Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

En af fordelene ved at have mange elever i klasserne er, at det giver økonomisk mulighed for at sætte ind med to lærere i nogle af timerne. 8. klasse har her tysk, hvor de arbejder med at lave en rejsebrochure, som de skal fremlæggge.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trængsel i klasselokalerne: Flere elever går i klasser med mindst 25

SF vil have et klasseloft på 24 elever. Regeringen vil sikre flere penge til folkeskolen. Men de skal »ikke nødvendigvis« gå til klasseloft.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I folkeskolen er antallet af børn, der går i klasser med 25 elever eller flere, steget med 54 procent siden 2009. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Opgørelsen viser også, at næsten 20.000 går i en klasse med mindst 28 elever mod godt det halve for 10 år siden.

»Det er en katastrofekurs, at klassekvotienten stiger og stiger, så der er mindre tid til det enkelte barn og til at blive set og hørt«, siger SF’s undervisningsordfører, Jacob Mark: »Lærerne skal bruge alt for meget af deres tid på at skabe ro og har ingen mulighed for at nå ud til alle i undervisningen«.

SF vil nu rejse et forslag i forligskredsen omkring folkeskolen om et klasseloft på 24 elever. I dag må der højst være 28 elever i en klasse, når skoleåret starter. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen tillade op til 30 elever i en klasse.

SF foreslår, at man rullende indfører et lavere klasseloft, så man starter med de nye børnehaveklasser. Prisen vil være godt 200 millioner kroner om året per klassetrin, og pengene skal findes ved at gøre skoledagen en halv time kortere. Derudover har SF under de igangværende finanslovsforhandlinger krævet flere penge til folkeskolen.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil ikke kommentere tallene, men henviser til partiets undervisningsordfører, Jens Joel. Han slår fast, at regeringen »gerne vil sikre flere midler til folkeskolen«, så undervisningen kan forbedres.

»Om pengene så bruges til lavere klassekvotienter eller tolærerordninger, er ikke nødvendigvis noget, vi kan styre fra centralt hold«, siger han.

Thomas Gyldal (S), der er formand for Kommunernes Landsforenings børne- og undervisningsudvalg, forklarer stigningen i antallet af store klasser med, at kommunalreformen mange steder har ført til skolesammenlægninger og skolelukninger.

»Når man samler flere elever på færre skoler, så kommer man i den situation, at man kan få større klasser. Det har været et krav, at kommunerne fik en effektiv drift af skolerne, og det er det her et udtryk for«.

Han påpeger, at store klasser på 26 elever ikke nødvendigvis er dårligt, hvis der er holddeling.

Klassestørrelsens betydning for elevernes udbytte af skolen har gennem årtier været omdiskuteret. Verden over har forskere forsøgt at dokumentere effekten af klassekvotienten. Mens nogle studier har vist, at klassestørrelsen ikke betyder noget, viser andre, at mindre klasser har betydelig positiv effekt på elevernes resultater.

En af de danske forskere, der ved meget om betydningen af klassestørrelserne, er Eskil Heinesen. Han er økonom og forskningsleder ved Rockwool Fondens Forskningsenhed. Han har tidligere dokumenteret, at elever i store klasser har en tendens til at klare sig dårligere i folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse.

»Når resultaterne i den internationale litteratur er så forskellige, hænger det sammen med, at det er meget vanskeligt at beregne effekten af klassestørrelse. Derfor kan jeg ikke sige med 100 procent sikkerhed, at det er meget alvorligt, at flere elever går i store klasser«, siger han.

Vil mindre klasser give mere tid til den enkelte elev?

»De mekanismer er der jo. Jo færre elever, jo mere tid har læreren til den enkelte elev, og jo mindre uro er der formentlig i klassen. Spørgsmålet er bare, hvor meget det betyder, når man ser på et marginalt fald fra 28 til 24 elever i en klasse«.

Og så er der det økonomiske aspekt, siger han:

»Et klasseloft på 24 elever er dyrt. Vil det gå ud over skolernes mulighed for at bedrive god undervisning på en anden måde for eksempel ved at skulle spare på undervisningsmateriale eller give eleverne færre timer? Det ved vi ikke«.

På Øster Farimagsgades Skole i København har flere klasser 29 elever.

»Det er en barsk omgang at være så mange både ude og inde«, siger skolens leder, Axel Bech.


Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden