovforslaget, er at sikre, at den danske stat ikke har forpligtigelse til konsulære ydelser over for fremmedkrigere. Det fremgår klart af lovforslaget, så der er ikke grund til at spekulere i alle mulige andre ting«, mener Jeppe Kofod.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden